Imamen og eventyrforfatteren
En gang i 1980’erne gik en skoleklasse på scenen for at opføre en teaterforestilling baseret på et af H.C. Andersens eventyr. Danske børn bliver fodret med H.C. Andersen til et punkt, hvor de knap registrerer det eller ligefrem får for meget. Men i denne skoleklasse gik en dreng, for hvem teaterforestillingen blev begyndelsen til en livslang fascination.
Naveed Baig er søn af pakistanske indvandrere, der kom til Danmark i 1970’erne. I udgangspunktet havde han ikke helt samme kendskab til H.C. Andersen som jævnaldrende danske børn. En lærer havde læst nogle eventyr højt i de mindste klasser. Men kun til husbehov. Teaterforestillingen blev vendepunktet, der for alvor bragte den danske eventyrfortæller under huden på ham.
”Jeg kendte nogle af eventyrerne på forhånd, men det var skoleforestillingen med ”Kejserens Nye Klæder”, som åbnede H.C. Andersens verden for mig. Paradoksalt nok husker jeg ikke, hvilken rolle jeg spillede,” fortæller Naveed Baig.
Universelle følelser
Herfra begyndte Naveed at udforske eventyrerne på egen hånd. ”Den Grimme Ælling” var en af de første historier, som satte tanker i hovedet på den kommende imam. Den dag i dag vender han stadig tilbage til netop den fortælling.
”Alle kender følelsen af at være sat udenfor. Måske ønsker man at ændre og tilpasse sig til omverdens krav. ”Den Grimme Ælling” gør op med alt det. Man kan godt være den samme, selvom omverden pludselig betragter én anderledes. ”Den Grimme Ælling” lærte mig vigtigheden af at standse op, se mig selv i spejlet og huske på, hvem jeg er. Man kan sige, at ”Den Grimme Ælling” gjorde mig i stand til at se verden på en ny måde.”
I det hele taget peger Naveed Baig på H.C. Andersens evne til at åbne nye perspektiver på verden som en afgørende kvalitet ved forfatterskabet. Forskellige historier åbner hver deres dør til eventyr, drømme og en helt masse følelser og følsomhed.
”Følsomheden kommer godt til udtryk i ”Prinsessen På Ærten”; en smuk lille fortælling om, hvordan livet kan åbne sig og give store gaver, hvis vi tør være følsomme nok. Prinsessen kommer ind fra regnen. Udmattet, sårbar og følsom. Prinsen ser hende, som hun er, og forstår, at selv en lille bitte ært under tyve madrasser påvirker hende. Alle mennesker har behov for at blive mødt på den måde. Vi har behov for umiddelbarhed, når vi er allermest følsomme og sårbare.”
Universel værdi
I dag er Naveed Baig imam. Han har studeret islamiske tekster og uddannet sig som sjælesørger. Men H.C. Andersens eventyr spiller fortsat en rolle i hans liv. Naveed har sin daglige gang som hospitalsimam på Rigshospitalet. Han støtter mennesker gennem øjeblikke, som ofte er forbundet med eksistentiel krise og stor sorg. Naveed varetager sine opgaver fra et religiøst udgangspunkt, men understreger, at sjælesorg ikke er en disciplin, der kan låses fast i religiøse kategorier.
Kan man bruge H.C. Andersens eventyr som imam, der støtter mennesker gennem nogle af livets største kriser?
”Der er helt klart flere af H.C. Andersens eventyr, der knytter sig til sjælesørgerfunktionen og den rolle, jeg udfører. ”Historien Om En Moder” og ”Den Grimme Ælling” berører emnet på hver deres måde. For mig personligt er ”Nattergalen” nok det vigtigste eventyr i sjælesørger-sammenhæng. Den historie illustrerer æstetikkens betydning for døende mennesker. Den viser, hvordan kunsten kan bringe nyt liv. Som nattergalen skal sjælesørgeren åbne porten til noget større, smukkere og mere autentisk, for den person, som sørger og er i krise. Sjælesørgere kan selvfølgelig ikke helbrede rent biologisk, men de kan genoplive hjertet. Det er mindst ligeså vigtigt. I H.C. Andersens eventyr bringer musikken lindring. Tilsvarende har nogle hospitaler i dag musikere tilknyttet, som spiller for at lindre, trøste og åbne en anden verden.”
