Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?

Resumé af analysens resultater og anbefalinger

Analysen af omtalen af islam og muslimer i danske nyhedsartikler på syvdanske dagblades netaviser i 2017 viser sammenfattende:  Politikeretegner i højere grad end danske muslimer billedet i mediernes omtale af muslimer og islam. Det illustreres af, at 45 % af kilderne er lands- og lokalpolitikere, mens muslimer kun udgør 16 % af kilderne.  Politikeresætter i stort omfang dagsordenen for mediernes omtale af danske muslimer og islam. Fokus i artiklerne er ofte et politisk anliggende og ikke danske muslimers tro, religiøse praksis eller liv iøvrigt. Muslimer bliver ofte statister i et politisk spil, og politikere diskuterer i flere tilfælde forslag, som er et direkte angreb på muslimers religionsfrihed. Få og til dels små moskéer og organisationer får hovedparten af opmærksomheden, når muslimer kommer til orde eller bliver omtalt i medierne. Det betyder, at medierne ikke tegner et dækkende billede af de muslimske samfund i Danmark. Og det er ikke ualmindeligt, at mediernes fokus rettes mod grupper på fløjene med radikale synspunkter – med fx Dansk Folkeparti på den ene side og Hizb ut-Tahrir på den anden. En sådansammenstilling opfylder til fulde det nyheds-kriterium, der hedder ”konflikt”, men det giver befolkningen et fortegnet billede af islam og danske muslimer. Medier er med til at tegne et forvrænget billede af danske muslimer, og hvad islam er i en dansk kontekst. En række medier skriverofte om islamiske begreber – fx sharia, islamisme, jihad – på en måde, der ikke er dækkende for begrebernes egentlige betydning, og som i bedste fald giver et mangelfuldt billede af danske muslimer og i værste fald et direkte forkert billede af islam. Mediernes rolle er særlig kritisabel, fordi der foregår en heftig politisk debat om islam i det danske samfund, hvor der fra politisk side til stadighed rettes angreb mod danske muslimer. Journalister/medierovertager i nogle tilfælde deres kilders (ofte negative) dagsorden og sprogbrug i forhold til danske muslimer og islam. Desuden forholder de sig ikke tilstrækkeligt kritisk i forhold til den dagsorden, som ikke mindst politiske kilder sætter for medieomtalen. ANBEFALINGER Islam er en forholdsvis ny religion i Danmark. For 50 år siden var der ganske få muslimer i Danmark, mens der i dag er omkring 300.000 danske muslimer, hvilket svarer til omkring 5 % af befolkningen.  Selvom islam er vokset til at være den næststørste religion i Danmark, er der stadig en stor uvidenhed om islam i befolkningen, hvilket også afspejles i en meget stor del af den politiske debat om islam og i en stor del af mediernes omtale af islam og muslimer. Denne tendens ses også i de artikler, der indgår i nærværende analyse.  På den baggrund anbefaler rapporten: At journalister og medier anvender klare og fyldestgørende definitioner (fx i faktabokse), når de skriver om islamiskebegreber som fx sharia, islamisme, jihad.  At journalister og redaktioner inddrager muslimske kilder, når de skriver artikler, der vedrører danske muslimer – fx ved at bruge de pressemeddelelser, der udsendes fra muslimsk side. Det skal selvfølgelig ske med den samme kritiske tilgang, som anvendes over forandre kilder.  At der oprettes efteruddannelseskurser, så journalister kan skaffe sig mere viden om islam og danske muslimer.

Medieanalysens indhold

  1. Mål med analysen

  2. Resultater af analysen

  3. Konklusioner

  4. Anbefalinger

  5. Bilag

1. Mål med analysen

Målet med analysen er at undersøge:

  1. Hvilke kilder bruges i omtalen af islam og muslimer?

  2. Hvilke personer og organisationer beskrives i omtalen af islam og muslimer?

  3. Hvilke emner berøres i omtalen af islam og muslimer?

Analysen er foretaget af flere grunde:

  1. Islam er den næststørste religion i Danmark. Det anslås, at der er omkring 300.000 muslimer i Danmark. Det svarer til en andel på omkring 5 % af befolkningen.

