Kære regering. Drop nu de Rwandaplaner
Brug i stedet pengene til at støtte ngo’ernes udviklingsarbejde, så lokale befolkninger kan se en fremtid i deres eget land.
Svend Løbner. Foto: Michala Linn
Kære regering. Drop nu de Rwandaplaner. Invester i stedet i ngo’ernes udviklingsarbejde. Det er både fornuftigt, bæredygtigt og nemt at kontrollere. Systemet er der jo i forvejen.
Hele tanken om at udlicitere asylbehandling til et lille land i Østafrika er rent ud sagt skør. Tanken afslører, at I vil af med asylansøgere for enhver pris. De skal bare sendes hen, hvor peberet gror.
Skidt så med, at vi belaster et land, der er fattigt i forvejen. Skidt med, at vi ikke kan kontrollere om menneskerettighederne bliver overholdt. Og skidt med, at vi ikke tager os af de egentlige årsager til, at folk flygter: krig, fattigdom og klimakatastrofer. Bare vi kan beholde vores levestandard.
Jeg vil gerne vise en helt anden vej: Støt de danske udviklingsorganisationers indsats for at hjælpe flygtninge, hvor konflikter hærger, skabe levebrød for mennesker, der sidder fastlåst i dyb fattigdom, og hjælpe hele landsbyer med sikker vandforsyning i tørkeperioder.
Fra min egen opvækst i Tanzania og mine reportagerejser i bl.a. Kenya, Nigeria og Israel/Palæstina ved jeg, at ngo’ernes hjælpearbejde mange steder er det eneste sikkerhedsnet, lokalbefolkningen har.
Jeg glemmer aldrig mit interview med biskoppen for den lutherske kirke i Cameroun. Han tiggede og bad os i Vesten om at hjælpe med at afbøde klimaforandringerne og dele ud af vores ekspertise, så unge kunne få en kvalitetsuddannelse og derefter skabe sig en karriere med produkter og ydelser, der kan konkurrere internationalt.
Folk flygter jo ikke for sjov, sagde han. De flygter, fordi de ikke ser andre muligheder. De vil da hellere end gerne blive hvor de er, hvis de kan leve i tryghed, forsørge deres familier og se en fremtid for deres børn.
Kære regering! Hvis I virkelig vil gøre en indsats, der batter i det lange løb, så øg støtten til de danske udviklingsorganisationer. Ngo’erne er jo lige dér, hvor lokummet brænder. De kender de lokale forhold og har allerede tillid i lokalbefolkningen. De har vist, at indsatsen nytter. Og de står til regnskab for hver eneste krone.
Det er bæredygtigt. Det er kontrollerbart. Det er ganske enkelt sund fornuft.