Hvad betyder autencitet i forbindelse med døden?
”Mennesker, der er i krise eller nærmer sig døden, længes ofte efter autentiske situationer. Det kan for eksempel være minder fra barndommen og de følelser, der knytter sig til dem. Dette aspekt er helt centralt i historien om nattergalen. På et tidspunkt får kejseren lavet en kunstig nattergal, som kan synge, lige når han ønsker. Men da han bliver syg, opdager han, at den kunstige nattergal har bragt ham falsk lykke. Kun den ægte nattergal er i stand til at bringe lindring. Gennem tilværelsen skal vi alle sammen navigere mellem det, der er falsk, og det, som rent faktisk er værdifuldt. Sjælesørgeren taler med personer, der kan være krise af mange forskellige årsager. Vi kan vejlede dem og sørge for, at de reflekterer over, hvad der er autentisk for dem. Vi skal altid styre mod det, der har reel værdi i et menneskes liv og ikke er kunstigt. På den måde er ”Nattergalen” netop en sjælesørgers kunst i at møde døende mennesker.”
Hvis vi får styr på vores dårlige sider, vores lavere tilbøjeligheder og lært livet at kende, bliver vi parate til at dø. Så kan man sige, vi har overtrumfet døden. Vi bliver parate til at gå bort og kan dermed leve evigt. Evigheden er også et gennemgående tema i H.C. Andersens forfatterskab. Naveed Baig, hospitalsimam
Er der andre dele af H.C. Andersens forfatterskab, der knytter sig til rollen som sjælesørger?
”Et helt generelt tema i H.C. Andersens forfatterskab er, at skønheden kan give lindring. Det kan være i forhold til alle mulige situationer. ”Den Grimme Ælling” er eksempelvis historien om en fødsel, hvor det går galt, før det ender godt. Men ofte er det selvfølgelig i forhold til døden. Når skønhed og autencitet giver lindring, kan døden blive mere smuk, end man har regnet med.
Kan autenciteten frisætte mennesker i deres møde med døden?
Døden rammer os uanset hvad. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at dø. Hvis vi kan finde fred, før vi dør, så har vi på en eller anden måde accepteret livets vilkår. Hvis vi får styr på vores dårlige sider, vores lavere tilbøjeligheder og lært livet at kende, bliver vi parate til at dø. Så kan man sige, vi har overtrumfet døden. Vi bliver parate til at gå bort og kan dermed leve evigt. Evigheden er også et gennemgående tema i H.C. Andersens forfatterskab”.
Jeg tror, vi som danskere kan nå langt, ved at fastholde den nysgerrighed, som H.C. Andersen udviste for verden. Naveed Baig, hospitalsimam
Hvad kan H.C. Andersen give os på det helt overordnede plan?
”På den ene side er H.C. Andersen meget universel. Han forbinder mennesker på kryds og tværs af kulturer og religioner med fortællinger, der er banale, smukke og eksistentielle på en gang. Alle mennesker kan spejle sig i hans eventyr.
Men H.C. Andersen er også dansk. Alle danskere har et specielt forhold til ham. Jeg tror, vi som danskere kan nå langt, ved at fastholde den nysgerrighed, som H.C. Andersen udviste for verden. Han rejste meget og hans rejseberetninger har nærmest præg af en antropolog, der studerer mennesker, følelser og udtryk. Han har haft virkelig god sans for menneskelige følelser. Det skal vi prøve at stræbe mod. Vi skal holde fast i åbenheden, eventyret og håbet. Så kan vi række ud, blive klogere og dermed også stærkere.”
Savner du en lignende figur i vor tid?
”Vi kunne virkelig godt bruge en ny H.C. Andersen. Både i Danmark, i den muslimske verden og andre steder. Vi har brug personer, der tør drømme stort og kan samle mennesker. Det er hævet over en hver tvivl.”