Grib nu chancen, kære politikere

Folketingets vedtagelse af handlingsplaner mod racisme og antisemitisme har med Ukraine-krisen en anledning til at blive udført i handling.


Marianne Olsen, foto: Michala Linn


Putins invasion i Ukraine har åbnet muligheder for danske politikere, og de har allerede grebet nogle af dem: Det var en glæde at se statsminister Mette Frederiksens tale for ukrainerne i søndags foran den russiske ambassade.

Hvis denne ulykkelige krig kan få det resultat, at befolkningen får mulighed for at vise sig som et gæstfrit og åbent folk, kan vi vælgere igen få respekt for vores politikere. Og det vil slet ikke være det værste, der kan ske.


Vigtige nye forudsætninger

Talen kommer kort tid efter vedtagelsen af en antiracistisk handlingsplan, en plan der er blevet til, som om den netop nu skal gøre opmærksom på sin betydning, en plan mod enhver form for forskelsbehandling - en diskriminering som store dele af vore flygtninge og indvandrere indtil i dag har været ofre for.

Den handlingsplan kom ret kort tid efter et andet nødvendigt initiativ: en handlingsplan mod antisemitisme. Disse to væsentlige tiltag i ord får nu en kærkommen mulighed for at vise sig i handling.

Der er nu krig i Europa, og krigens rædsler har allerede fået vores statsminister til at skifte spor og byde velkommen. Det er godt. Og det er nødvendigt.


Velkommen til den selvfølgelige medmenneskelighed

For første gang i mange måneder, ja år, kan vores civilbefolkning trække vejret lidt lettere og uden frygt for politisk indgriben vise den humanitet, der så selvfølgeligt opfordrer enhver til at tage imod flygtninge.

Mennesker i nød skal ikke føle sig som udskud, men netop mærke den værdighed, som de deler med os, der endnu kan få lov til at være hjemme dér, hvor vi selv føler at vi har hjemme.


Grib chancen: Gør alle de gode hensigter til handling

Derfor denne opfordring til magthaverne:

Grib chancen og vask også den plet væk, der endnu klæber til vores fædreland:

Fjern det destruktive ”paradigmeskift”, som skyldes de nationalegoistiske partier, og sørg for at vore flygtninge, der er nødt til at blive i Danmark, får ordentlige levevilkår. Kommuner og lokalsamfund tager gerne imod dem. Sprogundervisere vil gerne lære dem dansk. Det danske sprog er svært, men gode pædagoger kan gøre det tiltrækkende at lære dansk og forstå vores kultur. Og tro mig: vores kultur vil blomstre derved.

Så længe vi isolerer vores flygtninge fra civilbefolkningen, nedbryder vi vores egen kultur.

Pas godt på vores syriske flygtninge.


Husk: Putins bomber regner også ned over Syrien

Lad mødre igen få lov til at være sammen med deres små børn. Mange i Danmark er uvidende om, at mennesker bliver kriminaliseret, hvis de kommer ti minutter for sent til ”hjemrejsecentret”, fx fordi vejene var glatte, da de skulle sige farvel til deres små børn. De er nemlig tvunget til at melde sig til disse uværdige ’hjemrejsecentre’ på et præcist klokkeslæt. Det er ofte sådanne mennesker, der begår den slags ’forbrydelser’ man peger på, når man taler om ’kriminelle udlændinge’.

Højrepopulismens hadtale må kunne åbne selv de mest godtroendes øjne nu, hvor vi er enige om at flygtninge skal beskyttes.


Flygtninge kan vende hjem som ambassadører for Danmark

Flygtninge skal først beskyttes. Så skal de lære vores sprog og have noget at beskæftige sig med. Det gælder for enhver af os, at en levet dag aldrig kommer tilbage. Nu er det vores mulighed at få indholdsrige dage sammen med de flygtninge, der får vores beskyttelse, både dem der kommer, og dem der er her allerede.

Vær vis på, kære politikere, at når flygtningene engang kan vende hjem, vil nogle af dem vende hjem som gode ambassadører for Danmark. Andre vil måske vælge at blive og arbejde sammen med os inden for vores grænser. På den måde vil de udvide vores horisont, sådan som flygtninge og migranter har gjort det i mange århundreder.

Hvis denne ulykkelige krig kan få sådan et resultat, kan vi vælgere igen få respekt for vores politikere. Og det ville slet ikke være det værste, der kunne ske.