top of page

Hvor længe er man migrant?

Det flerkulturelle samfund er kommet for at blive. Men polarisering truer debatten, sagde to norske forskere på migrationskonference i Nyborg.


Stian Sørlie Eriksen og Tomas Sundes Drønen. Foto: Svend Løbner


Hvordan opleves det for migranter at blive rykket op med rode i deres eget land og kultur og lande og leve i lande så kolde som de skandinaviske? ”Kolde” i både fysisk og kulturel forstand.

Det gjorde især to norske forskere de 100 deltagere klogere på ved Folkekirkens Migrantsamarbejdes konference ”Midt iblandt os” på Nyborg Strand den 19. og 20. april 2024.

Tomas Sundes Drønen og Stian Sørlie Eriksen er professorer ved VID videnskabelige højskole i Norge og har specialiseret sig i migrantstudier.


Krop her; hoved hjemme

- Samfundet ændrer sig på grund af globaliseringen. Globalisering sætter mennesker i bevægelse. Og teknologien gør migration mulig. På den baggrund ser vi, at verdensbilleder, også religioner, ændrer sig indledte Tomas.

- For mange migranter er kroppen et sted, mens hovedet befinder sig et andet sted. Vi får i større grad et transnationalt hverdagsliv. Både migranten, der er splittet mellem hjemland og ny tilværelse. Og os i Norge og Danmark, som kun ser kroppen, men ikke, hvad der foregår indeni hovedet på migranterne.


Tid og sted flyder ud

Begge var enige om, at vi må begynde at tænke anderledes, vi, der bor i Danmark og Norge, og for hvem tid og sted er konstant.

- Sted er ikke længere det samme. Tid er ikke mere, hvad det var. En stor del af verdens befolkning lever et såkaldt transnationalt hverdagsliv, hvor de stempler ind og ud af forskellige steder og tidszoner.


Etiopisk nordmand

De to professorer tog tilhørerne med op i helikopterperspektiv og reflekterede over sprog.

Hvordan betegner vi en person, der kommer fra anden kultur og skal forholde sig til en majoritetskultur? Og hvor længe er man migrant? Andengenerationsindvandrere er et begreb, vi bruger, men hvordan oplever de det selv? Oplever de sig ikke som nordmænd eller danskere?

- Jeg mødte en ung mand med etiopisk baggrund, som sagde: ”Jeg er føler mig norsk!”, fortalt Stian. - Folk kan se anderledes ud end majoriteten og have en anden kulturel betoning, men opleve sig selv som helt norske eller danske.


Indvandring som løsning

Faktisk er migrantsituationen i vores lande mere mangfoldig, end medierne får os til at tro.

- De fleste migranter kommer ikke som flygtninge, men for at arbejde eller uddanne sig. Noget som er en gave til vores lande. For vi er dybt afhængige af migration for at opretholde velfærdssamfundet og den måde vi lever på, sagde Stian og lagde tryk på:

- Vi har fået stærke stemmer, som synes det er positivt med mangfoldighed. Samtidig er også de stemmer, som er megakritiske til indvandring, blevet stærkere.

- Vi har ikke noget valg. Indvandring er en af de politiske løsninger for fremtiden, især når det gælder sundhedsområdet.


Læs hele artiklen i ugeavisen Udfordringen.

 

Comments


bottom of page