  2. Danske muslimer giver udtryk for, at de oplever en tiltagende islamofobi i det danske samfund. Denne opfattelse blev bekræftet af en meningsmåling, der blev foretaget af analyseinstituttet Megafon for Politiken og TV2 i februar 2017. Den viste, at 81 % af de adspurgte muslimer helt eller overvejende var enige i, ”at synet på islam og muslimer er forværret over de seneste 10 år”.

  3. Rigspolitiets statistikker viser, at muslimer var ofre for hver femte hadforbrydelse i 2015 og 2016.

  4. Generelt – og ikke mindst fra politisk side – har der været megen fokus på islam og de muslimske samfund i Danmark i de seneste år.

Det er derfor relevant at se på, hvilken rolle medierne spiller i forhold til de ovennævnte forhold – og hvad der kan gøres for at ændre på åbenlyse skævheder.

Analyse af syv dagblade i fire 10-dages perioder

Vi har valgt at analysere danske nyhedsartikler på syv landsdækkende dagblades netaviser i fire perioder af 10 dage: 1.-10. marts, 1.-10. juni, 1.-10. september og 1.-10. november.

De syv dagblade er: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken.

Analyseperioderne er valgt, så de fordeler sig jævnt hen over årets 12 måneder. Den fjerde periode blev dog rykket frem fra december til november, for at kunne offentliggøre medieanalysen hurtigt efter årsskiftet.

Søgeord: ”islam” og ”muslim”

Der er på dagbladenes netaviser søgt efter hits på ordene ”islam” og ”muslim”. Det betyder, at der også er kommet hits på beslægtede ord som islamisme, islamkritisk … og på muslimer, muslimsk …

Alle nyhedsartikler er analyseret, men ikke debat- og kulturstof, udlandsartikler, lederartikler, analyser og kommentarer.

Analysen af danske mediers omtale af islam og muslimer i 2017 er foretaget i forlængelse af en tilsvarende medieanalyse i 2016.

Læs mere om analysemetoden og de definitioner, der er anvendt i medieanalysen, under bilag.

2. Resultater af analysen

I det følgende beskrives resultaterne af medieanalysen for 2017. Gennemgangen tager udgangspunkt i de samlede resultater for alle fire analyseperioder, men i de tilfælde, hvor en enkelt periode skiller sig ud, vil disse særlige kendetegn også blive omtalt.

2.a Antal artikler

Der blev i de fire perioder i alt bragt 136 artikler, hvori ”islam” og/eller ”muslim” indgik. Det svarer til, at der i gennemsnit blev bragt 3,5 artikler af den art om dagen i analyseperioderne.

Målt på analyseperioder

Fordelingen varierer en del i forhold til de fire analyseperioder.

I marts- og juni-perioderne blev der bragt henholdsvis 25 og 24 artikler, mens der i september- og november-perioderne blev bragt næsten dobbelt så mange – nemlig henholdsvis 44 og 43 artikler.

Målt på medier

Antallet af artikler på de syv netaviser viser store forskelle.

Berlingske bragte flest artikler, nemlig 31.

Derefter fulgte Kristeligt Dagblad, BT og Ekstra Bladet med henholdsvis 24, 22 og 21 artikler.

Færrest artikler bragte Politiken (10) efterfulgt af Information og Jyllands-Posten med hver 14 artikler.

Store variationer fra periode til periode

Der er – som det fremgår af næste diagram – også stor forskel på, hvor mange artikler de enkelte netaviser har bragt i de fire analyseperioder. Mest markant for Kristeligt Dagblad, der kun bragte én artikel i hver af de to første perioder, mens den bragte 13 i hver af de to følgende perioder.

