Kærligheden flytter fordommenes bjerge

Bog og film om mødet med migranter i Calais er et autentisk vidnesbyrd om den overbeviste nationalegoist, der bliver næstekærlig hjælper for flygtninge og migranter ved Den Engelske Kanal.

En autobiografi og nu også en film vidner om hvad og hvordan det virkelige livs realiteter kan flytte fordommenes bjerge – og behandles i kunsten.

Junglen i Calais

Omgivelserne er ’junglen’ i Calais, en slags lejr for immigranter, mennesker der enten er flygtet eller i hvert fald rejst ud fra livsfare i deres hjemlande og nu befinder sig i Calais ved den engelske kanal, hvorfra de håber at komme til England.

Flere politikere har i tidens løb villet rydde stedet for migranter, som derfor lever i den yderste elendighed, og mange har dér været både ofre for al slags kriminalitet eller er selv blevet kriminelle.

Der er eksempler på at man må sove på den bare jord. Somme tider kan man være så heldig at et venligt menneske kommer og låner én en sovepose, der giver en smule varme og beskyttelse. Det er sådanne tilstande, der har kaldt på både solidaritet med migranterne - og som reaktion på deres tilstedeværelse har fremkaldt højre ekstremistiske partier som Rassemblement National.

Politienke og Sosuassistent

Beatrice Huret arbejdede som sygehjælper for at forsørge sin familie. Hun var enke efter en politibetjent og følte sig hjemme i Rassemblement National.

Efterhånden blev der mulighed for at uddanne sig til SoSU assistent, og en dag, da hun kører hjem fra sit arbejde, tager hun en ung mand på stop med i bilen, hvad hun ellers aldrig plejer at gøre.

Den unge mand beder hende køre sig hen til ’junglen’, og der ser hun for første gang en elendighed som hun i sit ellers beskedne miljø er fuldstændig uvidende om. Hun bliver grebet af medfølelse og vender gang på gang tilbage som frivillig – ofte med mad til nogle af beboerne, der venter på at komme til England. En lang og ofte forgæves ventetid.

Lynnedslaget, kunsten og straffen

En dag møder hun i lejren en kristen iraner, en flygtning der håber at komme til England. De får øje på hinanden, og det berømte lynnedslag forandrer deres liv. Han var gymnasielærer i Iran.

Nu foreligger der en autobiografi af Beatrice Huret skrevet sammen med Cathrine Siguret, der er medskribent på bogen, Calais, mon amour (Calais, min elskede).

Beatrice Hurets kamp for de illegale flygtninge og immigranter har desuden gjort hende til en person, der står på Politiets liste over mistænkte. Set med Politiets øjne er det udskud, der befolker området. Politienken skal nu møde op på politistationen hver uge!

Filmen: De er levende

Og nu er bogen blevet til en film Ils sont vivants (= De er levende), et autentisk vidnesbyrd om kærligheden der flytter fordommenes bjerge, om den overbeviste nationalegoist, hvis kærlighed til realiteternes virkelighed og den gensidige tryghed i det fransk-iranske favntag giver livsmod til en krævende hverdag, der ellers kan være slidsom.