Vi har brug for politikere, der holder op med at tale om hænder og i stedet taler om mennesker med både hænder og fødder, hjerne og hjerte.
Mogens S. Mogensen, pressefoto.
Politikerne giver den hele armen i denne tid for at kommunikere deres velfærdspolitik til os almindelige mennesker. De sidder bestemt ikke på deres hænder, når de leder efter flere varme hænder, der kan tilbyde omsorg for syge og gamle. Fremadrettet skal den og den politik gå på to ben, hører vi igen og igen, men ikke velfærdspolitikken, for den går på hænder, ja, naturligvis varme hænder. Og vi vælgere klapper i vore små hænder, når de ikke lægger fingrene imellem i deres kritik af de kolde hænder.
Men når det ikke lykkes at skaffe nok varme hænder, så vrider politikerne hænder og ender med at vaske hænder, så de ved næste valgkamp kan stå med rene hænder. Hvis energikrisen fortsætter hen over vinteren, er risikoen imidlertid at flere af de ansatte på velfærdsområdet ikke bare får kolde fødder, men også kolde hænder.
På skoleområdet har politikerne ikke haft nogen heldig hånd, for der er der brug for mange flere uddannede hænder, ja, kloge hænder. På det militære område står politikerne imidlertid ikke med hænderne i lommen, men har givet hinanden hånden på at få flere knyttede hænder, ja måske knytnæver, ind i forsvaret.
På sygehusene mangler de hænder, ikke fordi de ved en fejl er kommet til at amputere en hånd her og der, men fordi flere og flere af disse dygtige varme hænder – om man så må sige – er gået andetsteds hen. Det ville nok være en god idé at bede nogle af de kolde hænder om at undersøge, hvorfor disse varme hænder går deres vej.
Også i folkekirken kan det gå helt galt, hvis politikerne fortsat sidder med hænderne i skødet, eller hvor de nu ellers har dem, for vi risikerer – Gud forbyde det – at komme til at mangle foldede hænder, især i yderområderne, hvor de i forvejen mangler mange andre hænder.
Der kan være mange årsager til at vi mangler hænder. Var det kampagnen, ”Giv en hånd til Afrika”, der bevirkede, at så mange hænder gik os af hænde? Måske skulle vi tværtimod begynde at importere mange flere hænder fra de varme lande, hvor der er mange ledige hænder, som sikkert alle sammen er varme.
Undertiden kan man få det indtryk af politikerne, at den ene hånd ikke ved hvad den anden gør, så måske har vi brug for nogle nye politiske hænder, der holder op med at tale om behovet for hænder, uanset om de er varme eller kolde, kloge eller hvad de nu er, og i stedet begynder at tale om mennesker eller medarbejdere, med både hænder og fødder, hjerne og hjerte.