Der er også en del variation i BT’s dækning, hvor antallet af artikler svinger fra én i marts-perioden til 6-8 artikler i de øvrige perioder.

Mindst variation i antallet af artikler findes hos Politiken, Information og Jyllands-Posten, hvor antallet af artikler varierer fra 2 til 6 i analyseperioder. Det kan hænge sammen med, at det er de tre medier, der samlet har bragt færrest artikler i analyseperioderne.

2.b Overordnet fokus i artikler

Artiklerne er opdelt i 8 forskellige kategorier ud fra, hvad der er artiklens overordnede fokus – eller artiklens vinkel.

I analysen opereres med følgende kategorier:

  1. Muslimers tro og religiøse praksis

  2. Muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt

  3. Religions- og ytringsfrihed

  4. Politik

  5. Sameksistens

  6. Kriminalitet

  7. Syrienkrigere og terrorisme

  8. Andet

Under bilag findes en detaljeret beskrivelse af de otte kategorier.

Det generelle billede

I næsten en tredjedel af artiklerne (31 %) er politik det overordnede fokus, mens det i hver femte artikel (21 %) er religions- og ytringsfrihed.

Sameksistens er det overordnede fokus i 14 % af artiklerne, og kategorien andet tegner sig for en tilsvarende andel.

Syrienkrigere og terrorisme er det overordnede fokus i 8 % af artiklerne, mens kriminalitet er det i 1 % af artiklerne.

I 5 % af artiklerne er muslimers tro og religiøse praksis det overordnede fokus, og i 6 % af artiklerne er muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt, det overordnede fokus. Det betyder, at muslimers religiøse og kulturelle liv kun er det overordnede fokus i godt hver tiende artikel (11 %).

Muslimers tro og religiøse praksis

Kun i 7 af de 136 artikler (5 %) ligger det overordnede fokus på muslimers tro og religiøse praksis.

I juni-periodenblev der bragt tre artikler. To af dem er relateret til den muslimske fastemåned, ramadanen. I begge artikler fortæller muslimer, hvad ramadanen betyder for dem.

I juni blev der også bragt en artikel om nogle danske muslimer, som støtter en gruppe britiske imamer, der har udtalt, at islamiske terrorister ikke bør have en muslimsk begravelse.

Der blev bragt tre artikler i september-perioden. To af artiklerne er interview med en terror-dømt muslim, der nu tager afstand fra det liv, han tidligere levede som radikaliseret muslim. Han fortæller, at han har handlet forkert, og at han nu har et andet syn på islam.

Den tredje artikel er et kort interview med en muslimsk integrationsrådgiver, der støtter et burka-forbud i Danmark.

I december-periodenblev der bragt en enkelt artikel i denne kategori. Det var en artikel i Kristeligt Dagblad om den islamiske bevægelse Milli Görüs.

Marts-periodenindeholder ingen artikler i denne kategori.

Tre aviser – Berlingske, BT og Jyllands-Posten – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.

Muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt

Kun 8 artikler (6 %) har et overordnet fokus på muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelle forhold.

Seks af artiklerne er bragt i marts-perioden. Det er dels artikler om en meningsmåling, der viser, at en tredjedel af danske muslimer føler sig set ned på, og at otte ud af ti muslimer oplever, at synet på islam og muslimer er blevet forværret i løbet af de seneste 10 år; dels artikler, der indeholder kommentarer fra muslimer og politikere til meningsmålingen.

I juni-periodenbragte Politiken en artikel, hvor unge kvindelige muslimer fortalte om familieforhold, kærester, kulturelle traditioner og andre emner, som der er i fokus i den norske tv-serie ”Skam”, der har været sendt på dansk tv.

I september-periodenbragte Ekstra Bladet et interview med en ung muslimsk forfatter i anledning af hans debut-udgivelse.

November-periodenindeholder ingen artikler i denne kategori.

Fire aviser – BT, Information, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.

Religions- og ytringsfrihed mv.

