Af Svend Løbner
Han er helt på stikkerne hver gang, der sker en lovændring på udlændingeområdet og sørger prompte for at oplyse på Facebook om forskellige frister for ansøgning om statsborgerskab, familiesammenføring og senest: Hvis du vil ansøge om dine børns opholdstilladelse fra hjemland skal ansøgningen være inde ved Udlændingestyrelsen inden 1. april.
Manden er Aage Kramp og han er tidligere advokat og stifter af Danmarks ældste og største kontor med speciale i Udlændingeret og kundebetalt rådgivning, ligesom han møder tusinder til retshjælp og foredrag i bl.a. etniske grupper og migrantkirker.
Han er selv vokset op i udlandet, nærmere bestemt Nigeria, hvor hans forældre var missionærer. Endda, mens den såkaldte Biafra-krig hærgede og forarmede en hel region, så tusinder endte i sultedøden.
Aage Kramp forstår, hvad det vil sige at flygte fra krig og søge tryghed, hvor som helst, der er en chance for at ens børn kan få en fremtid.
Umenneskelig behandlingstid
Jeg dumper ind på hans rådgivningskontor strategisk beliggende lige overfor Udlændingestyrelsens Borgerservice tæt ved Rigshospitalet længe før Coronavirusset hærgede og krævede afstand mellem mennesker. Og essensen af vores samtale blev:
Udlændingemyndighederne er ikke ligefrem imødekommende, når flygtninge søger asyl eller når en dansker søger familiesammenføring til Danmark. Ikke blot er behandlingstiden helt umenneskelig og kunstigt lang, men når en ægtefælle får afslag, sker det typisk med anmærkning om et enkelt forhold, der ikke er i orden. Ansøgeren må så rette fejlen, søge igen, vente lige så lang tid igen, og modtager så et svar, hvor afslaget begrundes med et andet forhold, der ikke er i orden. På den måde, trækkes sagen i langdrag – i stedet for blot at oplyse om alle forhold på én gang!
Udlændingestyrelsen oplyser ikke nok
– Udlændingestyrelsen har siden 2002 fulgt den politik, at Dansk Folkeparti ønskede at se mange afslag. Så går man til grænsen af information. Man giver ikke fuld information, fortæller Aage Kramp.
– Hvis man har betalt 8.210 kroner i gebyr for din familiesammenføringssag, så er det ikke ligesom et bilsyn, hvor du får din sag behandlet og får at vide, at der mangler en forlygte og bremserne skal skiftes osv. Men lige så snart man finder den første fejl, så får du et afslag, og så står der: ”Vi har ikke taget stilling til resten”. Så tænker folk fx: ”Nå, men om et år, så fylder jeg 24 år, og så søger jeg igen”. Men de lægger ikke lige mærke til, at der endnu ikke er taget stilling til resten. Sådan kan sagsforløbet så risikere at gentage sig flere gange. Det er deprimerende, sukker Aage Kramp.
Netop derfor ser han det som sit kald at give udlændinge den nødvendige rådgivning.
Aage Kramp samarbejder med et stærkt team af juridiske rådgivere. Alle arbejder dog hjemmefra på grund af Corona-krisen.
Afslag til børn helt ned til 2 år
Der skal meget til for at hamle op med indviklede regler og ikke mindst jævnlige gentagne stramninger fra politikere.
– Vi har alt for store udfordringer. I 2004 kom der en stramning mod børn. Det vil sige, at Dansk Folkeparti med støtte fra Anders Fogh Rasmussen fik indført det, at børn skulle vurderes i forhold til at være ”integrationsegnede”. De fik også lavet en 15-årsregel, så børn – dengang over to år – skulle ”integrationsegnethedsvurderes”. Hvis de var over 14 år, skulle de som udgangspunkt slet ikke have lov til at sammenføres med deres forældre.
– Det er den lov, vi stadigvæk har i dag, og den har jeg kæmpet med i alle årene. I 2010 vandt ministeriet en højesteretsdom, og efter det begyndte de at give afslag til børn helt ned til 2 år og 10 måneder på den baggrund, at de ikke var integrationsegnede i Danmark.
Ikke integrationsegnet?
Hvordan kan et barn på to år være ”ikke integrationsegnet”?
– Det var så åbenlyst sindssygt, at jeg tog nogle sager i 2011, som kom i fjernsynet. De handlede om to børn, der begge var under skolealderen, da de kom til Danmark. De blev begge to vurderet som ikke-integrationsegnede, selvom de gik i dansk skole. Sagerne førte til en lovændring, blandt andet fordi de kom i pressen. Fjernsynet er et meget stærkt medie i forhold til påvirkning af holdninger.
– Det er oftest enkeltsager, som åbner øjnene for politikerne. ”Sådan var det jo ikke meningen,” siger de, eller: ”Det havde vi jo ikke tænkt”. Og det er jo ikke ligegyldigt, hvilke sager det er. Der er forskel på, om det er en lille arabisk dreng eller en lille thailandsk pige og flere lovændringer er sket på baggrund af amerikanske sager som har nemmere ved at komme i medierne.
Medierne har massiv indflydelse
Folk kan bedre identificere sig med Thailand eller amerikanere, fortæller Aage Kramp.
