Håb for verden efter den globale krise

Af Marianne Olsen

I disse dage, som er vanskelige for os alle sammen, er det en stor glæde at så mange gør så meget for at opmuntre, for sammen at holde den rette afstand, og for at vi undgår at smitte hinanden.

Samtidig må vi, så længe vi kan, ikke glemme at vi er utroligt privilegerede, og at mange inden for vores grænser – og udenfor – er underkastet lidelser, som vi dårligt kan forestille os, fordi de oven i deres vilkår har fået angsten for Coronasmitten.

Den opfundne fjende

Da smitten nærmede sig, begik statsministeren desværre en retorisk fejl ved at kalde Coronasmitten en fjende ligesom soldater med tanks og maskingeværer. Efterfølgende bliver hun ved med at tale om Danmark og danskerne.

Fordelen er, at begrebet ”danskere” nu pludselig gælder alle borgere indenfor landets grænser. Ulempen er, at vi kan forledes til at tro, at vi kan udelukke Coronasmitten ved at lukke grænserne.

Propaganda til landets ulykke

DF og Nye Borgerlige propaganderer for at lukke ’fremmede’ ude, og prøver at kræve udgangsforbud til asylansøgere og vores medmennesker i udrejsecentrene.

Det virkelige håb er, at Socialdemokratiet en gang for alle, eller hver gang den ondsindede propaganda stikker sit grimme hoved frem, vil løsgøre sig fra de partier der på baggrund af denne situation har afsløret at fremmedhadet kun bunder i vanviddets illusion og ikke har noget med realiteterne at gøre.

Den dag Statsministeren, der ellers ikke er bange, gør sig fri af hadets kræfter, er der håb – også når den globale krise ebber ud.