Religions- og ytringsfrihed og andre menneskerettigheder er det overordnede fokus i 29 artikler (21 %).

I marts-periodenblev der bragt én artikel inden for kategorien. Den handlede om blasfemi-bestemmelsen.

I juni-periodenblev der bragt tre artikler: To om afskaffelsen af blasfemiparagraffen, og en om den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere, der har fået indrejseforbud til Danmark.

I september-perioden blev der bragt 15 artikler, hvilket svarer til over halvdelen af artiklerne i kategorien. Hovedparten (13) af dem relaterer til forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar. På det tidspunkt flygtede over 600.000 rohingya-muslimer til nabolandet Bangladesh. Analysen omfatter ikke udlandsartikler om forfølgelsen af rohingya-muslimerne, men alene danske nyhedsartikler, hvor politikere kommenterede forfølgelsen. Nogle af disse artikler handler om, at folketingsmedlemmerne Ulla Sandbæk fra Alternativet og Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti ikke havde fordømt disse menneskerettigheds-krænkelser under et besøg i Myanmar. Seks netaviser – alle undtagen Politiken.dk – bragte næsten enslydende artikler fra Ritzau om folketingsmedlemmernes besøg i Myanmar. I september-perioden blev der desuden bragt to artikler om regeringens forslag om at oprette et kontor i Udenrigsministeriet, der særligt skal arbejde for at støtte kristne og religiøse minoriteter, der bliver forfulgt i Mellemøsten.

Rohingya-muslimerne er også i fokus i syv af de 10 artikler i november-perioden. De handler om, at udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter et besøg i Myanmar fordømte overgrebene mod rohingya-muslimerne.

Kristeligt Dagblad bragte – i forbindelse med omtale af opgaverne for det nye kontor i Udenrigsministeriet for religiøse minoriteter – to artikler med danske vinkler på forfølgelse af kristne.

Herudover bragte Berlingske et interview med forfatteren til en bog om overgreb mod ezidi-kvinder, der blev taget til fange af ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS.) Alle aviser, undtagen Politiken, har bragt artikler inden for denne kategori.

Politik

Der blev bragt 42 artikler (31 %), hvor det overordnede fokus er dansk politik. Over halvdelen af artiklerne (22) blev bragt i november-perioden.

Blandt de ni artikler, der blev bragt i marts-perioden, var et interview i Berlingske med finansminister Kristian Jensen (V), der bl.a. udtalte, at han ikke føler sine kristne værdier truet. Han fortalte også, at han for nylig havde overværet en gymnastik-opvisning, og at han i den forbindelse havde glædet sig over, at der blandt deltagerne var en tørklædeklædt pige. Det medførte en skarp reaktion fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, som udtalte, at Kristian Jensen ”ikke har forstået noget som helst”.

I samme periode foreslog DF’s forsvarsordfører, Marie Krarup, at Danmark skulle stoppe al indvandring fra muslimske lande og i stedet bruge flere penge på at styrke forsvaret.

Information bragte en artikel om, at imamer ikke længere må være domsmænd eller nævninge.

Berlingske bragte en artikel, hvor talsmanden for Grimhøjmoskeen i Aarhus, Oussama El-Saadi, tog til genmæle mod udlændingeminister Inger Støjberg (V), der i slutningen af februar i et interview i BT havde kaldt ham ”en fej hund”.

I juni-perioden blev der bragt syv artikler inden for denne kategori. Flere aviser bragte artikler, hvor Marie Krarup (DF) slog til lyd for, at ”dialogpræster” erstattes af ”missionspræster”, og at der afsættes penge på finansloven til at støtte kristen mission over for muslimer i Danmark. Som reaktion herpå blev der bragt artikler, hvor præster og eksperter kommenterede Marie Krarups udtalelser.

Der er også artikler, hvor der er korte citater af de politiske lederes grundlovstaler, herunder en udtalelse af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Han sagde – med adresse til unge muslimer: ”Til jer vil jeg sige: Husk: Ingen andre end jer selv skal bestemme, hvordan I skal gå klædt. Tag bare tørklædet af.”