– Mange af de seneste ændringer er egentlig sket på grund af amerikanere og briter. Der er for eksempel kommet en lille lempelse på fartbøder, som forhindrede en britisk statsborger i at blive dansker, fordi hun havde kørt 12 kilometer i timen for stærkt på Storebæltsbroen. Det gav en bøde på 3.000 kroner og fire og et halvt års karantæne før hun så kunne blive dansker.
– Der var 1.000 udlændinge før hende, der har været udsat for det samme. Men hun formåede at få sin sag i medierne, for det skete under Brexit-forløbet, og hun ville være statsborger i Danmark efter at have været her i 25 år. Dér gennemførte Lars Løkke en lempelse, så man nu kan forelægge sagen for Indfødsretsudvalget, hvis bøden er på 3.000 kr. – altså lige præcis tilpasset den sag, som de ikke vil se i medierne igen.
– En amerikansk forsker skulle have bøde og 15 års karantæne for at kunne få permanent ophold. Brooke Harrington blev anset for kriminel, fordi hun havde udført ulovligt arbejde, idet hun havde undervist Folketinget i international skattelovgivning. Det kunne Folketinget dog forstå, og så blev det gjort lovligt med deltidsundervisning for forskere. Folketinget undgik dermed en bøde for ulovlig beskæftigelse! Der er ingen tvivl om, at medierne har en kæmpe indflydelse.
Politikere bøjer FN’s Børnekonvention
Aage Kramp er indigneret. Han var selv barn i et fremmed land. Har boet i Jos i Nord Nigeria der nu er centrum for en konflikt med afbrænding af kirker og moskéer, og oplevet det krigshærgede Biafra hvor familien flyttede ned efter overgivelsen, hvor hans far hjalp med genopbygningen. Som altid er det børnene det går mest ud over, når de voksne er i konflikt. Det gælder også i udlændingepolitik herhjemme.
– Der er ingen grænser for, hvor meget man vil bøje FN’s Børnekonvention i forhold til flygtninge. Nu vil man også til at graduere dem, siger Aage Kramp og nævner et eksempel:
– Selvom børn er født i Danmark og har gået i samme vuggestue, børnehave og dansk skole som etnisk danske børn, så får børn af asylsøgere ikke samme rettigheder, selv om de normalt efter 6-7 år i Danmark er beskyttet af Børnekonventionen.
Stramninger skaber mistanke mod udlændinge
Aage Kramp fortsætter ufortrødent sin kamp for at asyl- og familiesammenføringssager foregår retfærdigt. Han fokuserer især på familiesammenføring for ægtefælle og børn, som er hans speciale.
Sin etik henter han fra sin kristne tro og baggrund som missionærbarn i Nigeria. Hans familie var udsendt af Sudanmissionen, det nuværende Mission Afrika, til det muslimske Nordnigeria. Hans far er den navnkundige Flemming Kramp, som indtil sin død i 2018 var kendt som generalsekretær for Dansk Missionsråd, formand for Landsforeningen af Menighedsråd i Folkekirken og konsulent for Folkekirkens Nødhjælp og var en udtalt støtte for at kirkerne skulle engagere sig i bedre behandling af udlændinge.
– Min far har mange gange sammenlignet den nuværende forskelsbehandling af udlændinge med 30’erne og den kultur, hvor folk til sidst begyndte at tro, at der var noget galt med jøderne. Der måtte jo være noget galt, for hvorfor måtte de ellers ikke gå ud om aftenen, og hvorfor skulle de ellers ikke have lov til at høre musik eller radio? Sådan tænkte folk dengang. Den samme tankegang begynder at præge det danske samfund i dag. Det er nødvendigt at bekæmpe med næb og kløer, pointerer Aage Kramp som ikke ser udlændinge som et problem, men som en del af løsningen for den danske velfærdsmodel.
Giver gratis rådgivning hver uge
Og derfor driver han kontoret Immigration Law med seks fuldtidsansatte og fire praktikanter og studentermedhjælpere. Derudover yder han normalt gratis retshjælp i Bethesda på Israels Plads den første mandag i måneden, hvor folk kan komme ind og få 10-12 minutters gratis rådgivning. Målet er på kort tid at kunne motivere og hjælpe asylansøgere, flygtninge, migranter og familiesammenførte til at vide, hvad vej de skal gå for at kunne integreres og lære så meget om dansk sprog, historie og kultur som muligt, så de bedre bliver den del af det danske samfund.
Kontoret har i alt fire steder, hvor der ydes gratis retshjælp, og et netværk af Facebook-sider, hvor mange informationer oversættes til de største sproggrupper i Danmark.
– Permanent opholdstilladelse er også rigtig vigtigt, forklarer Aage Kramp. – For det bruger politikerne til at regulere, hvor mange der får mulighed for at søge statsborgerskab og dermed også stemmeret. Derfor har det altid været en prioritet for Dansk Folkeparti at få stoppet permanent opholdstilladelse så hurtigt som muligt – også med tilbagevirkende kraft selvom det er imod vestlige demokratiske principper.
– Det har kolossal betydning, hvordan man regulerer reglerne for permanent opholdstilladelse, slutter Aage Kramp, som nu er i færd med også at skrive en håndbog for de 18-19årige om permanent opholdstilladelse.
Læs mere om Immigration Law og bliv helt opdateret på virksomhedens Facebook side.Sagen om professor Brooke Harrington kan læses her.