top of page

Hvorfor kan vi ikke bare…?

Denne måneds leder er meget anderledes. Den er et forsøg på et digt.

For kun et digt kan udtrykke smerten ved ulighed, nedgøring og strukturel vold.



Hvorfor kan vi ikke bare elske hinanden?

Hvorfor kan vi ikke bare være gode ved hinanden?

Behandle hinanden med respekt. Se hinanden som lige?

Hvorfor skal mænd herske over kvinder? Hvorfor vil kvinder bestemme over mænd?

Hvorfor skal mænd bevise sig over for hinanden? Hvorfor vil kvinder nedgøre hinanden?


Hvorfor kan vi ikke bare elske? Få lov til at elske? Besegle vores kærlighed?

Uanset vores lægning, længsel, trang, tilbøjelighed?

Hvorfor er det ikke nok at elske?

Hvorfor regnes godhed ikke for noget af værdi?


Hvorfor skal vi absolut have magt? Og når vi ikke har det, stræbe efter det?

Og når vi har det, stræbe efter mere?

Hvorfor er godhed ikke nok? Nok i sig selv?

Nok til at mætte enhver tilbøjelighed, møde ethvert behov, opfylde alle drømme?

Være stort nok i sig selv, ja, være selve storheden?


Hvorfor kan vi ikke bare være gode ved hinanden?

Hvorfor kan vi ikke bare elske?

bottom of page