En strålende glad Jette Wilhelmsen modtog Retspolitisk Forenings hæderspris i et af Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler i København. Salen blev fyldt til sidste stol. SAMEKSISTENS var med ved den festlige lejlighed.
Foto: Celina Justeva
Retspolitisk Forenings hæderspris, KAFKAT’en, blev lørdag den 2. oktober tildelt Joannahuset og dets daglige leder og stifter, Jette Wilhelmsen. Hun er uddannet socialrådgiver, og Joannahuset er Danmarks første børne- og ungekrisecenter, der arbejder med rettighedsbaseret rådgivning og støtte til børn og unge.
Tale ved overrækkelsen
Foreningens formand, Bjørn Elmquist, sagde i sin tale henvendt til Jette Wilhelmsen bl. a.:
”Navnet KAFKAT har at gøre med skulpturens kattelignende udseende, men er også en påmindelse om og en hyldest til den tjekkiske jurist og forfatter Franz Kafka og hans værk Processen.
KAFKAT’en er Retspolitisk Forenings hæderspris siden 1988. Prisen hædrer hvert år en person, der kæmper for retfærdighed og for at hjælpe dem, der er endt i, hvad der kan minde om et uendeligt kringlet helvede - en kafkask tilstand.
Foto: Marianne Olsen
"Jette Wilhelmsen modtager prisen for det store arbejde med at etablere Joannahuset. Det har indbefattet alt lige fra at skabe politisk opbakning og skaffe både offentlige og private fondsmidler til at finde den perfekte adresse og omgivelser for den daglige drift af huset, samt at tiltrække bestyrelsesmedlemmer og andre bidragsydere til projektet. Jeg ved, at du ikke har været alene om det kæmpestore arbejde," sagde Bjørn Elmquist og fortsatte:
Krisecentrets særlige mulighed
”Krisecenteret har en unik mulighed for at hjælpe børn, der har akut brug for hjælp, og som ikke kan vente på langsommelige og omstændelige afgørelsesprocesser i kommunernes socialudvalg. Her handles der!
For os i Retspolitisk Forening er det en selvfølge, at børn og unge, der ikke kan være hjemme, skal have et alternativ til at sove på gaden, og det forekommer egentlig sært, at et sådant krisecenter ikke er etableret for længst – men sådan er det jo ofte med de gode og (forhåbentligt) holdbare tiltag.
I er børnenes talerør, og det er uvant for mange. Det betyder, at I møder børnene med respekt og nysgerrighed, og vi glæder os til at se, hvad I ellers kan udrette på langt sigt,” sagde Bjørn Elmquist.
Menneskesynet er grundlaget
Efter overrækkelsen fik Jette Wilhelmsen ordet.
”At Joannahuset modtager prisen er en stor anerkendelse af vores arbejde med rettighedsbaseret rådgivning og en anerkendelse af vores menneskesyn,” sagde Jette Vilhelmsen.
Omkring 200 børn og unge har siden august sidste år opsøgt Huset.
”Den rettighedsbaserede rådgivning er noget af det børnene efterspørger mest – på alle tider af døgnet… og som de også kommer tilbage og opsøger igen og igen. Vi har erfaret, at vores rettighedsbaserede rådgivning giver udfordringer i samarbejdet med myndigheder blandt andet kommunerne – og derfor betyder jeres opbakning særlig meget for os."
Samfundet skal lære, at børn også er medborgere
Jette Wilhelmsen oplever, ”at der ikke er enighed i samfundet omkring, hvordan vi ser og tilgår børn, men direkte modstridende holdninger”.
”Det kan være uklart, hvordan vi i samfundet egentlig betragter børn som medborgere og rettighedsindehavere, og hvilket børnesyn vi lever og handler efter. Historisk set har der været holdninger, som senere lyder helt groteske. Eksempelvis modstand mod kvinders ret til at tage på krisecenter. I dag møder vi de i samme holdninger om børn og unges ret til at kunne tage ophold på krisecenter.
De konkrete børn er inspirationen
”Denne pris åbner nogle døre til at kunne tale om de udfordringer, vi som samfund står
overfor; fra Joannahuset vil vi deltage i debatten med den erfaring, vi får hver dag i vores daglige dialog med børnene og de unge."
Jette Wilhelmsen sluttede med at pointere, ”at det først og fremmest er børn, der har inspireret mig til ideen om et Joannahus."
"Jeg har mødt og møder stadig alt for mange børn, som befinder sig i et retstomt rum – børn som ikke er klar over, at de har rettigheder. Jeg var for år tilbage bisidder for en pige, som sagde til mig: ”Når jeg går til møder med min kommune, så er det ligesom at være med i en krig - hvor jeg skal forklare mig og forsvare mig, og hvor de voksnes ord er lov”.
Jette Wilhelmsen, Mie Andresen og Hanne Hartoft i panelet. Foto: Julie Jeeg
Barnet kommer altid først
Efter denne første del af festen var der paneldebat og indlæg fra publikum. I panelet var sammen med Jette Wilhelmsen Mie Andresen, familiechef i familieafdelingen i Frederiksberg Kommune og Hanne Hartoft, lektor i socialret ved Aalborg universitet og næstformand i Børnerådet. Amalie Starch fra Retspolitisk Forenings bestyrelse var ordstyrer.
Man kunne tro at drøftelserne ville bringe nogen modvilje for dagen, men det viste sig hurtigt, at der med Joannahusets eksistens er bragt nogle muligheder frem, som både universitetets og kommunens repræsentant gerne vil medvirke til at støtte – for barnets skyld.
Alle var enige om at barnet kommer først. I Joannahuset kan man komme anonymt, og man kan blive der i syv dage, få en seng, mad og gode samtaler.
Socialrådgivere bør vide mere om jura
Det er netop mens man er i Joannahuset, at man får at vide, at man har rettigheder. Børnene bliver ofte forundret over at lære om deres rettigheder – det giver tryghed. Men derfor er netop økonomien også meget vigtig.
Barnets rettigheder bringer socialrådgiverne i forbindelse med jura, og her betonedes det fra flere sider at de gerne vil have større viden om jura for at kunne hjælpe børnene bedre.
Det blev tydeligt, at dagens drøftelser viste frem mod bedre forhold for børn, der trænger til andre vilkår. Joannahuset står virkelig som en vejviser, der med venlig fasthed og varme støtter børn og hjælper dem videre.
Hvor skal Kafkat'en stå
KAFKAT-skulpturen bliver i Joannahuset, indtil den næste udvælges til at modtage den. Samtidig får man et billede af den vingede kat, som man beholder. Skulpturen har en plakette om halsen med prismodtagernes navne indgraveret.
Jette Wilhelmsen skal nu bestemme placeringen, indtil hun skal give den videre. Og hun fortalte, at den i hvert fald ikke skal stå på et kontor:
”Vi har ikke noget kontor,” sagde hun med et smil.
Johannahuset ligger i Store Søndervoldstræde 2, 2 sal, 1419, København K.