top of page

Har religionerne noget at sige om økonomi?

Både panel og tilhørere ved fællesreligiøs debataften fik hurtigt øje på de mange ligheder, som knyttede religionernes forskellige holdninger og praktiske pengesager sammen.



Af Safia Aoude


Vi smider måske et par håndører i kirkekollekten efter søndagsgudstjenesten – men der er folk, som trofast betaler tiende selv i 2023. Og vi bidrager gerne til velgørenhedsarrangementer for julens trængende – mens andre finder fred i at investere overskuddet i sharia-certificerede investeringsforeninger.

Så hvad tilhører egentligt kejseren, og hvad tilhører Gud?

Religion giver mange af os retningslinjer for tilværelsen, men præcis hvor langt går de religiøse anbefalinger (og forbud!), når det gælder lønchecken og realkreditlånet?

Disse spørgsmål – og mange andre – blev debatteret af folkekirkekristne, katolikker, muslimer og sikher i Sankt Ansgars kirkes menighedslokale i Bredgade i tirsdag den 31. januar 2023.


Kyndigt sammensat debatpanel

Foreningen Tro i Harmoni, hvis ypperste formål er at skabe plads til respektfuld interreligiøs dialog, havde inviteret et panel af teologer og økonomer til at give oplæg om, hvordan de enkelte religioner har det med økonomi.

Det var der afsat to timer til, minus snakkepause med kaffe og småkager. Det nysgerrige publikum, som mestendels bestod af ældre nonner og en enkelt ukrainsk flygtning, der ville øve sine danskkundskaber, fik rig lejlighed til at stille spørgsmål og dykke ned i et emne, som der ellers ikke bliver talt så meget om ved fredagsprædikenerne eller under kirkekaffen.

Debatpanelet var kyndigt sammensat af økonomisk analytiker og sikh Parvinder Singh Randhawa, økonom og informationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm og undertegnede autodidakte investeringsrådgiver og islamkyndige Safia Aoude. Blæksprutten Nik Bredholt fra Religion & Samfund var ordstyrer.


Tynde timer for et bastant tema

Paneldeltagerne lagde ud med en række grundlæggende, spirituelle, men også dagligdagspraktiske beskrivelser af den enkelte menigheds syn på økonomi i hverdagen. Trods de tynde to timer for et så bastant tema kom paneldeltagerne frisk rundt om så forskellige emner som fx retfærdighed, vækst, fattigdom, grådighed, aktiehandel, rentehistorie og obligationsret, guldstandarden, velfærdssamfundets goder og onder, skopudserbrigader samt hasardspil og forsikringsetik.

Lokalet genlød flittigt af bibelcitater og uddrag fra koran og sunna, og ikke mindst af en masse spørgsmål og refleksioner fra deltagere og publikum.


Fælles ståsted og inspiration

Det viste sig hurtigt, at alle de økonomiske temaer og overvejelser faktisk og praktisk var dækket godt ind hos de forskellige religioner.

Endnu vigtigere: både panel og tilhørere fik hurtigt øje på de mange ligheder, som knyttede religionernes forskellige holdninger og praksis sammen. I sidste ende handler både religion og økonomi jo om et fællesmenneskeligt ønske om at skabe og distribuere flere goder for alle og bevare og udvikle samfundets bedste sider og muligheder. I det pulserende midtpunkt af disse fromme hensigter kan de forskellige menigheder og trossamfund sagtens finde fælles ståsted og inspiration.

Det blev konklusionen for endnu en succesfuld interreligiøs debataften.


Comments


bottom of page