Marie Krarup kritiserede i en artikel på BT’s netavis en video fra Dansk Kvindesamfund, som hun mener er ”en omgang kvalmende propaganda for islam”. I videoen fortæller en tørklædeklædt kvinde om, hvordan hun blev krænket på gaden en aften, hun var i byen med nogle gode venner. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) udtalte sig i en artikel på Jyllands-Postens netavis rosende om en gruppe britiske imamer og danske muslimer, som på det tidspunkt udtalte, at islamiske terrorister ikke bør have en muslimsk begravelse.

I september-periodenblev der bragt fire artikler. To af dem handlede om, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin tid havde kontaktet USA’s daværende præsident George Bush for at få hans støtte i den krise, der fulgte, efter at Jyllands-Posten havde bragt Muhammed-tegningerne i 2005.

Der blev også bragt et stort interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i anledning af hans 70-års fødselsdag. I interviewet kommenterede hanforskellige begivenheder i sin karriere.

Den fjerde handler om dansk nødhjælp til flygtninge i Myanmar.

Hovedparten af de 22 artikler i november-perioden handlede om, at Dansk Folkepartis spidskandidat ved valget til regionsrådet i Region Hovedstaden, Henrik Thorup, i en udtalelse foreslog, at det skulle forbydes læger på hospitaler at bære ”stort skæg”.

I november-perioden er der også bragt et par artikler, der har fokus på politiske forslag om at forbyde muslimske friskoler og/eller skærpe tilsynet med friskoler. Denne debat har strakt sig over flere måneder, men hovedparten af disse artikler er bragt uden for de fire analyseperioder.

Blandt de øvrige artikler i perioden er et interview i Kristeligt Dagblad med Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, der kritiserer ”den islamiske vækkelse” for at presse moderate muslimer, samt en artikel i Ekstra Bladet om, at lederen af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, anklages for at være racist.

Alle aviser har bragt artikler inden for denne kategori.

Sameksistens

I 19 artikler (14 %) ligger det overordnede fokus på sameksistens og integration, herunder muslimers og muslimske institutioners samspil med det øvrige samfund.

I marts-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. En af artiklerne handlede om bederum på uddannelsesinstitutioner. Den blev bragt på Berlingske, som også bragte en kort citathistorie om en islamforsker, der mener, at ”når vi i dag taler om muslimer, så taler vi ikke om almindelige mennesker, der praktiserer deres religion”, men ”om karikaturer, som vi nægter at forstå indgående”.

Kristeligt Dagblad bragte en artikel om, at en kirke og en moské i Vejle samarbejder om et åbent hus-arrangement, hvor man først samles til fredagsbøn i moskeen og derefter til gudstjeneste i kirken.

Den fjerde artikel blev bragt i Ekstra Bladet. Den handlede om en hjemløs, der havde klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi han mente, at han var udsat for negativ forskelsbehandling fra kommunens side, fordi han – modsat flygtninge – ikke fik tilbudt en bolig. Sagen havde intet med islam eller muslimer at gøre, men den er med i analysen, fordi ordet ”muslimer” optræder i en bisætning.

I juni-periodenblev der bragt to artikler inden for denne kategori. Den ene handlede om, at medierne stort set ikke dækker ramadanen, og den anden var en gengivelse af spørgsmålene fra den aktuelle indfødsretsprøve, hvor et af spørgsmålene relaterede til islam.

I september-periodenblev der bragt 12 artikler inden for denne kategori, hvilket svarer til, at næsten to tredjedele af alle bragte artikler i denne kategori blev bragt i september.

