top of page

Idrætsprojekter skal få flere udsatte med i lokale fællesskaber

Kulturministeren uddeler nu 19,2 mio. kr. til 13 nye idrætsprojekter, der skal hjælpe udsatte med at skabe flere sociale relationer og i højere grad føle sig inkluderet i lokale fællesskaber.

Træningsmakkere, netværk, fritidspas, mentorer, gå-hold og en enkelt idrætscontainer. Det er nogle af de remedier, de 13 nye idrætsprojekter tager i brug, når de på forskellig vis skal bidrage til at få flere udsatte borgere med i fællesskaber gennem idræt.

Et skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Projekterne spreder sig ud over Danmarkskortet og henvender sig til et bredt spektrum af forskellige grupper af udsatte borgere bl.a. psykisk sårbare, hjemløse, borgere med funktionsnedsættelser, kriminalitetstruede unge og piger med minoritetsbaggrund.

– I regeringen vil vi gerne arbejde for, at flere føler sig som en del af fællesskabet. Idræt kan være med til, at det sker, udtaler kulturminister Rasmus Prehn.

– Idræt er sundt, og idræt skal være for alle. Derfor er det ikke bare godt – det er også enormt vigtigt, at vi gennem disse nye projekter kan hjælpe flere med i de fællesskaber, som vi andre tager for givet.

Pengene kommer fra en pulje, som målrettet socialt udsatte unge og voksne, børn og familier i risikozonen samt personer med funktionsnedsættelser.

bottom of page