’Ghettoområder’ vrister sig fri af stigmatiserende definition

Der er 28 boligområder, som opfylder de såkaldte ghettokriterier – det er ét område færre end i 2018. Antallet af hårde ghettoområder er fortsat 15. Til gengæld er udsatte boligområder det seneste år faldet fra 43 til 40.

Det fremgår af en rapport, som boligminister Kaare Dybvad offentliggjorde 1. december. Ordet ”ghetto” er kritiseret fra flere sider, men boligministeren fastholder betegnelsen, da den er skrevet ind i loven, der blev vedtaget af den tidligere regering og dens støttepartier.

– Jeg er glad for, at antallet af både udsatte boligområder og boligområder, der i lovgivningen betegnes ghettoområder, er faldet. Det jeg særligt hæfter mig ved er, at det går fremad med beskæftigelsen, udtaler boligminister Kaare Dybvad i en pressemeddelelse.

Han er ikke selv begejstret for betegnelsen ”ghettoområde”, men hensigten med udpegningen er positiv, fremholder han:

– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi hvert år laver disse lister for at kunne være præcise i vores hjælp til de boligområder, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Målet er at skabe blandede boligkvarterer over alt i Danmark, for børn har krav på at få de samme muligheder – uanset hvor de vokser op, siger han.

Om stilstanden i de 15 boligområder, som i lovgivningen betegner som hårde ghettoer, siger boligministeren:

– Jeg har godkendt deres udviklingsplaner og er sikker på, at omdannelsen af områderne om få år også vil kunne måles, når ghettolisterne gøres op.

I alt er der 40 boligområder, som opfylder kriterierne for at være såkaldt udsatte boligområder. Her får kommuner og boligorganisationer adgang til de redskaber i lovgivningen, som skal bruges til ”at skabe positiv udvikling og ændre beboersammensætningen”.