Over halvdelen af disse artikler er bragt på Ekstra Bladets netavis, og de spænder meget bredt. Der er artikler om, at nogle taxa-kunder måtte vente i lang tid på en taxa på dagen for den muslimske Eid-fest, fordi mange muslimske taxachauffører holdt fri den dag. Der er også artikler om, at supermarkedskæden Lidl har ændret udseendet på emballagen for kædens græske yoghurt. På emballagen er der et billede af en græsk kirke, og her har man fjernet et kors på kirkens kuppel. Artiklerne handler om, at Lidl-kunder har kritiseret dette – og for nogles vedkommende ledsages kritikken af negative bemærkninger i forhold til islam/muslimer. Desuden er der et par artikler om, hvorvidt tv-værter må bære tørklæde.

Berlingske og BT’s netaviser bringer tilsammen tre artikler om, at muslimske friskoler er sat under skærpet tilsyn og/eller har mistet deres statstilskud.

Kristeligt Dagblads netavis har en artikel, hvor man har inviteret Özlem Cekic og Sørine Gotfredsen til dialogkaffe. En anden artikel på netavisen handler om, at kristne foreninger rammes af de stramninger, der blev gennemført af bl.a. folkeoplysningsloven af et flertal i Folketinget som reaktion på tv-serien ”Moskeerne bag sløret”, der blev sendt på TV2 i marts 2016.

I november-periodenblev der bragt en enkelt artikel inden for denne kategori. Det var en artikel på BT’s netavis om en muslimsk friskole, der er under skærpet tilsyn.

To aviser – Information og Jyllands-Posten – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.

Kriminalitet

Der er kun bragt én artikel, hvor det overordnede fokus ligger på kriminalitet.

Det var en artikel i Jyllands-Posten i marts, hvor avisen bragte et interview med forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen om ungdomsoprør, bz’ere og radikalisering. Ifølge artiklen mener Peter Øvig Knudsen, ”at fortidens ungdomsoprør … havde nogle af de samme fællestræk, som man ser ved radikale unge muslimer i dag”.

Syrienkrigere og terrorisme

I 11 artikler (8 %) ligger det overordnede fokus på Syrienkrigere og terrorisme.

I marts-periodenblev der bragt tre artikler inden for denne kategori. I alle artikler refereres der fra et retsmøde i Østre Landsret, hvor en ung mand var tiltalt for at lade sig hverve til ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS).

I juni-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. Tre artikler handlede om, hvad der kendetegner de mennesker, som står bag terrorhandlinger. Den fjerde handlede om en dansk komikers bemærkninger i forbindelse med et terrorangreb i London.

Der er i september-periodenikke bragt artikler, hvor det overordnede fokus ligger på Syrienkrigere og terrorisme.

I november-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. I alle artikler refereres der fra et retsmøde i Retten på Frederiksberg, hvor et tidligere bandemedlem var tiltalt for at have tilsluttet sig og kæmpet for ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS).

Tre aviser – Information, Kristeligt Dagblad og Politiken – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.

Andet

I 19 artikler (14 %) falder det overordnede fokus ikke ind under ovennævnte kategorier. Det er meget forskellige artikler, vi finder i kategorien ”Andet”. Flere af disse artikler handler som sådan ikke om islam eller muslimer, men er med i analysen, fordi et eller begge søgeord optræder i artiklen – men altså i nogle tilfælde i en meget perifer sammenhæng.

I marts-periodenblev der bragt en enkelt artikel inden for denne kategori. Det er en artikel, som handler om den kritik, der var på daværende tidspunkt af ældreminister Thyra Frank (LA), og hvor ”muslimer” bliver nævnt i en bisætning, uden at artiklen som sådan handler om islam eller muslimer.

I juni-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. Tre artikler handlede om en fejring af Reformationen i Haderslev Domkirke, hvor det blev oplyst, at der var muslimer blandt de indbudte gæster. Den fjerde artikel var et interview med en person, der udtalte, at vedkommende var mere skræmt af sekularisme end af islam.

