top of page

Imam om mediernes omtale af islam og muslimer: Et alvorligt demokratisk problem

Det er et alvorligt demokratisk problem, at det især er politikere, der udtaler sig om islam og muslimer i danske dagblade, mens eksperter næsten ingenting fylder i medieomtalen. Det mener imam Waseem Hussain, der er formand for Dansk Islamisk Center. Han har fulgt mediedebatten om islam og muslimer i en årrække og deltager selv jævnligt i den. Og han er bekymret. For mediernes omtale af islam og muslimer bliver i alt for høj grad tegnet af politikere, der har en bestemt dagsorden med deres udtalelser, og som sjældent baserer deres udtalelser på viden, mener han.

Hans vurdering bekræftes af en ny analyse af syv danske dagblades artikler om islam og muslimer, som redaktøren af netavisen Sameksistens.dk har gennemført, og som netop er udkommet. Netavisen har bedt Waseem Hussain om at læse og kommentere på analysen.

Waseem Hussain noterer sig især, at 45 % af kilderne i de syv udvalgte dagblades artikler om islam og muslimer er politikere, mens kun 16 % er muslimer, og 9 % er eksperter.

”Det er et alvorligt demokratisk problem, at man tilsyneladende tilsidesætter folk med viden om islam og i stedet i så høj grad overlader scenen til folk, som alene ytrer sig med deres subjektive mening. Politikerne har tilmed typisk en på forhånd fastlagt agenda, som ofte handler om at udgrænse og mistænkeliggøre muslimer,” siger Waseem Hussain.

”Sådan som den politiske dagsorden har været de seneste 10-15 år, er islam og indvandring blevet det emne, som kan afgøre et valg. Partiernes politik ligner langt hen ad vejen hinanden, og det er marginaler, der kan afgøre et valg – og de marginaler kan man vinde ved at gøre muslimer til syndebukke og fokusere på de mest ekstreme tendenser inden for islam, så det fremstår som det generelle billede,” siger han.

Udelukkelse fra den demokratiske debat

Waseem Hussain mener, at det er problematisk, at så stor en del af dækningen af islam og muslimer har et politisk fokus, fordi medieomtalen og de politiske udmeldinger har konkrete konsekvenser i form af ny lovgivning, som især rammer muslimer.

”Sådan som den politiske dagsorden har været de seneste 10-15 år, er islam og indvandring blevet det emne, som kan afgøre et valg. Partiernes politik ligner langt hen ad vejen hinanden, og det er marginaler, der kan afgøre et valg – og de marginaler kan man vinde ved at gøre muslimer til syndebukke og fokusere på de mest ekstreme tendenser inden for islam, så det fremstår som det generelle billede,” siger imam Waseem Hussain. (Privatfoto)


”Det gælder fx den såkaldte imamlov om udenlandske forkynderes adgang til Danmark og det såkaldte burkaforbud. Der er tale om lovgivning, som rammer en hel gruppe, og som kun kan gennemføres, fordi mediebilledet af islam og muslimer bliver så negativt og skævvredet, når det domineres af politikere med en klart defineret agenda,” siger Waseem Hussain.

Han henviser til medieanalysens afsnit om tre avisers dækning af ”burkaforbuddet”, som viser, at politikere udgjorde næsten 90 % af kilderne og de omtalte personer, mens muslimer kun udgjorde knap 5 %. Tilmed blev de muslimske kilder stort set kun inddraget i artikler, som blev publiceret, efter at der havde tegnet sig et flertal for et burkaforbud.

”Det er et alvorligt demokratisk problem, at man ender med at lovgive om et mindretal, uden at man reelt har ladet dem komme til orde. Et demokrati skal blandt andet måles på, hvordan det behandler sine minoriteter, og her er der tale om, at en minoritet reelt udelukkes fra den demokratiske debat om en lovgivning, som rammer den. Det er meget bekymrende, men det overrasker mig ikke, for det er en tendens, vi har set i de seneste 10-15 år,” siger Waseem Hussain.

