Frivillige ønsker ligeværdigt samarbejde
Frivillige rekrutteres bedst ansigt til ansigt. Og de engagerer sig gerne, når de får tilført værdi i form af fællesskab, viden og indflydelse.
Jeg lærte noget om rekruttering forleden dag: Rekruttering er udveksling af værdier. Skal folk give noget, vil de gerne have noget igen. Skal de give ressourcer i form af penge, tid, energi eller adgang til deres netværk, skal de have fællesskab, viden, medindflydelse eller noget helt fjerde igen. Det er egentlig ret logisk. Lige så logisk som at folk heller ikke bare vil modtage noget kvit og frit. De vil gerne give noget tilbage. Får de penge, mad eller anden hjælp, vil de selvfølgelig gerne give noget igen. Derfor skal hjælpearbejderen tage imod selv små symbolske gaver. En kop the. Et måltid mad. En dug, en figur eller en anden souvenir. Bare så uligheden er udjævnet.
Hvordan få glade frivillige? Steve McFarland Det princip lærte jeg som sagt for nylig. Jeg deltog i CISU‘s Zoom-konference “Hvordan engagere flere borgere i arbejdet for en bedre verden?” torsdag den 26. november. Her underviste Steve McFarland fra CARE Danmark om, hvordan man får “the happiest volunteers in the world” – de gladeste frivillige i verden! Og sjældent har jeg mødt så glad en ildsjæl. Steve McFarland er Community Engagement Manager i CARE Danmark og smittede med sin entusiasme og begejstring for frivillighed i lokalsamfundet. Han beskrev engagementet som “collective power to change”, kollektiv kraft til forandring! Hans første pointe er, at man ikke kommer udenom gadearbejdet, altså at gå ud på gaden, ringe på dørklokker, invitere til kaffemøder eller anden direkte ansigt til ansigt kommunikation, hvis man vil engagere frivillige.
Lyt mere end du taler Her havde han lært tre lektier: Først 70/30-reglen: Du skal lade den frivillige tale 70 procent af tiden og kun selv stå for de ca. 30. Det er vigtigt at lytte sig ind på den frivilliges behov. Tænk, at kaffemødet, samtaleturen i parken eller samtalen i døråbningen er for deres skyld. Du skal give dem noget. Steve McFarland bruger eksemplet, at du ringer på en dørklokke for at få nogle til at uddele løbesedler på torvet på lørdag. Indenfor døren opdager du en masse små sko stå i entreen. Det er altså en børnefamilie, du besøger. De er sikkert engagerede for deres børn og vil sikre deres skolegang og trygge opvækst. Måske skulle du spørge, om de vil hjælpe med noget i den boldgade?
Klare mål og værdier For det andet: Fasthold målet. Hvad gør vi – og hvorfor? Hvordan fører aktiviteterne os nærmere vores mission? Steve McFarland nævnte den kendte SMART-model for målsætninger: Specific, Measurable, Ambitious, Realistic & Timebased. – Vi siger til os selv: Vi vil gøre X for at opnå Z fordi Y. Altså en handling med et klart mål baseret på vores værdier! Og den tredje læring: Tænk Fractals, dvs. bittesmå naturlige enheder som tilsammen danner et hele. Begynd nedefra i det små i stedet for at lave store planer, sagde Steve McFarland. Det handler om mennesker, og mennesker har behov og vil gerne yde en indsats, hvis de får lov og bliver anerkendt.
Hvor er festen henne? Og så er vi tilbage ved møderne en til en: – Spørg dig selv: Hvor er festen henne? Hvad er folk optaget af, hvor er de engagerede i forvejen? Hvad tænder glimtet i deres øjne? Det er her partnerskabet kan begynde. Et partnerskab, hvor de får værdi af at engagere sig i organisationen, og organisationen får værdi i kraft af deres indsats.
Bekræft, bekræft og bekræft igen! Steve McFarland sluttede med at påminde om betydningen af påmindelser i det, han kalder “public relationships”, offentlige relationer: – Bekræft, bekræft og bekræft igen – enten det er ved mails, sms’er eller telefonopkald! Det skal der en god portion begejstring til at blive ved med at gøre. Og den udstråler Steve McFarland!
Svend Løbner deltog i CISU‘s konference på vegne af Mission Øst.