Ildsjæle i Vejle giver børn en tryg opvækst i Tanzania

Bente Kjeldsen og Peter Sjursen arbejder frivilligt i foreningen Fremtid og Håb, der har hjulpet over 500 børn væk fra gaden og givet dem mad, husly og skolegang.


Foto: Fremtid og Håb


- I Tanzania har jeg set alkoholiserede piger helt ned til 14-årsalderen, der allerede er blevet mødre og tager deres små børn med på barer, hvor de lever af prostitution. Det er rystende. Det driver mig til at gøre en indsats for landets børn og unge.

Det fortæller Peter Sjursen fra Vejle. Han har besøgt Tanzania for foreningen Fremtid og Håb og arbejder nu frivilligt for at samle penge ind til et drop-in-center, et pigehjem og et drengehjem i storbyen Sumbawanga i Vesttanzania.

Det gør han sammen med Bente Gauslund Kjeldsen fra Bredsten mellem Vejle og Billund. Hun er bestyrelsesmedlem i Fremtid og Håb og støtter projektet som går under navnet Family Based Care, familiebaseret omsorg. Fremtid og Håb er en kirkelig forening.


Ramt af sygdom og arbejdsløshed

Sumbawanga er en by med store sociale problemer, fortæller hun.

- Der er stor arbejdsløshed blandt de 100.000 indbyggere, og børn løber hjemmefra på grund af vold i hjemmet. Samtidig er mange forældre ramt af HIV/Aids. Børnene lander på gaden, hvor de sniffer lim og klarer sig på bedste beskub.

Fremtid og Håb hjælper omkring 70 børn om året – en hjælp, der både omfatter mad, sundhed, tøj på kroppen, skolegang og uddannelse. Over 500 gadebørn har modtaget hjælp gennem årene.

- Det er fantastisk inspirerende, at vi med ret få midler har kunnet nå så langt. Det er utroligt vigtigt at tage sig af forældreløse, siger Bente Kjeldsen.


Bedre at forebygge end at helbrede

Nu går foreningen skridtet videre for at forebygge, at så mange børn lander på gaden.

- Det er jo bedre at forebygge end helbrede, bemærker Bente Kjeldsen.

Peter Sjursen uddyber:

- Vi engagerer frivillige organisationer og offentlige myndigheder og danner lokale byråd som består af skolelærere, præster, politibetjente, landsbyledere, familiemedlemmer og de unge selv. Dem underviser vi om konflikthåndtering og børns rettigheder, mens vi oplyser befolkningen om, at de kan søge en fond hos myndighederne, som netop er målrettet fattige og udsatte familier.

- Det er vigtigt for os at få myndighederne på banen. De har jo penge at hjælpe de fattige med. Befolkningen ved det bare ikke, supplerer Bente Kjeldsen.


Lokal ildsjæl leder arbejdet

Både Peter Sjursen og Bente Kjeldsen er inspirerede af den lokale projektleder Joseph Kassaila.

- Joseph inspirerer mig rigtig meget! Han har selv haft en svær opvækst og åbner nu sit eget hjem for andre børn i samme situation. Han brænder virkelig igennem med næstekærlighed. Jeg har lært så meget af, siger Peter Sjursen.

Bente Kjeldsen er enig:

- Det er så inspirerende at opleve Josephs engagement og ildhu! Han og børnene skal have al den hjælp, de kan få.


Tro omsat i handling

Projektet modtager støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), der kalder det ”et glimrende eksempel på, hvad kirkeligt udviklingsarbejde er og kan”:

- Ildsjælene i både Danmark og Tanzania er helt tydeligt motiveret af deres tro. Den omsættes til handling, når de allersvageste – Sumbawangas gadebørn – gives en ny chance i livet, siger CKU-konsulent Ann-Christina Gamillscheg.

Og nu, hvor partnerne går skridtet videre til at arbejde med forebyggelse og lokal udvikling, sikres bæredygtighed på lang sigt:

- Når de lokale aktører gennem byrådene føler ejerskab for at styrke områdets familier, bevares forandringskraften - også når CKU-midlerne på et tidspunkt er brugt op.

Politisk rådgiver i CKU, Filip Buff Pedersen, supplerer:

- Det er ikke blot et stærkt frivilligt engagement, men også et arbejde med faglig tyngde. Den familiebasserede tilgang styrker tilknytningen til storfamilien og sikkerhedsnettet i lokalsamfundet fremfor at skabe et varigt afhængighedsforhold til institutioner og børnehjem.


Artiklen er skrevet i samarbejde med Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.