top of page

’Jeg vil få elever med handicap til at stråle!’

Alle kan lære noget, og når de blot får undervisning på deres niveau, begynder de at udvikle deres færdigheder! Det fortæller lærer Khaleda Ziada fra de palæstinensiske selvstyreområder, som inkluderer børn med handicap i 30 skoler med støtte fra Danmark.



Inklusion går to veje, når børn med handicap skal inkluderes i almindelige skoleklasser. Det må de sande i 30 skoler omkring Ramallah, hvor et inklusionsprojekt nu er i fuld gang med støtte fra Danmark. Både elever, forældre, lærere og skoleledere modtager undervisning i, hvordan et barn med handicap kan inkluderes i klassen til gavn for både barnet og de andre elever.

For ja, det er en udfordring for både barn med handicap og alle de andre børn i klassen. Vi mødte en engageret lærer på Betillu Secondary School udenfor Ramallah i de palæstinensiske selvstyreområder. Khaleda Safi Abu Ziada har to klasser med én elev i hver klasse, som har indlæringsvanskeligheder.

- De fejler ikke andet end at de ikke kan følge med på niveau med de andre elever. Min første opgave er at integrere dem i klassen, og derefter at fremhæve deres særlige færdigheder. Gudskelov har det været muligt med støtte fra Stjernebjergets Rehabiliteringscenter at fremhæve disse børn og få deres personlighed frem.


Inklusion vil gavne eleverne som voksne

Inklusionsprojektet finansieres af Danida gennem CISU – Civilsamfund i Udvikling – via støtte til Brødremenighedens Danske Mission, som er med til at drive Stjernebjergets Rehabiliteringscenter i Ramallah.

Og det er netop opmærksomheden på elevernes særlige færdigheder, der er med til at integrere dem i klassen, fortæller tovholder på inklusionsprojektet Ansar Quran, der selv er psykolog:

- Det klart, at det er svært for de andre børn i starten at acceptere et barn med handicap i klassen, men de lærer det over tid, og det udvider deres perspektiv og de udvikler sig på en måde, som også vil gavne dem som voksne, siger hun.

I træning af børn og voksne viser hun at børn med og uden handicap kan noget forskelligt:

- Vi viser videoer af børn, der er anderledes, men har forskellige evner. Nogle af de bogligt stærke ved fx ikke, hvordan man planter et træ, men det ved et barn med handicap måske. Eller: Ved du, hvordan man laver sæbe? Nej, men det ved jeg! Kan du bage en pizza? Øh, nej. Men det kan jeg!



’Jeg prøver at få eleverne til at stråle’

På Betillu Secondary School går lærer Khaleda da også helt praktisk til værks, når hun viser, at børn med handicap også kan noget særligt.

- Jeg prøver at hjælpe dem med at udvikle deres evner på lige fod med deres kammeraters ved at spille forskellige spil, hvor de også har en opgave. Jeg prøver at få dem til at stråle ved at kaste lys over dem og engagere dem i forskellige aktiviteter.

Hvordan påvirkes de andre elever af de to elever med særlige udfordringer?

- Først var det meget udfordrende at håndtere et udfordret barn i en klassetime, men vi kan fremme deres færdigheder, når de kan slå sig løs i ressourcerummet, hvor de er mere sociale og engagerede. Derefter samarbejder de nemmere i timen.

Skolen har et ressourcerum, hvor børnene kan slå sig løs på løbebånd, motionscykel og håndvægte. Børn med handicap er ofte hyperaktive, men bliver beroliget af fysisk aktivitet.


Eleverne lærer gennem leg

Har du specielle teknikker i undervisningen?

- Vi går ind for aktiv læring, dvs. at eleverne lærer gennem leg. Da betyder det mindre, at der er en person med handicap i klassen; alle elever deltager på lige fod, og barnet med særlige behov kan få praktiske opgaver med at gå læreren til hånde.

Khaleda indrømmer dog, at det ikke altid er nemt at integrere børn med handicap:

- Helt ærligt, det er en udfordring at have elever på et lavere niveau eller som har handicap i en normal klasse. Først og fremmest føler jeg, at jeg ikke kan give dem det, de har ret til. Jeg gør mit bedste for at være retfærdig, men jeg slår ikke til. Men jeg har lyst til det, og så længe der er ekstra ressourcer, føler jeg, at de begynder at tage deres rettigheder til sig.

Pigerne har svært ved at fungere socialt, uddyber hun:

- De ved ikke, hvordan de skal tale, de er bange for at komme til at sige noget forkert. De er frustrerede over, at de ikke kan det samme som deres veninder. Men vi har lært gennem undervisningen fra Stjernebjergets rehabiliteringscenter, at hvert barn har sin egen måde at gøre ting på, og at vi skal specialisere os i hvert enkelt barns styrke og forsøge at give dem de relevante redskaber til at udvikle sig.



Lavere læringsniveau øger færdighederne

- Der er ingen børn, der ikke kan lære, men hvert barn har et bestemt niveau, og vi ved, hvad deres særlige udfordring er. Herfra kan vi arbejde med hvert barn, styrke deres færdigheder og vise dem, hvad de skal gøre.

Så de har ikke blot særlige behov, men også særlige evner?

- Ja, når vi udfordrer dem inden for et rimeligt niveau, kommer deres evner frem. Det var svært i starten, fordi de var generte og tilbageholdende, men da de fik adgang til et ressourcerummet og stillet over for enkle opgaver, begyndte de at deltage og fik også mod til at tale. Fordi vi sætter dem på et rimeligt niveau, begynder deres færdigheder at dukke op, og de skammer sig ikke længere, men viser mod. Og så kan de stråle.


Alle børn har ret til skolegang

Khaleda Safi Abu Ziada er dermed med til at opfylde de mål om inklusion, som de palæstinensiske selvstyremyndigheder har sat for alle skoler i området.

- Vi tilstræber at inkludere alle børn i uddannelse, uanset om de er børn med eller uden handicap, uden at udelukke nogen grupper i samfundet, erklærer Iyad Ladadwe, der er Udenrigsministeriets supervisor hvad angår børn med særlige behov.

I løbet af de seneste år er det lykkedes at åbne 360 ressourcerum for børn med udviklingshæmning eller indlæringsvanskeligheder. Læreren evaluerer elevernes fremskridt:

- Jo bedre de udvikler sig, jo mere kan de deltage i skoletimerne. For elever med udviklingshæmning fokuserer vi på emnerne arabisk, matematik og adfærd. Læreren noterer deres udvikling på et spørgeskema. Er udviklingen ikke på et passende niveau kommer de naturligvis ikke ind i klassetimerne. Så står den på specialundervisning og genoptræning.


Artiklen er skrevet i samarbejde med Brødremenighedens Danske Mission.

Comments


bottom of page