PÅSKE: Her fortæller sognepræst Sigurd Stubbergaard , hvad håbet betyder for ham selv og for opgaven med at tænde håb for mennesker i krise.
- Når jeg til en begravelse siger: ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du genopstå,” så tror og håber jeg på, at det er det, vi skal. Døden har ikke det sidste ord! siger sognepræst Sigurd Stubbergaard. Privatfoto
Håbet om det evige liv giver ro og frimodighed til at leve håbefuldt her og nu. Så kort og kontant formulerer sognepræst Sigurd Stubbergaard sin håbsteologi.
Fik styrke til at leve håbefuldt
Og det er ikke kun noget, han har lært på teologistudiet. Håbet har han selv klynget sig til i livets tilspidsede situationer. Som da hans far pludselig døde for år tilbage:
- Det var på alle måder sorgfuldt og ulykkeligt. Men da jeg så min far i kisten, bad jeg Fader Vor på en måde, som jeg ikke plejer at gøre. Jeg forsøgte på en måde at fastholde et håb om, at han nu er hos Gud.
- Ved mine børns fødsler har jeg også - mit i det ragnarok, en fødsel kan være - foldet mine hænder og bedt til Gud om, at lade det, der møder os, være nådefuldt, og fylde mig med håbet om, at det nok skal gå.
Og det har ham givet styrke til netop at leve håbefuldt, som han udtrykker det.
Håber og tror på det evige liv
Som præst er Sigurd Stubbergaard uddannet i at formulere håbet i ord og billeder, så mennesker i krise får hjælp til at fastholde håb som lys i mørket.
- For nylig begravede jeg en alt for ung kvinde i sognet. Efter begravelsen talte jeg med moren, som befandt sig i en tung sorg. Hun spurgte: ”Er min datter hos Gud nu?” hvortil jeg svarede: ”Det ved jeg ikke, men jeg tror og håber det.”
Det er lige her, Sigurd Stubbergaards personlige tro og professionelle præstegerning går hånd i hånd. For han tror også selv på det evige liv:
- Den tro og det håb bærer jeg med mig. Når jeg til en begravelse siger: ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du genopstå,” så tror og håber jeg på, at det er det, vi skal. Døden har ikke det sidste ord!
Troen på opstandelsen trøster
- Sommetider kan man tænke, at håbet om opstandelse blot er noget, der hører fremtiden til. Som en begivenhed, der ligger efter døden. Og det er det på sin vis. Men håbet er mere end det. Det har også indflydelse her og nu, hvor vi befinder os i vores liv. Lever man i et håb om opstandelse og evigt liv, ser livet her og nu unægtelig anderledes ud. Det rummer trøst.
Og det håb lever de fleste mennesker i, også selv om de ikke ved det, fortsætter han:
- Vi ved ikke, hvad der kommer i næste øjeblik. Det kan være vi får hjertestop nu… eller nu… eller nu… Men det tænker vi ikke over til daglig. Vi lever bare, fordi der er lagt en spire af håb indeni os.
- Sådan har jeg det også selv. Jeg lever håbefuldt som om, at det, der kommer, møder mig med godhed, nåde og barmhjertighed.
Håbet bliver aktiveret i kriser
Det er særlig, ”når livet tvinger os i knæ”, som Sigurd Stubbergaard udtrykker det, at det latente håb, som kristendommen har lagt i os, dukker op, så vi kan klynge os til det.
- Det er først, når det virkelig spidser til, at jeg mere nøje formulerer eller aktualiserer mit håb, som er i mig. Det bliver aktiveret, så at sige.
Er det her, håbet glider over i tro?
- Håb og tro hænger nøje sammen, synes jeg. Vi tror på håbet. Håbet er en trøst, en ro og en frimodighed dér, hvor vi er i vores liv lige nu. Håbet er forankret i nutiden, men retter sig mod fremtiden.
- Jeg tror, håbet er til stede i mennesket ganske markant. Det klinger med, når hjertet banker. Håbet ligger inde i kernen af det at være menneske.
”Jeg håber vi alle kommer hjem til Gud”
Hvad håber du selv på lige nu?
- Jeg håber på, at det her lille liv, jeg lever, ikke bare ender med dødens punktum, men at også jeg, når jeg dør, kommer hjem til Gud. Det håber jeg for alle mennesker. Både mine kære og alle jeg ikke kender.
- Og så håber jeg, at vi kan leve i lyset af dette håb. Så kan vi leve mere frimodigt. For mig er håbet fra start til slut et håb om evigt liv. Og at det håb også viser sig i mit liv nu og her.
Blå bog:
Sigurd Victor Stubbergaard er sognepræst i Sct. Mariæ Kirke og slotspræst i Kronborg Slotskirke, Helsingør. Han er gift med Josefine, som han har to børn sammen med.
Sigurd Stubbergaard er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og har udgivet bogen Den jødiske Paulus (Eksistensen 2018). Han er bl.a. bidt af ”teologiens dybder og kringelkroge” hos filosoffen Søren Kierkegaard.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Ullerød Kirke.