”Mette Frederiksen og regeringens såkaldte tryghedspakke vil skade langt mere end gavne,” skriver 21 forskere i retspolitik og integration.
21 fremtrædende forskere står nu offentligt frem med en klar protest mod Mette Frederiksens og regeringens såkaldte ”tryghedspakke”, der slår hårdt ned på minoritetsgrupper. En af initiativtagerne til forskernes fælles kronik i Politiken er Iram Khawaja, lektor, DPU, Aarhus Universitet. Lektorer, professorer, adjunkter og postdocer protesterer mod de hårde tiltag, Mette Frederiksen i sin åbningstale i Folketinget retter mod ”unge mænd med ikkevestlig baggrund”, der ”tager andres frihed, stjæler børns fremtid, bryder fængselsbetjente ned – og efterlader et langt spor af utryghed”. Tiltagene er bl.a. opholdsforbud på bestemte offentlige, bøder på 10.000 kroner ved overtrædelse samt fratagelse af dyre jakker, guldhalskæder og mobiltelefoner på stedet – uden dommerkendelse. Gentagne overtrædelser af opholdsforbuddet skal ydermere kunne straffes med 30 dages fængsel og muligheden for at blive sat ud af sin bolig. ”Med denne tryghedspakke skruer regeringen ikke bare op for sanktioner og straf og udfordrer grundlovssikrede rettigheder, men lægger også op til, at undtagelsespolitik rettet mod bande- og rockermiljøet gøres til normalpolitik, samt til forskelsbehandling på baggrund af etnicitet og bopæl, ” skriver de 21 forskere og pointerer: ”Som forskere, der arbejder med kriminalitet, politi, retspolitik, forebyggelse, minoritetsunge og udsatte boligområder, er vi stærkt bekymrede over denne udvikling og de indsatser, som regeringen lægger op til.” I talen henviste Mette Frederiksen til, at vi må ”forholde os til fakta”, men fakta og den omfattende forskning, der eksisterer på området, indikerer, at der er intet, der taler for, at de øgede magtbeføjelser og sanktionsmuligheder vil have en positiv effekt på de unges adfærd. Snarere tværtimod, lyder kronikken: ”Det betyder, at der lovgives med stor risiko for at forværre de problemer, tiltagene har til formål at bekæmpe, og i strid med fakta og viden fra forskningen på feltet, der viser, at der skal helt andre tiltag til.” Forskerne kommer derefter med en række fakta: ”I forhold til de udsatte boligområder, som Frederiksen refererer til i talen, viser rapporten ’Tryghed og trivsel i udsatte områder’ fra 2019, at syv ud af ti beboere føler sig trygge i lokalområdet, og ni ud af ti føler sig trygge i hjemmet.” ”Ungdomskriminaliteten er også historisk lav og har været faldende i en lang årrække. Det gælder også for den gruppe, lovforslaget fokuserer på.” ”Ser vi på unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund fra årgang 1997, som Frederiksen udpeger, er andelen, der blev dømt for en lovovertrædelse, faldet betydeligt i forhold til årgang 1987, svarende til et fald fra 29 procent til 19 procent for efterkommerne og fra 33 procent til 19 procent for indvandrernes vedkommende. I det sidste årti har vi hertil haft det formentlig største fald i kriminalitet i landets udsatte boligområder, siden de første arbejderklasseområder blev bygget i 1950’erne.” ”Ifølge Rigspolitiets tal er antallet af bandemedlemmer desuden faldet med omkring en tredjedel i løbet af de seneste år. Ligeledes er flere unge med etnisk minoritetsbaggrund startet på uddannelse eller kommet i arbejde. I de såkaldte ’ghettoområder’ var 77 procent af de 20-24-årige med etnisk minoritetsbaggrund således i uddannelse eller job i 2019 til sammenligning med 79 procent med etnisk majoritetsbaggrund.” De 21 forskere har derfor et helt andet tryghedsskabende forslag: ”Fra forskning i gadeplansarbejde og konflikter i udsatte områder ved vi, at uro bedst forebygges af og med mennesker, som de unge har tillid til og lytter til, fordi de kender dem godt. For at skabe tryghed i det offentlige rum er det snarere end opholdsforbud og ’flere muskler til politiet’ vigtigt, at gadeplansarbejdere, socialarbejdere, politi og andre lokale medborgere er til stede på gadeplan, forhindrer truende adfærd ved at gå i dialog med de unge og mægler i konflikter.” Derfor lyder en klar opfordring til Folketinget, der skal behandle regeringens forslag: ”Vi opfordrer derfor politikerne til at overveje, om vejen frem til skabelse af tryghed er en racialiseret kriminalpolitik, der prioriterer øgede sanktioner, alt imens det forebyggende arbejde nedprioriteres. ”Som regeringen mener vi også, at vi som samfund bør tage udfordringer med kriminalitet, utryghed og unge på kanten seriøst. Og netop derfor håber vi, at politikerne vil forholde sig til fakta og den viden, vi stiller til rådighed, og arbejde for et fortsat sikkert og trygt samfund, hvor flest muligt føler og opfører sig som en del af det større fællesskab.” Kronikken er skrevet af Laura Gilliam, lektor på DPU, Aarhus Universitet, Iram Khawaja, lektor på DPU, Aarhus Universitet, Line Lerche Mørck, professor MSO på DPU, Aarhus Universitet, samt Aydin Soei, sociolog og forfatter. Kronikken er desuden underskrevet af Hans Skifter Andersen, adjungeret professor, Ålborg Universitet, Flemming Balvig, professor emeritus, dr.jur., Hjarn von Zernichow Borberg, ekstern lektor, Københavns Universitet, Tina Wilchen Christensen, adjunkt, DPU, Aarhus Universitet, Adam Diderichsen, adjunkt, Københavns Professionshøjskole, Morten Erjnæs, lektor emeritus, Ålborg Universitet, Helle Rabøl Hansen, postdoc, DPU, Aarhus Universitet, Rabøl Research, Lars Holmberg, lektor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Mette-Louise E. Johansen, lektor, Aarhus Universitet, Anja Kublitz, lektor, Ålborg Universitet, Linda Kjær Minke, professor MSO, Syddansk Universitet, Morten Nissen, professor MSO, DPU, Aarhus Universitet, Kirsten-Elisa Petersen, lektor, DPU, Aarhus Universitet, Annick Prieur, professor, Ålborg Universitet, David Sausdal, postdoc, Københavns Universitet, Mira Chandhok Skadegård, adjunkt, Ålborg Universitet, Anette Storgaard, professor, Aarhus Universitet.