Medier styret af økonomi og læsertal

Han understreger, at det er hans oplevelse, at langt de fleste journalister gerne vil tegne et mere nuanceret billede af danske muslimer. Men i en medievirkelighed, hvor mere og mere handler om at få flest mulige clicks på nettet, er det svært for dem at fastholde en nuanceret tilgang til emnet – ikke mindst fordi især en skarpt skåret politisk debat og konflikthistorier giver mange læsere.

”Vi opfatter de danske medier som frie, og det er de også formelt set. Men hvor frie er de, når så meget er styret af økonomi og læsertal?” spørger han.

Waseem Hussain er enig i medieanalysens anbefalinger om, at muslimske organisationer bliver mere aktive med at udsende pressemeddelelser og forsøge at lancere alternative vinkler på mediernes historier. Men samtidig tvivler han på, at det reelt kan ændre det store billede:

”Så længe den politiske agenda er, som den er nu, er det svært at se, at det kan ændre noget, at et par muslimske organisationer udsender en pressemeddelelse. Medierne er sjældent interesserede i at referere den slags. Så selv om jeg er enig i, at muslimske organisationer kan gøre mere, tror jeg ikke meget på, at det rykker afgørende på noget,” siger han.

Heller ikke analysens anbefaling af, at journalister i højere grad forsyner deres artikler med faktabokse, hvor kontroversielle begreber som sharia, islamisme og jihad defineres, vil for alvor gøre en forskel, så længe politikere fylder så meget i det samlede billede, mener Waseem Hussain: ”Dansk Folkepartis Martin Henriksen lader sig jo ikke bremse af, hvad der står i en faktaboks. Så hvis journalisterne fortsat vælger at citere politikere, som lever af at ytre sig negativt og hadefuldt om islam og tegne et billede af, at alle muslimer er radikaliserede, gør en faktaboks ikke den store forskel. Medierne skal turde at sætte deres egen dagsorden uafhængig af den politiske,” siger han.

Han er til gengæld positivt overrasket over, at kun 8 % af artiklerne i analysen har Syrienkrigere og terrorisme som det overordnede tema, og kun 1 % havde fokus på kriminalitet.

”Men spørgsmålet er, om det dækker over, at der er skrevet en masse artikler, hvor indvandrere generelt og bestemte etniske grupper specifikt kædes sammen med islam. En artikel om ”indvandrerbander” eller kriminalitet blandt somaliske unge vil jo i de fleste danskeres optik blive opfattet som endnu et eksempel på, at muslimer og kriminalitet hænger sammen,” siger han.

Kvindeundertrykkelse og islam kædes sammen

Waseem Hussain forudser, at mediernes omtale af islam og muslimer også fremover vil være præget af et stærkt politisk og problematiserende fokus, ”for der er jo stemmer og clicks i det”, og han ser tegn på, at medierne i stigende grad kæder kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder sammen med islam og tørklædeklædte muslimske kvinder.

”De reelle problemer med vold og undertrykkelse bliver behandlet på en generaliserende måde, hvor ofrenes muslimske baggrund fremhæves som afgørende. Historier, som ikke bekræfter det fastlåste billede af islam som årsagen til undertrykkelse og vold, får stort set ingen opmærksomhed,” siger han med henvisning til den massive medieomtale, som Sara Omars roman ”Dødevaskeren” om æresdrab og undertrykkelse har fået, mens hans egen bog ”Imam bag tremmer”, som udkom sidste efterår, fik meget mindre omtale.

”Det tror jeg skyldes, at den ikke bekræfter ’den grumme sandhed’ om muslimers liv, som mange mener, at der må gemme sig bag facaden hos enhver velfungerende muslim”, siger han.

Han tilføjer, at hans håb er, at andre emner med tiden kommer til at fylde mere i mediernes dækning. ”Som det er nu, formår politikerne – ved konstant at have fokus på muslimer – at dreje dækningen væk fra ting, der betyder meget mere.”

Medieanalysen (80 sider) forhandles af forlaget Vindelsti (pris 99 kroner + forsendelse). En PDF-version af rapporten kan downloades her: Download

Læs mere

bottom of page