top of page

Ildsjæl går i brechen for somaliske flygtninge

Speciallæge Anne Nielsen forsøger at råbe politikere, advokater og journalister op med grundig dokumentation: Somalia er så ramt af konflikt og hungersnød, at det slet ikke er sikkert nok at sende flygtninge tilbage til.



Anne Nielsen er speciallæge med ph.d. i samfunds- og socialmedicin og er desuden medlem af landsrådet i organisationen SOS Racisme. Og så er hun særdeles grundig i sin research af forholdende i Somalia. Det har læsere af Netmagasinet Sameksistens ved selvsyn kunnet konstatere på det seneste.

Anne Nielsen har aldrig selv været i det østafrikanske land, men interessen for somaliske forhold blev især vakt, da regeringen i efteråret 2017 talte om at tilbagesende somaliske flygtninge til deres oprindelsesland.

- Da det store lastbil-terrorangreb fandt sted 14. oktober 2017 i hovedstaden Mogadishu tænkte jeg: Nu må regeringen da kunne se, at de må stoppe hjemsendelserne, fortæller hun.


Terror prellede af på regeringen

Ikke færre end 587 døde ved terrorangrebet, men det gjorde ikke synderligt indtryk på den danske regering.

- Regeringen snakkede bare videre om Finansloven, og om flere udlændingestramninger igen, selvom man skulle tro, at der ikke kunne findes flere stramninger på udlændingeområdet. Selv efter alle de stramninger, der fandt sted i 2015 og 2016, efter de syriske flygtninge kom til Danmark, fandt man altså nogle om somalierne, som skulle sendes hjem. Finansloven lagde op til genvurderinger af somaliasager en masse med henblik på hjemsendelser.

Teksten lød:

”Det er ambitionen, at Danmark til stadighed skal være blandt de lande, der er bedst muligt rustede til at reagere, når der – som eksempelvis tilfælde har været i Somalia – sker ændringer i et asylproducerede land, der kan begrunde, at færre har brug for beskyttelse.”

- De ændringer, vi havde hørt om i medierne, var jo, at volden var steget igen i Somalia. Desuden burde terrorangrebet jo have fået politikerne til at tænke sig om, når en sådan katastrofe lige rammer civile i et gadekryds i Mogadishu, siger Anne Nielsen, der nu indsamlede data, der dokumenterede den stigende vold i Somalia.


Der er krig, vold, politisk usikkerhed

Hvad fik dig i gang med den omfattende kronikserie?

- At man fortsat sender folk tilbage til Somalia, hvis man kan komme afsted med det, selv om der bestemt ikke er sikkert. Der er krig, vold, politisk usikkerhed på grund af et uafsluttet, klanbaseret valg med mange voldelige indslag. Der er mange og tiltagende konflikter mellem klaner, mellem delstater og forbundsregering, og mellem delstaterne. Somaliland i nord erklærede sig selvstændig for 31 år siden, men er reelt ikke selvstændig i fx udenrigspolitik. Desuden er rigtig mange lande indblandet i krigen i Somalia, forklarer Anne Nielsen og tilføjer:

- De fleste i landet sulter nu. Kvægavlen er deres største produkt, men mange dyr er døde af sult og tørst. Halvdelen af befolkningen sulter reelt, og man forventer en udbredt hungersnød fra midten af året på grund af tørken. FN mangler 95,6% af midlerne til at gennemføre en plan til afbødning af hungersnøden. Det lykkedes at afbøde det værste for 5 år siden i 2017, men ikke for 11 år siden i 2011, hvor 260.000 mennesker døde af sult.


Fem vigtige punkter i virkelighedstjek

På spørgsmålet om, hvad det vigtigste, hun har afdækket i sin dokumentation, nævner Anne Nielsen fem fund:

1. At der fortsat er meget vold i Somalia. Den bølger op og ned, og var fx lavere ligesom volden i resten af verden i 2020 grundet Covid-19 pandemien. Al-Shabaab er skyld i de fleste civile tab, men civile dræbes også af andre.

2. At fremtiden ikke synes at være blevet meget bedre i Somalia, som rent faktisk har oplevet den ene plage efter den anden. Middellevetiden er fortsat lav, selv om den alt i alt steget lidt de sidste ti år.

3. At landet er på randen af omfattende hungersnød, som skyldes tørken. Tørken i Østafrika skyldes især klimaforandringer, som den højt forbrugende del af verden er skyld i.

4. At rigtig mange politikere har talt negativt om somaliere, og på den måde udstillet dem mere end andre grupper.

5. At danske myndigheder og ansvarlige ministre grundlæggende svarer uærligt i somaliasagerne.

Anne Nielsen kommenterer:

- Det er jo grotesk, når den kontorchef, der har at gøre med udførelsen af en regerings asylstramninger hævder, at asylsager afgøres uden for den politiske proces, og det så viser sig, at han selv sidder centralt i Flygtningenævnets Koordinationsudvalg og på Asyl- og Visumkontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor han hver anden måned er med til at træffe beslutning om, hvorvidt man overhovedet kan tilbagesende nogen til Mogadishu!


Regeringen er ”uenige” med FN

Hvad vil du bruge kronikserien i Sameksistens til?

- Jeg vil forsøge at åbne øjnene på Folketinget, Regeringen, Udlændinge og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen og Asylmyndighederne om forholdene i Somalia. Jeg vil orientere pressen og give somalierne og deres asyladvokater nogle fakta, de måske kan bruge i deres sager.

Det forsøgte Anne Nielsen allerede i 2018 gennem henvendelser fra SOS Racisme til myndighederne og pressen, og til de daværende oppositionspartiers ordførere i Udvalget for Udlændinge og Integration.

- Flygtningenævnets formand, som vi først henvendte os til, svarede høfligt men negativt på alle vores spørgsmål, og var fortsat uenige med os og med FN’s Flygtningeorganisation UNHCR. De øvrige instanser svarede ikke på noget, men Alternativets ordfører stillede et spørgsmål til ministeren om sagen. Hun svarede ikke konkret, men henviste til armslængdeprincippet som nævnt ovenfor.


Borgen: ”Jeg kan ikke se dit menneske mere!”

Hvad håber du kommer ud af din forskning?

- At politikerne begynder at se og lytte og tænke sig om, så Danmark stopper tvangsudsendelserne og holder op med at tage beskyttelsesasyl eller anden asylstatus fra somaliere. At politikerne stopper med at martre, mobbe og straffe folk i udrejsecentrene. De omtaler dem oftest som kriminelle - underforstået farlige - men reelt skal der ikke meget kriminalitet til for at blive dømt til udvisning. Det sker normalt den tredje gang en afvist asylansøger får en dom for overtrædelse af meldepligt eller opholdspligt, fx hvis han eller hun passer sit syge barn i hjemmet uden at have fået tilladelse til det et par uger inden.

Anne Nielsen slutter:

- Efter at have set den sidste del af ”Borgen - Riget, Magten og Æren” har jeg tit lyst til at sige til de politikere, der lever af at komme med barske udtalelser og stramme lovene og mulighederne for flygtninge og asylsøgere: ”Jeg kan ikke se dit menneske mere! … Kan du selv se det?”


Læs Anne Nielsens kronikker her:

bottom of page