Journalist: Fortæl, at hjælpearbejde nytter

Journalist og ph.d. Mirjam van Vossen kortlægger hjælpeorganisationers typiske budskaber og opfordrer dem til at kigge deres værdier efter i sømmene.


Offer eller medmenneske? Ulykke på ulykke eller håb om forandring? Punktindsatser eller solidaritet? Hvad vil ngo’er fortælle om deres hjælpearbejde? Det var temaet for Mirjam van Vossens indlæg på CISU‘s Zoom-konference “Hvordan engagere flere borgere i arbejdet for en bedre verden?” torsdag den 26. november. Mirjam van Vossen er journalist og ph.d. med speciale i framing i udviklingskommunikation. Hun har bl.a. forsket i ngo-kommunikation i Holland, Belgien og Storbritannien og opdaget, at fortællestemmen – den såkaldte tone of voice – i det store og hele er negativ. Ikke mange ngo’er fortæller om, hvad de rent faktisk har udrettet. Og de lokale samarbejdspartneres indsats får meget lidt plads. Det er en af grundende til, at publikum ikke ved ret meget om, hvor langt vi er kommet med at bekæmpe fattigdom og sygdom i verden. Kan vi ændre fortællingen? spørger Mirjam van Vossen retorisk og svarer med det samme selv: Ja!Fortæl den historie som stemmer overens med jeres værdier og skab positiv forandring i dit publikum, lyder hendes råd.

“Hvad vil I fremhæve?” Det handler om framing, en ramme for fortællingen, der viser hvordan vi skal forstå en sag. Hvad vi skal fremhæve i en historie. Mirjam van Vossen viste et billede af en storby med et slumkvarter i forgrunden og højhuse i baggrunden. – Vi kan vælge at fortælle om fattigdom ved at fokusere på slummen, rigdom ved at fokusere på højhusene eller uligheden ved at vise hele billedet. Rammen kommer til udtryk ved sprogbrug, ordvalg, metaforer, sammenligninger, vinkel osv.

Typiske fortællinger I sin forskning opdagede Mirjam fem typiske fortællerammer hos ngo’er. Hver ramme fremkalder en følelse hos modtagerne: 1. Offer. Her ser vi typisk billeder af børn, der sulter, og familier under usle levevilkår. Det fremkalder medfølelse blandt publikum. 2. Fremgang. Her ser vi typisk billeder af børn ved skolebænken eller kvinder, der tapper vand fra en brønd. Det giver håb. 3. Social retfærdighed. Her er fortalervirksomheden i centrum og vi ser billeder af kvinder, der demonstrerer. Billedet fremkalder en solidaritetsfølelse. 4. Global landsby. Historierne handler om, at det vi gør for verden, gør vi også for os selv. Det gælder planetens overlevelse! Det udvider folks selvinteresse. 5. Giv os skylden. Denne sidste tilgang handler om, at vi i Vesten påtager os skylden for klimaforandringer pga. vores CO2-udslip og ulighed pga. kolonihistorien. Denne strategi fremkalder skyld hos modtagerne.

Fortællingen skal stemme med værdierne Der er ikke ét facit, pointerer Mirjam van Vossen. – Tilgangen skal blot passe til organisationens værdier. Hendes forskning peger dog på, at i Holland og Belgien er ngo-kommunikationen flyttet fra offer-rammen til en ligelig fordeling mellem “offer” og “social retfærdighed”. I arbejdslande mod syd kan de lokale partnere bedst lide “social retfærdighed”. – Der er brug for at vise fremgang i hjælpearbejdet. At det rent faktisk kan lade sig gøre at vende en negativ spiral. Hvis vi bruger offer-rammen for meget, opdeler vi modtagerne i dem, der reagerer med medfølelse, og dem, der bliver vrede over den måde at udstille mennesker på. Mirjam van Vossen pointerede igen og igen, at fortællerammen skal stemme overens med organisationens værdier. Fortællerammer er et instrument for værdierne. Der må være sammenhæng mellem det vi siger, og det, vi rent faktisk kommunikerer ud. Det duer ikke, at vi siger, vi står for social retfærdighed, når vi samtidig udstiller lokalbefolkninger som ofre! – Begynd med at definere jeres værdier. Fastsæt først derefter fortællerammen.

Fattigdom eller bare vanskeligheder? Mirjam van Vossen sluttede med at fundere over, hvordan ord kan stigmatisere. Ordet “fattig” for eksempel. Hvornår er man fattig? Og i sammenligning med hvad? En deltager bidrog med en anekdote fra virkeligheden: “In Mongolia only donors and Western CSOs talk about poverty. Mongolians talk about people ‘having a little difficult time in life’ – a reminder to critically scrutinize how we frame our work with partners and target groups.”

Læs mere og hent Mirjam van Vossens forskning. Svend Løbner deltog i CISU‘s konference på vegne af Mission Øst.