top of page

I Østtimor kommer omsorgen hele vejen rundt

Patientens fysiske, psykiske og åndelige behov er i fokus, når en ambulancetjeneste flyver fra afsidesliggende områder af Østtimor til hospitalet i landets hovedstad.


Hospitalspræst Ruth Hitchins tilser en patient på hospitalet.


At flyve ambulancetjeneste i Østtimor er mere end blot at flyve fra A til B. Det er også at tage hånd om patienten fra A til B, altså helt fra de er syge og må flyves på hospitalet til de er raske og kan flyves hjem igen.

Et ved MAF alt om i Østtimor. MAF står for Mission Aviation Fellowship og opererer med 116 små fly i 25 udviklingslande. I Østtimor udgør to fly den eneste ambulancetjeneste i landet. En tjeneste, der også følger patienten helt til dørs i et sundssystem, der lader meget tilbage at ønske. ”Closing the Loop” (slutte cirklen), som hospitalspræst Ruth Hitchins kalder projektet, der følger op på patienten under og efter hospitalsopholdet.

Som hospitalspræst er hendes opgave udvidet til kommunikation i bredeste forstand for at sikre, at patienter har det godt til ånd, sjæl og krop. Ruth er selv uddannet talepatolog med speciale i behandling af dysfunktioner i hoved og nakke, som påvirker talen.


Omsorgspakker og samtaler

Sammen med hendes medhjælper Estela Noronha hjælper hun først og fremmest patienten helt fysisk med omsorgspakker bestående af rent drikkevand, sæbe, tandpasta, tøj, snacks og telefonkort, så patienten kan holde kontakt med familien derhjemme.

- De har ingenting. Ikke penge til mad, ikke kort til telefonen, så de kan ringe til os, når de har brug for hjælp. Ingenting. Og de pårørende har heller ikke penge nok til at skaffe mad, fortæller Ruth Hitchins.

Dernæst hjælper hun og Estela patienterne rent psykisk ved at berolige dem, forklare resultater af undersøgelser og i det hele taget være bindeled til sygehuspersonalet.


Stress, frygt og uvidenhed

- Folk er stressede og rædselsslagne, når de kommer ind på hospitalet. De ved ikke, hvad der skal ske hvornår og hvordan. Og de får typisk ikke noget at vide om deres sundhedstilstand, om resultater af undersøgelser og hvad der skal gøres for at håndtere deres sygdom.

Det kan få helt groteske konsekvenser, fortæller Ruth Hitchins:

- Hvis lægen siger, at han ikke kan operere, fordi de selv skal skaffe blod fra blodbanken, så er der ingen, der fortæller dem, hvordan de skal gå til veje. Så mens processen står stille, bliver patienten yderligere underernæret, sygdommen bliver værre, og patienten risikerer at dø. Vores opgave er at tale patientens sag og siden skabe forbindelse til den rette ydelse.

På grund af den tillid, der opbygges under hospitalsbesøg, vil familier stille spørgsmål, som de ikke føler sig trygge ved at stille det medicinske personale, forklarer Ruth Hitchins.

- Familier føler sig ofte ikke trygge ved hospitalets anbefalinger, før deres spørgsmål og bekymringer vedrørende traditionel medicins kulturelle betydning bliver lyttet til og diskuteret i fællesskab.

Ruth og Estela yder denne støtte, som kan øge den lokale tillid til "fremmede" medicinske indgreb.


300 ambulanceflyvninger om året

MAF er den eneste luftbårne ambulancetjeneste i Østtimor og arbejder tæt sammen med landets sundhedsministerium og rigshospital i hovedstaden Dili. MAF flyver omkring 300 patienter årligt.

Hospitalet har meget tilbage at ønske. Patienter må ofte ligge på beskidte lagner i senge på gange og nogle gange på gulvet. Der er ikke noget privatliv, ingen gardiner mellem sengene og en utrolig larm, fortæller Ruth Hitchins. Hun oplevet forholdene på egen krop, forhold, der er almindelige for alle de familier, der ofte må sove udenfor mellem rotter og kakelakker og med fare for tyveri og overfald.

