top of page

Internationalt samarbejde effektiviserer hjælpearbejdet

Denne artikel er sponsoreret af hjælpeorganisationen Mission Øst

Den danske hjælpeorganisation Mission Øst når ud til sårbare befolkningsgrupper i nogle af verdens farligste og mest afsidesliggende egne. Det sker kun, fordi organisationen står sammen med en række netværk i hjælpearbejdet.

God relation til lokalbefolkningen

Først fremmest lokale hjælpeorganisationer, som er på pletten og har både kendskab til og tillid fra lokalbefolkningen. Dernæst samarbejdes altid med FN, som koordinerer såkaldte klynger med forskellige hjælpeorganisationer. Derved kan Mission Øst bidrage med ekspertise i vand, sanitet og hygiejne, mens andre bidrager med fx sundhed og fødevarehjælp.

Derudover indgår Mission Øst i flere netværk af internationale hjælpeorganisationer. Et af disse netværk er EU-Cord, der består af 24 europæiske hjælpeorganisationer, som samarbejder med over 1.000 lokale organisationer om at bekæmpe fattigdom, forskelsbehandling og marginalisering.

Kan reagere hurtigt på katastrofer

Mission Øst er også med i netværket Integral Alliance, en global alliance af uafhængige kristne nød- og udviklingsorganisationer, der samarbejder om at sikre en effektiv indsats mod fattigdom i hele verden. Samarbejdet sikrer gensidig læring og effektivt samarbejde, hvor medlemmerne kan gå sammen og reagere hurtigere, mere effektivt og bedre koordineret på jordskælv, hungersnød og andre katastrofer.

Medlemmer af Integral arbejder i flere end 90 lande med flere end 1100 projekter årligt. Samarbejdet mellem netværkets 22 medlemmer gjorde det muligt at reagere hurtigt på sundhedsfaren i verdens største flygtningelejr for rohingyaer i Bangladesh. Mens Medical Teams International oprettede sundhedscentre og sundhedsposter i den store lejr Cox Bazar, uddannede Mission Øst helseteams, der gik rundt i lejren og underviste flygtningene i god hygiejne. Med sig havde de medicin mod diarré og kolera.

Læs mere om Integral Alliance her og EU-Cord her.

bottom of page