top of page

Grønland får stadig en stedmoderlig behandling i Folketinget

”Efter konstant insisteren er det lykkedes mig at skabe en plads i de forhandlinger, som vedrører Grønland,” fortæller den grønlandske politiker Aaja Chemnitz Larsen. Vi var med, da hun holdt foredrag i Næstved.


Aaja Chemnitz Larsen. Foto: Steen Brogaard.


Boksekamp eller tango?

Det var med disse stærke billeder Aaja Chemnitz Larsen betegnede Grønland og Danmarks muligheder for samarbejde – eller mere voldsom sport - da hun den 22. september besøgte Foreningen NORDEN’s Næstved-Fladså afdeling.

Aaja Chemnitz Larsen er valgt ind i Folketinget for Inuit Ataqatigiit (IA) som den ene af to repræsentanter for Grønland. Her gør hun et stort arbejde for Rigsfællesskabet, især for at Grønland og Danmark bliver anset for to ligestillede parter, der kan samarbejde i øjenhøjde.


Grønland fortjener ligeværdig plads i Folketinget

Hun oplever en positiv udvikling. Men gør også opmærksom på at der skal gøres et vedholdende, fortsat arbejde for en ligeværdig plads for Grønland i Folketinget. Det er blandt andet det hun kæmper for:

”Efter konstant insisteren er det lykkedes mig at skabe en plads i de forhandlinger, som vedrører Grønland. F.eks. i finanslovsforhandlinger, socialforhandlinger og politiforliget, på de områder som vedrører grønlandske betjente. Kriminalforsorgsforliget, hvad angår anstalterne i Grønland. Det er dog fortsat ikke givet, at vi bliver inddraget og deltager på lige fod med vores danske kollegaer, på trods af at vi som grønlandske folketingsmedlemmer besidder en vigtig og lokal viden, som er brugbar i forhandlinger om Grønland og grønlændere. På den måde kan man sige, at diskrimination af grønlændere i Danmark finder sted på flere niveauer, lige fra den almene grønlænder der går på gaden til de bonede gulve på Christiansborg,” skriver hun i en artikel, som SOS Racisme bringer i sit efterårsnummer, der delvis er helliget Grønland i anledning af 300-året for Hans Egedes landing og efterfølgende arbejde i det arktiske område, som vi i Danmark kalder Grønland.


Modtager af Folkemødets dialogpris

Aaja Chemnitz Larsens oplagthed til at gå i gang med de udfordringer, der viser sig hen ad vejen, blev tydeligt, da hun nævnte den amerikanske præsident Donald Trumps tilbud om at købe Grønland. Det mener hun er absurd, som statsministeren også sagde, ”men det satte fokus, og det bragte Danmark i arbejdstøjet.”

Trumps absurde tilbud smittede åbenbart af på DF’s Søren Espersen, der afslørede en koloniherrementalitet, da han og hans parti, DF, ville have Grønnedal til at fungere som udrejsecenter for asylsøgere, mennesker som danske politikere og myndigheder har afvist.

”Det har vi også sagt nej tak til”, sagde hun med et næppe synligt smil.

Aaja Chemnitz Larsen modtog Folkemødets Dialogpris på årets Folkemøde. Hun bliver især rost for sit arbejde som fortaler for en konstruktiv tillidsvækkende dialog mellem Grønland og Danmark - kulturelt og politisk.


Stor spørgelyst

Aaja Chemnitz Larsen var lige kommet til Danmark fra Grønland, da hun kom til Næstved, men der var ikke den mindste træthed at spore. Det var tydeligt at det netop var mental tango, hun var oplagt til, og derfor var der også stor spørgelyst.

Naturligvis kom emnet Pele Broberg, der er Grønlands udenrigsminister og medlem af det nationalistiske Naleraq, også op. Men dér er de ikke enige. Vores oplægsholder er tilhænger af Rigsfællesskabet og de muligheder der følger med. Hun mener, at vi kan noget sammen, og at relationerne bliver meget bedre, når Grønlands forbindelser med resten af verden kan vende sig - netop mod hele verden.


Pludselig forståelse

Det blev i aftenens løb tydeligt, hvad systemisk racisme er – nemlig en ubevidst antagelse, der fratager den anden part ligeværdighed: En af deltagerne brugte i sit spørgsmål om forholdene og vilkårene i Grønland kontra Danmark udtrykket Syddanmark, og Aaja slog fast, at Grønland er noget i sig selv ligesom Danmark, og netop ikke en del af Danmark.

Foredraget var arrangeret af Foreningen NORDEN, der blev stiftet i skyggen af Første Verdenskrig i 1919.

bottom of page