Af Marianne Olsen
Den 4. marts 2020 inviterede foreningen Bedsteforældre for Asyl til en høring i Folketingets Fællessal om hjemtagelse af danske børn fra de syriske lejre: Al-Roj-lejren og Al-Hol Lejren i Syrien. Det drejer sig om ca. 30 børn og deres mødre.
Fællessalen har vist aldrig haft besøg af så mange gamle vrede mænd og kvinder – dertil også unge mennesker.
Børn skal beskyttes, ikke bebrejdes
Knud Vilby førte sikkert gennem den tre timer lange høring og tog over efter Kristian Heegaards (R) hjertevarme indledning. Heegaard understregede, hvad der burde være ethvert levende menneskes mest selvfølgelige holdning, at børn skal værnes og beskyttes, og at man aldrig kan bebrejde et barn forældrenes dumhed eller forbrydelser.
Socialdemokratiet udeblev
Knud Vilby gik derefter videre med at påpege den tunge byrde, der er lagt på landets befolkning med mishandlingen af danske børn i lejrene og den livsfare de er udsat for der.
– Der er ikke tale om rød eller blå blok, når vi taler om barnets tarv. Og desværre er der ingen fra Socialdemokratiet til stede i dag, påpegede han.
Knud Vilby er journalist og har særligt beskæftiget sig med Afrika, miljøspørgsmål, udviklingsbistand og sociale forhold generelt.
Kynismen florerer
Høringen bar præg af vrede og indignation. Vreden udspringer for de gamles vedkommende af at de husker Danmark efter Anden Verdenskrig, da FN’s Menneskerettighedserklæring blev til af rædsel over, hvad man lige havde gennemlevet.
– Hvilken tilstand efterlader den kynisme og brutalitet, vi ser udfolde sig herindefra vores land i? spurgte en bedstemor fra salen.
Børnekonvention ude af dansk lov
I Sverige, Norge og Finland er Børnekonventionen inkorporeret i landenes lovgivning. Det er ikke tilfældet i Danmark.
– Det er ufatteligt, at den nuværende regering ikke har gjort det samme, men det skyldes flertallets skræk for at man så skulle behandle børnene i Sjælsmark ordentligt, lød det flere gange fra oplægsholderne.
Bedsteforældre for Asyls opfordring til regeringen står tindrende klar: Danske myndigheder behøver aldrig, hvis de er ansvarlige, bede om tilgivelse for overgreb begået mod børn, hvis de blot overholder nogle ganske enkle regler der er nedfældet i FN’s Børnekonvention.
Fakta: Børnekonventionen
I november 2019 fejredes 30-årsdagen for vedtagelsen af FN’s Børnekonvention:
Man skal altid se på, hvad der er bedst for barnet, når der tages beslutninger om barnets liv. Det kalder man også ‘barnets tarv’,
Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og har ret til et navn, til at opnå statsborgerskab og så vidt muligt kende og blive passet af sine forældre.
Staten er forpligtet til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn, statsborgerskab og familierelationer)
Børn må ikke udsættes for tortur, nedværdigende behandling, dødsstraf eller livsvarigt fængsel. Børn har ret til at have forbindelse til deres familie
Staten skal yde beskyttelse og pleje til alle børn, som er berørt af væbnede konflikter.