I september-periodenblev der bragt ni artikler inden for denne kategori, hvilket svarer til næsten to tredjedele af alle artikler i kategorien. Det er meget forskellige artikler. Der er fx en artikel om, at Danmarks Radio ønsker at reducere det kirkelige stof, og en artikel om en nabostrid i Gentofte, hvor ordet ”muslimer” optræder en enkelt gang, men hvor der ellers ikke skrives om islam/muslimer.

Kategorien indeholder flere artikler, der relaterer til kirkelige forhold. Fx et interview med en afgående biskop, en artikel om en klovnegudstjeneste og en artikel om, at man i en københavnsk kirke kan komme ind direkte fra gaden og blive døbt. Der er også en artikel, hvor ”Geggo” fra tv-serien ”Familien fra Bryggen” fortæller, at hun og kæresten ikke skal have et kirkebryllup. Hun siger i den forbindelse, at det ikke handler om, at hendes kæreste ikke er muslim.

I november-periodenblev der bragt fem artikler inden for denne kategori. Tre af artiklerne handler om, at en fynsk festival i 2018 får besøg af forfatteren Salman Rushdie, der bl.a. er kendt for at have skrevet bogen ”De sataniske vers”.

En fjerde artikel, bragt i Kristeligt Dagblad, handler om, at Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster søger anerkendelse som trossamfund. Samme avis bringer også et interview med kirke-historikeren Martin Schwartz Lausten, hvor han blandt andet kommer ind på, hvordan vi i det danske samfund forholder os til islam.

Alle aviser, undtagen Politiken, har bragt artikler inden for denne kategori.

2.c Kilder i artikler

Ved kilder forstås personer, som direkte eller indirekte (ved citat) udtaler sig i artiklen. Kilderne er registreret som personer, og samtidig er kilderne inddelt i grupper.

Disse grupper er:

  1. Muslimske kilder, både religiøse og sekulære

  2. Religiøse kilder fra andre trossamfund

  3. Landspolitikere

  4. Lokalpolitikere (kommunalbestyrelser og regionsråd)

  5. Eksperter og forskere

  6. Kilder fra skoler, offentlige forvaltninger mv.

  7. Kilder fra medier

  8. Kilder fra foreninger og organisationer

  9. Kilder fra sociale foreninger mv.

  10. Forfattere, debattører m.fl.

  11. Kilder fra erhvervslivet

  12. Øvrige kilder

Nogle kilder kan placeres i flere grupper – fx en muslimsk ekspert. Her er det den konkrete situation, der er afgørende for placeringen. Hvis vedkommende udtaler sig som ekspert, placeres han/hun i gruppen ”Eksperter”; hvis vedkommende udtaler sig som menig muslim, placeres han/hun i gruppen ”Muslimske kilder”.

Kilder opdelt på grupper

Politikere tegner sig for 45 % af kildeudsagnene i artiklerne. Landspolitikere udgør 38 % af kilderne, og lokalpolitikere udgør 7 % af kilderne. Hovedparten af de landspolitiske kilder kommer fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Muslimske kilder er med 16 % den næststørste gruppe, og kilder fra andre trossamfund udgør 7 %. Kilder fra trossamfundene udgør således tilsammen 23 % af kilderne.

Eksperter og forskere udgør 9 % af kilderne.

Blandt ”øvrige kilder” findes en del kildeudsagn fra Facebook og andre sociale medier.

Politiske kilder domineres af Venstre og Dansk Folkeparti

To partier – Venstre og Dansk Folkeparti – tegner sig for over halvdelen (55 %) af de 116 kildeudsagn, der er fremsat af landspolitikere i de 136 artikler.

Dernæst følger Alternativet (13 %), Socialdemokratiet (9 %), Det Konservative Folkeparti (8 %) og Enhedslisten (6 %).

De øvrige partier tegner sig hver især for højst 3 % af de landspolitiske kildeudsagn.

Kilder opdelt på personer

Politikere dominerer også listen over de ni mest citerede kilder. Listen omfatter kun ni personer, da der på ”10. pladsen” er en lang række personer, der hver har været kilde i tre artikler.