Derfor er der mange behov at møde, fortæller Hitchins og giver nogle eksempler:

- Det kan være alt fra ekstra forbindinger og kosttilskud til modermælkserstatning. Og det kan være ørepropper til en hårdt ramt patient, der ikke kunne sove for larm på stuen. Eller læsestof til en ung mand med tuberkulose, der mistede måneder af sin skolegang på grund af indlæggelsen. 


Betændelse og blodforgiftning

Som regel bliver patienten udskrevet alt for tidligt og må selv finde et sted at bo i hovedstaden, inden de kan blive fløjet hjem. Ofte må de overnatte i skure og udhuse, hvor de må ligge på jordgulv med fare for at der går betændelse i operationssåret.

- Vi opdager ofte patienter, som har overlevet hospitalsopholdet, men senere har fået blodforgiftning efter de blev udskrevet. De kan have levet med det så længe, at de risikerer amputation – selv inden de er nået tilbage til deres hjemegn, fortæller Ruth Hitchins.

Også her træder hun og Estela til og skaffer medicin og hjælpemidler, så patienten kan klare sig. MAF samarbejder også med en lokal forening af frivillige læger og sygeplejersker, som følger op.


Telefonkontakt og hjemmebesøg

Når alt går vel, kan MAF endelig flyve patienten tilbage til lokalområdet.

- Vi tilbyder at flyve til samme pris som en busbillet vil koste. Men at rejse med bus tager op til 12 timer og er farligt på grund af dårlige veje. Patienter og pårørende bliver helt overraskede over, at det er så billigt. Hvis de ikke har råd, finder vi også ud af det. Og det kan vi kun på grund af MAF’s givere, som gør denne tjeneste mulig.

Herefter holder Ruth og Estela kontakt med familien via telefon eller hjemmebesøg for at sikre, at patienten kommer sig efter sygdomsforløbet.

Ringen er sluttet.

 

Fakta: Closing the Loop

  1. En lokal klinik ringer ind om en patient, der skal evakueres. Forinden har patienten rejst langt fra et afsidesliggende område. Ofte har patienten ventet alt for længe med at få lægebehandling.

  2. Piloten gør klar og flyver ud til nærmeste landingsbane, hvor en ambulance står klar med patienten, nogle pårørende og eventuelt en læge eller sygeplejerske.

  3. MAF flyver til hovedstaden Dili, hvor en ambulance kører patient og pårørende fra landingsbanen ind til hospitalets skadestue.

  4. Patienten bliver ”indlagt”, hvor der er plads. Hygiejnen er i bund. Kaos gør det svært at finde frem til patienten. Kommunikation er ikke eksisterende.

  5. Patient og pårørende modtager omsorgspakker med rent drikkevand, sæbe, tandpasta, tøj, snacks og telefonkort og møder andre aktuelle behov. Der er to pakker. Den første får de på flyveturen, den anden ved indlæggelsen. Omsorgspakkerne finansieres af MAF.

  6. Ruth og Estela skaber forbindelse mellem sundhedspersonalet og familien og forklarer patienten undersøgelsesresultater og behandlingsplan.

  7. Patienten udskrives ofte alt for tidligt og må bo midlertidigt i hytter og skure hos bekendte i byen.

  8. Ruth og Estela opsøger patient og familie, forklarer medicinbrug og skaffer hygiejneudstyr, krykker og andre hjælpemidler.

  9. MAF flyver patient og pårørende tilbage til lokalområdet, hvor familien henter dem.

  10. Ruth og Lobitos holder telefonkontakt med familien for at sikre at patienten kommer sig. Indimellem kommer de på hjemmebesøg.


Artiklen er skrevet i samarbejde med MAF.

Comments


bottom of page