Glædelig modtagelse af ukrainske krigsflygtninge må gerne sprede sig til andre flygtninge
Borgere og politikere udviser i disse dage noget af den menneskelighed og det frisind, som Danmark tidligere har været kendt for, men som de senere års udlændingepolitik har skygget for.
Borgerkrigen i Syrien sendte omkring 13 millioner flygtninge på flugt. De fleste søgte ly i nabolandene, men i perioden 2011-17 kom der over 28.000 krigsflygtninge til Danmark. I dag oplever vi, at krigen i Ukraine allerede efter en uge har sendt op imod en million ukrainere på flugt, og UNHCR skønner, at antallet kan stige til 5 millioner. De første ukrainske krigsflygtninge er allerede kommet til Danmark, og det forventes, at mange tusinde vil følge efter.
Danskerne viser medfølelse
Der er al mulig grund til at glæde sig, ja, være stolt over, at næsten hele befolkningen giver udtryk for medfølelse med disse krigsflygtninge og ønsker, at vi skal tage os godt af dem. Et eksempel på det er, at mange familier ligefrem har tilbudt at åbne deres hjem for ukrainske krigsflygtninge, som midlertidigt kan bo hos dem. Der samles tøj og andre fornødenheder ind i stor stil, som så køres til grænsen til Ukraine, og der doneres penge til de organisationer, som hjælper disse krigsflygtninge. Det er næsten, som om ånden fra venligboerne er vågnet blandt danskerne igen. Da bevægelsen var på. sit højeste i slutningen af 2015 var der over 100 lokale venligboergrupper, og 150.000 havde meldt sig som medlemmer på Facebook.
Vel ikke kun for ukrainere?
Det er også meget prisværdigt, at danske myndigheder har vist stor velvilje over for disse ukrainske krigsflygtninge. Heldigvis er det i dag ikke strafbart at transportere disse krigsflygtninge, som det var under flygtningekrisen i 2015-16, men danskere kan i fuld offentlighed køre til den ukrainske grænse og hente flygtninge til Danmark. Og det kan de gøre, fordi Danmarks grænse nu er blevet åbnet for disse krigsflygtninge. Jeg går ud fra som givet, at grænsen ikke bare åbnes for ukrainske krigsflygninge, men også krigsflygninge fra Ukraine, som oprindeligt kommer fra andre lande, men har opholdt sig i Ukraine som forretningsfolk, gæstearbejdere, studenter eller flygtninge - det kunne i princippet også være syriske krigsflygtninge, der havde slået sig ned i Ukraine.
Ingen smykkelov denne gang Jeg glæder mig også over, at Socialdemokratiet og Venstre nu synes at være kommet til fornuft angående den såkaldte smykkelov. De ukrainske krigsflygtninge skal – Gud ske lov – ikke udsættes for den nedværdigende behandling, som de syriske krigsflygtninge blev udsat for, da de krydsede den danske grænse, nemlig truslen om at få frataget større pengebeløb og værdifulde smykker.
Jeg må indrømme, at det er befriende ikke at skulle høre på den retorik, som en række politikere benyttede om de syriske flygtninge, da de harcelerede over, at flygtningene havde krydset flere sikre lande – hvor de kunne have slået sig ned – inden de kom til Danmark. Selvom de ukrainske flygtninge, som kommer med bil eller tog til Danmark, nødvendigvis må krydse gennem fx Polen og Tyskland, så er der heldigvis ingen politikere, der i dag taler om, at krigsflygtningen burde slå sig ned i disse sikre lande i stedet for at komme til Danmark.
En win-win-situation
Endelig fortjener politikerne ros for straks at ville integrere de syriske flygtninge i det danske samfund i stedet for at parkere dem i måneds- eller årevis i asylcentre, mens deres sager behandles. Nej, de voksne skal have mulighed for straks at tage et arbejde, og børnene skal i skole. Det er en win-win situation. De ukrainske krigsflygtninge kan få en normal hverdag, og danske virksomheder kan måske få løst noget af deres arbejdskraftproblem.
Midt i den mørke tid, som Ruslands invasion af Ukraine har kastet hele Europa ind i, er der altså heldigvis også lidt at glæde sig over herhjemme, hvor borgere og politikere i disse dage udviser noget af den menneskelighed og venlighed, det frisind og den åbenhed, som Danmark tidligere har været kendt for overalt i verden, men som de senere års udlændinge- og integrationspolitik desværre har skygget for.