top of page

Hendes digtes skønhed er en udødelig glæde

En rapport om virkeliggørelsen af Inger Christensens værk ”Sommerfugledalen” i Herlufsholm kirke.



Inger Christensen (1935-2009) udgav i 1991 Sommerfugledalen, der er kommet på kanonlisten. SAMEKSISTENS fik lejlighed til at overvære Stine Michels opførelse af værket i Herlufsholm Kirke.

Sommerfugledalen er en sonnetkreds *), et Requiem, altså en slags dødsmesse, en digtning der med stor livskraft kredser om døden.


Sjælen er en sommerfugl

I oldtidens homeriske digtning flyver sjælen ud ad næsen, når mennesket dør. I dødens stund bliver sjælen til en sommerfugl, og som hele Inger Christensens digtning er sonnetkredsen disse 15 digte, strengt matematisk udmålt. De er skabt som et kosmos, der rummer en hel verden.


Musik, sang og dans

SAMEKSISTENS fik lejlighed til at overvære Stine Michels opførelse af Sommerfugledalen i Herlufsholm Kirke den 18. marts, der var midfaste søndag. Det samme økonomiske udtryk med kostumer som sommerfuglevinger – florlette slag, som kunne vendes, så en ny sommerfugl dukkede op.

Stine Michel havde sat digtene i musik, og hendes sang, guitarspil og dans var fuldkommengjort af bl.a. Henrik Goldschmidt, Jesper Uno Kofoed, og flere andre musikere sammen med Herlufsholm Kirkes kammerkor.



Alt i ganske få ord og toner

”Det gør ikke noget, hvis I ikke forstår hver eneste ord,” sagde Stine Michel inden sin opførelse. På en ejendommelig måde fik hun ret.

Selv om der var mange der spillede og sang, var også tonerne nøjagtige, hentet fra forskellige musiktraditioner, så strengt enkelt og samtidig så sommerfugleflagrende gribende, at det tydeligt fremgik, hvordan livet og døden er to sider af det samme – men af hvad, barndommen?


"går jeg fra blad til blad tilbage

Og sætter dem på barndomslandets nælde,” (II)


”Kålsommerfuglen fra en eng i Vejle,

Den hvide sjæl, som har en tegning malet

Af altings flygtighed på vingens spejle


Hvad vil den her i denne dystre luft?

Er det den sorg, mit liv har overhalet,

Som bjergbuskadset dækker med sin duft?” (fra III)


Barndommen, men det korte liv har også andet:


”at alt hvad sjælelivet har at håbe

Hinsides alt er sorgens symmetri

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe.” (fra IV)


Og kærligheden selvfølgelig:


”af jord som havs og himmels mellemting,

to mennesker, der overlod hinanden

et liv der ikke dør som ingenting.”


At høre og at læse

Musikken skal man høre. Tonerne måtte spilles og synges i det favnende kirkerum, der er som skabt til både Requiem og bryllupssang. For publikum blev det også en tilskyndelse til at finde Inger Christensens digtning frem igen og endnu engang erfare – at hendes digtes skønhed er en udødelig glæde.

Inger Christensen fik aldrig Nobelprisen. Men hun fortjente den, og Stine Michel og hendes medspillere gav publikum en uforglemmelig oplevelse.


*) En sonnet er et digt med to firelinjede strofer fulgt af to trelinjede strofer. Ordet stammer fra latin og dets betydning er beslægtet med ’lyd’. Der findes oplæsninger at Inger Christensen selv, som klinger langsomt og indtrængende med en stemme, der kalder til meditation.

En sonnetkreds består af 14 digte. Den sidste linje i digtet gentages som første linje i næste digt, og det femtende digt består af de fjorten foregående digtes første linjer.


Comments


bottom of page