Juleprædikener med udbredte arme

ANALYSE: Julens radioprædikener handlede om både forfølgelse og fødselsglæde.


I år har vi været henvist til at gå i kirke hjemmefra; så det har været interessant at lytte til de forskellige prædikanter. Det har været som at høre på tre forkyndelser, skønt budskabet ellers er klart nok, budskabet om at mennesket ikke gider have Gud med i sit liv, så han skal fødes i en stald, og at budskabet nemlig først er så glædeligt på den baggrund, fordi glæden er for alle, der bare vil høre og forstå. Vi er jo alle dødelige og fattige i den virkelige virkelighed, hvis glæden ikke er jordens gæst. Jeg skriver her om talerne baglæns: Anden Juledag er det mest tydeligt at julen er kommet ind i en verden af forfølgelse og mord på anderledestænkende, og da Stefanus forkyndte glæden, blev han stenet. Christian Langballe brugte tekstens grusomme klarsynethed til at tale om de forfulgte kristne. Efter hans udsagn er 75% af alle forfulgte i verden kristne. Det blev en ideologisk tale. De 25% blev ikke taget med, hvad man kan undre sig over, da nogle af dem kommer til vores dør, nogle som vi netop er forpligtet til at vise kristen kærlighed, for Folkekirken er ikke undtaget fra det dobbelte kærlighedsbud. Første Juledag prædikede Henrik Stubkjær om fødselsglæden og inddrog Coronatiden. Det opløftende var at stjernen var barnet, at Gud har bøjet sig ned til os mennesker og vist os – med Peter Bastians ord – at vi allerede er elsket. Hvor har vi brug for det, ikke mindst når vi skal ønske hinanden alt godt på afstand. Vi blev mindet om fødselsglæden, når vi får børn, og når landet så at sige får børn, som vi fik det en uge efter Danmarks besættelse, en prinsesse til håb for frihed. Julenat sendte TV midnatsmessen fra Peterskirken i Vatikanet. I år var den forskudt – også på grund af Corona. Det er godt at et folkekirkemedlem kan være med der og lytte til kristendom uden nogen splittelse, for pave Frans sagde, at vi ganske vist ikke kunne komme i kirke alle sammen, så han talte om hjertets katedral. Vores hjerte kan være den katedral, hvor glæden fødes. Og han talte om alle de fattige. Alle, der trænger til Guds kærlighed, var omfattet af hans bønner. Der var ingen selvmedlidenhed på kristnes vegne. Kristendom med udbredte arme, det trænger ethvert menneske til, ligegyldigt hvilken tradition man er blevet oplært i. Glædelig jul – og et velsignet nytår til alle læsere!