I krigens og besættelsens skygge

Opdateret: sept. 3

Palæstina Film Festival løber igen af stabelen i Aarhus den 9.-12. september.


Fra filmen The Present.


Hvem er de? Palæstinenserne, som vi normalt kun hører om, når der bombes i Gaza og kastes med sten på Vestbredden, eller når familier sættes ud af deres boliger i Jerusalem.

Noget af svaret og en stor oplevelse kan man få ved den årlige Palæstina Film Festival i Øst for Paradis. Her fokuseres på det menneskelige drama i krigens og besættelsens skygge.

Ja, det handler kort sagt om menneskers liv, på godt og ondt, som kan opleves ved: Palæstina Film Festival i Øst for Paradis i Aarhus fra 9. til 12. september 2021.

Den 12. september kan man bl.a. se filmen The Present (billedet).

På sin bryllupsdag tager Yusef afsted sammen med sin datter Yasmin for at købe en gave til sin kone Noor, et køleskab. Men butikken ligger på den anden side af det berygtede checkpoint mellem Betlehem og Jerusalem. Så det er en vanskelig affære at gå på indkøb mellem bevæbnede soldater, adskilte veje og checkpoints.

Yusef er dog fast besluttet på at udholde ydmygelserne og de granskende blikke fra soldaterne, for at gøre dette sammen med sin datter. Men det er kun begyndelsen på en lang, udfordrende dag.

Palæstina Film Festival holdes for 8. år i træk. Formålet er at vise gode film, der giver et mere nuanceret kendskab til Palæstina og palæstinenserne, kulturelt, historisk og menneskeligt, samt til palæstinensisk filmkunst. Der vises både spillefilm og dokumentarfilm.