For snart en måned siden – onsdag den 6. april – begyndte kraner at løfte 12-meter høje betonelementer på plads i den frugtbare Cremisan-dal på Vestbredden, tæt ved Betlehem og Beit Jala. Her er Israel i gang med at færdiggøre den flere kilometerlange adskillelsesmur, der allerede er opført omkring en del af de to byer. Muren bygges på jord, der tilhører 58 kristne palæstinensiske familier, og den vil berøre det palæstinensiske samfund i dalen, både kristne og muslimer, skriver Kirkernes Verdensråd (WCC). Kirkernes Verdensråd opfordrer Israel til straks at stoppe opførelsen af adskillelsesmuren gennem Cremisan-dalen.
700 km lang adskillelsesbarriere og sikkerhedsmur mellem Israel og Vestbredden
Israel begyndte i 2002 – under den anden Intifada – at bygge en adskillelsesbarriere og sikkerhedsmur på Vestbredden (se boks nedenfor) for at beskytte landet mod angreb fra den palæstinensiske Vestbred. Den bliver omkring 700 kilometer lang, når den er færdig.
Rundt om byerne Betlehem og Beit Jala, syd for Jerusalem, er der allerede bygget flere kilometer af sikkerhedsmuren. Men indtil for nylig er det lykkedes indbyggerne i området via domstolene at hindre opførelsen af muren over en strækning på omkring halvanden kilometer i Cremisan-dalen, hvor der blandt andet dyrkes oliven og vindruer. Dalen lægger blandt andet navn til en række Cremisan-vine.
Muren bygges på 58 familiers jord
Efter den oprindelige plan skal adskillelsesmuren gennem Cremisan-dalen gå gennem et katolsk klosters jord, hvilket vil afskære munkene fra adgang til klostrets vinmarker, og samtidig vil muren adskille munkeklosteret fra et nonnekloster. Desuden vil 58 kristne palæstinensiske familier få inddraget deres jord. Herudover vil muren medføre, at over 400 familier skal have tilladelse for at kunne få adgang til deres jord.
De katolske klostre har sammen med resten af lokalsamfundet kæmpet mod opførelsen af muren. En ni år lang kamp ved domstolene nåede en foreløbig afslutning i april 2015, da Israels højesteret slog fast, at militæret skulle finde en anden placering til adskillelsesmuren, da den ikke må adskille de to klostre.
Glæden varede kort for de lokale palæstinensere. Tre-fire måneder senere afgjorde retten, at Israel godt må bygge muren, blot den ikke adskiller de to klostre i dalen.
Tusind år gamle oliventræer fældet
Nogle dage efter højesteretsafgørelsen begyndte det israelske militær uden varsel at fælde tusind år gamle oliventræer i dalen for at forberede opførelsen af sikkerhedsmuren. Det skete, mens de lokale kirker organiserede daglige bønner ved oliventræerne for at protestere mod den ulovlige beslaglæggelse af jord.
Grundejere holdt regelmæssigt fredelige protester, og lokale kirker holdt jævnligt gudstjenester i området i august og september 2015 for at skabe opmærksomhed om konfiskeringen af jorden. Men efter at det israelske militær begyndte at bruge tåregas for at sprede dem, følte arrangørerne, at de ikke længere kunne fortsætte aktionen, skriver Kirkernes Verdensråd (WCC), og dermed begyndte interessen for denne sag at aftage rundt om i verden.
Ny appel afvist i januar
En ny appel fra de berørte samfund blev afgjort af en israelsk domstol den 30. januar 2016, og den fastslog, at byggeriet af muren kunne fortsætte af sikkerhedsmæssige årsager.
Kirkernes Verdensråd påpeger, at denne afgørelse er i modstrid med Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse fra 2004 om, at opførelsen af sikkerhedsmuren på palæstinensisk jord er en overtrædelse af international lov.
Lokal indbygger: Flere kristne vil forlade Palæstina
Issa, en palæstinensisk kristen og en af de grundejere, der har mistet sine oliventræer, er bekymret for, at udvidelsen af adskillelsesbarrieren vil fremskynde en allerede stigende udvandring af kristne fra det Hellige Land.
“Vi er de levende rødder, og snart vil der ikke være nogen kristne tilbage på det sted, hvor Kristus blev født,” siger han til en af Kirkernes Verdensråds medarbejdere, Katherine, i Betlehem.
Kirkernes Verdensråds opfordrer kristne rundt om i verden til at skrive til deres folkevalgte repræsentanter og udenrigsministre og bede dem om at lægge pres på den israelske regering for at få den til:
straks at stoppe opførelsen af adskillelsesbarrieren gennem Cremisan-dalen,
demontere de dele af barrieren, der allerede er bygget på alle besatte palæstinensiskeområder, og
genplante de ryddede oliventræer og give kompensation til landmænd, der har mistet deres træer.
Israels adskillelsesbarriere
Israel begyndte i 2002 at anlægge en adskillelses- eller separationsbarriere på Vestbredden for at beskytte landet mod angreb fra den palæstinensiske Vestbred. Den kaldes også en sikkerhedsbarriere. Nogle steder, blandt andetomkring byer og langs hovedveje, består barrieren af en flere meter højbetonmur. Højden varierer fra sted til sted. Andre steder er adskillelsesbarrieren konstrueret med et bredt pigtrådshegn, der består af tre rækker hegn med pigtråd, hvoraf det midtersteindeholder elektronisk sporingsudstyr. Der er gravet en ”anti-køretøjs grøft”, anlagt patruljeringsveje og striber af sand, så man kan spore forsøg på at trænge igennem adskillelsesbarrieren.
Intifada
Det arabiske ord “intifada” betyder rystelse eller bæven. Ordet bruges i forhold til Israel-Palæstina-konflikten om to perioder med palæstinensisk oprør mod den israelske besættelse af Vestbredden og Gaza-striben. • Den første intifada begyndte spontant i Jabalaya-flygtningelejren i Gaza-striben i december 1987 og spredte sig hurtigt til resten af Gaza-striben, Vestbredden og Østjerusalem. Den varede frem til underskrivelsen af Oslo-aftalen i august 1993, men volden formindskedes efter udbruddet af Golf-krigen i august 1990. • Den anden intifada brød ud i september 2000, efter at den senere israelske premierminister Ariel Sharon havde besøgt Tempelbjerget i Østjerusalem, hvor bl.a. Al Aqsa Moskéen ligger. Besøget blev fra palæstinensisk side opfattet som en provokation. Den anden intifada blev hovedsageligt organiseret og ledet af Hamas-bevægelsen. Noglebetegner topmødet i Sharm el-Sheikh den 8. februar 2005 mellem den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas og den israelske premierminister Ariel Sharon som afslutningen på den anden intifada. Her enedes de to ledere om, at alle palæstinensere ville stoppe alle voldshandlinger mod alle israelere overalt; og at Israel parallelt hermed ville indstille al sin militæreaktivitet mod alle palæstinensere overalt. Kilder: DenStoreDanske og Wikipedia (engelsk)
Læs mere
• Palestinian Christians face loss of land, World Council of Churches, 27-04-2016
• Kristne palæstinensere fortsætter kampen mod Israels betonmur, Kristeligt Dagblad, 07-09-2015
• Kristne palæstinensere vinder sag om israelsk betonmur, Kristeligt Dagblad, 15-04-2015