Listen toppes af Henrik Thorup, der var Dansk Folkepartis spidskandidat ved regionsrådsvalget i Region Hovedstaden i november 2017. Alle syv netaviser bragte mindst en artikel om Henrik Thorups forslag om at forbyde læger at bære ”store skæg”.

Der er i alt syv folketingsmedlemmer blandt de ni mest citerede kilder. Det er Ulla Sandbæk (ALT), Peter Skaarup (DF), Michael Aastrup Jensen (V), Ulla Tørnæs (V), Claus Kvist Hansen (DF), Marie Krarup (DF) og Naser Khader (KF).

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen er den eneste ikke-politiker blandt de mest citerede kilder.

Ulla Sandbæk, Michael Aastrup Jensen (V), Ulla Tørnæs (V) og Claus Kvist Hansen optræder primært som kilder i de artikler, der handler om forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar.

Peter Skaarup optræder som kilde i flere af de artikler, der blev skrevet om Henrik Thorups udtalelser om at forbyde læger at bære store skæg, men også i andre artikler.

Marie Krarup og Naser Khader er primært kilder i enkeltstående artikler.

2.d Omtalte personer, organisationer mv.

Analysen omfatter også en optælling af, hvilke personer og grupper, foreninger, organisationer mv. der omtales i artiklerne. Der er her anvendt den samme opdeling, som er anvendt ved optællingen af kilder.

Personer, der optræder som kilder i en artikel, bliver i kraft af deres kildeudsagn også omtalt i artiklen. Analysemetoden er dog udarbejdet sådan, at personer, der optræder som kilder, ikke tælles med som ”omtalte personer” i samme artikel. En person kan ikke både være kilde og omtalt, da det vil sløre billedet af, hvem der reelt bliver omtalt af kilden.

Omtalte personer og organisationer – opdelt på grupper

Landspolitikere udgør – som den største gruppe – 29 % af de omtalte personer og organisationer mv., og lokalpolitikere udgør 1 %. Det vil sige, at politikere tilsammen tegner sig for 30 % af de omtalte personer og organisationer.

Muslimer er med 22 % den næstmest omtalte gruppe.

Dernæst følger offentlige institutioner og forvaltninger, som udgør 14 % af de omtalte personer og organisationer, og andre trossamfund udgør 12 %.

Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet bliver oftest omtalt

Der er i alt 80 omtaler af landspolitikere og landspolitiske partier.

Dansk Folkeparti tegner sig for 41 % af disse omtaler, mens Venstre bliver omtalt i 19 % af disse artikler og Socialdemokratiet i 18 %. De tre partier er således til sammen genstand for 78 % af omtalen af landspolitiske partier i de fire analyseperioder.

Omtalte personer og organisationer – opdelt på personer

Folketingets formand og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, er den mest omtalte person i de fire analyseperioder. Listen omfatter kun otte navne, da der på ”9. pladsen” er en lang række personer og organisationer mv., der er omtalt i hver tre artikler.

Blandt de otte mest omtalte personer/organisationer er der ud over Pia Kjærsgaard yderligere et folketingsmedlem, nemlig Claus Kvist Hansen (DF).

Halvdelen af de mest omtalte personer/organisationer er muslimske foreninger og institutioner. De fire er: Det islamiske parti Hizb ut-Tahrir, Det Islamiske Trossamfund og de muslimske friskoler Al-Salam Skolen i Odense og Nord-Vest Privatskole i København.

Herudover omfatter listen menneskerettighedsorganisationen Amnesty International og missionsselskabet Danmission.

2.e Berørte emner og temaer i artikler

Analysen omfatter også en registrering af, hvilke emner og temaer der særligt berøres de artiklerne. Der kan også være tale om udsagn, der går igen i flere artikler. De tre oftest berørte emner er:

1. Tørklæder. Det berøres hver i 30 af de 136 artikler, hvilket svarer til mere end hver femte artikel (22 %).