Kalender fastholder menneskerettigheder
Menneskerettighedserklæringen kommenteret af Marianne Olsen
FN formulerede en menneskerettighedserklæring i 1948. Erklæringen bliver markeret og mindet ved FN’s Internationale Dag mod Racisme i København den 21. marts.
Netavisen Sameksistens vil kommentere erklæringen artikel for artikel som et kalenderopslag hver dag. Scroll ned på denne side for at se det seneste opslag.
Men først indledningen til FN’s Menneskerettighedserklæring:
Indledning
Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og umistelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,
– da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål,
– da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,
– da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,
– da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,
– da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt for og overholdelse at menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,
– da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse,
proklamerer plenarforsamlingen derfor nu denne Verdenserklæring om Menneskerettighederne som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre.
Fælg kalenderen, som opdateres dagligt fra 21. februar til 21. marts.
Den 21. februar: Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Kommentar: Værdighed og rettighed er kvaliteter vi giver hinanden, fordi forskrækkelsen over menneskets mulighed for uciviliseret barbari, som Anden Verdenskrig har afsløret, kalder på en anden side af mennesket: evnen til civilisation, til vågen omsorg for medmennesket og en tro på at livet i sig selv er en opgave.
Den 22. februar: Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, for eksempel på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes juridiske forhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke-selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.
Kommentar: Læg mærke til ordetenhver. Det er integritet der er tale om. Det betyder at enhver har sine personlige grænser, som kun den enkelte kan tillade bliver overskredet. Enhver har altså den opgave at holde sig ’på sin egen banehalvdel’. Til gengæld er alle rettigheder – alle dem der nævnes ovenfor – også enhvers ret.
Den 23. februar: Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Kommentar: Det er vores pligt i det menneskelige samfund at indrette det sådan, at ingen lider overlast, men at enhver kan leve i tryghed og udfolde sine evner. Samfundet har – som samfund – ikke lov til at formindske de værdier, artiklen nævner.
Den 24. februar: Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.
Kommentar:Enhverlever i sin egen ret: Ingen skal være middel for nogen anden, og ingen har ret til at bruge et andet menneske til noget ufrivilligt eller noget, der formindsker medmenneskets værdighed.
Den 25. februar: Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
Kommentar: Ingen straf må antaste noget menneskes værdighed. Derfor skal tortur under enhver form afskaffes. Den straffende persons værdighed forringes også ved vanærende straf.
Den 26. februar: Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som rets subjekt.
Kommentar: Enhver mistænkt har ret til at blive stillet for en dommer i ethvert menneskeligt samfund.
Den 27. februar: Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.
Kommentar: Enhver har samme ret i forhold til det menneskelige samfunds indretning. Ingen har privilegier over for loven.
Den 28. februar: Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.
Kommentar: Men vi ved godt at samfund også er uretfærdige, og at den enkelte somme tider forbryder sig. Når det sker, skal den skadelidte have ret til oprejsning. Det betyder at man ikke behøver finde sig i uretfærdig behandling, men har ret til at gå til domstolene for at få sin sag behandlet og sine rettigheder respekteret.
Den 29. februar: Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
Kommentar: Enhverhar ret til at færdes frit uden frygt for at myndighederne fører en bort eller viser en ud af landet uden gyldig grund.
Den 1. marts: Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.
Kommentar: Hver enkelt af os skal kunne leve i den sikkerhed, der følger af at være rets subjekt. Ingen kan bestemme at et menneske skal kunne udvises eller nægtes indrejse i det land, hvor han/hun er borger, før domsmagten har været med i sagen. Det er meningen med magtens tredeling. Domsmagtens udøvelse behøver ikke at være enig med regeringen, der er magtens forvaltning.
Den 2. marts: Artikel 11.
Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
Kommentar:Når man bliver anklaget for en strafbar handling, skal ens sag behandles ved en domstol. Man er ikke straf skyldig, før det er bevist at man har begået den handling, man er anklaget for.
Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.
Kommentar: Myndighederne må ikke bruge nogen straf med tilbagevirkende kraft. Den straf man idømmes, hvis det bevises at man er skyldig, er den straf, der er gældende på det tidspunkt, overtrædelsen af loven fandt sted.
Den 3. marts: Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
Kommentar: Loven skal beskytte den enkeltes privatliv, den enkeltes familie og hjem. På samme niveau skal brevhemmeligheden beskyttes. At enhverhar ære, betyder enhver har brug for og krav på respekt.
Den 4. marts: Artikel 13.
Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser.
Kommentar: Det er tilladt at rejse rundt alle steder inden for et lands grænser.
OG: Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land.
Kommentar: Enhver må rejse ud og vende hjem uden forhindringer.
Den 5. marts: Artikel 14.
Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.
Kommentar: Ethvert menneske har ret til at søge asyl mod forfølgelse – og til at få asyl. Nu kommer de politiske myndigheder i knibe, for her ser vi at de ikke kan klare – eller ikkevil klare deres forpligtelser. Så meget mere betydningstungt er det at vi hele tide gør os disse rettigheder klart. For det er både de regimer der forfølger deres borgere og de lande, der forbryder sig ved ikke at ville tage imod flygtninge, der afslører deres manglende kompetencer.
Den ret gælder kun for den flygtning der er forfulgt af politiske grunde.
Den 6. marts: Artikel 15.
Enhver har ret til en nationalitet. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
Kommentar: Ingen kan tvinges til at være statsløs. Enhver har ret til at skifte nationalitet. Et samfund har ikke ret til at tage nationaliteten fra nogen.
Den 7. marts: Artikel 16.
Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse at ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
Kommentar: Enhver voksen person har ret til at gifte sig og stifte familie. Ægtefællerne har lige rettigheder, både ved ægteskabets indgåelse og ved dets eventuelle opløsning.
Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
Kommentar:Begge ægtefæller skal begge ville giftes med hinanden. Ingen har ret til at tvinge dem, hverken til at blive gift eller skilt.
Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.
Kommentar: Det er almindeligt for mennesker at indrette sig i familier. Derfor har familien ret til samfundets beskyttelse.
Den 8. marts: Artikel 17.
Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællesskab med andre. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Kommentar: Ejendomsretten gælder enhver, og enhver kan eje alene eller sammen med andre. Ingen har ret til at tage andres ejendom.
Den 9. marts: Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Religionsfrihed er en af vores fundamentale rettigheder. Religionsfriheden hører sammen med samvittighedsfrihed og friheden til at undervise i sin religion, ligesom enhver har ret til sin egen Gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse regler. Her kniber det også for vores myndigheder. De synes at være tungnemme i disse tider med bestemmelser, der diskriminerer vores minoriteter. Der er god grund til at fremhæve at erklæringen af menneskerettighederne blev til for at undgå det barbariske folkedrab, som myndigheder begik i blindhed for enhvers rettighed. Lovgiverne skal ikke gøre sig selv til guder, sådan som de igen står i fare for at gøre.
Den 10. marts: Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Kommentar: Ytringsfriheden kender ingen grænser. Det ændrer ikke ved at den er bedst og rimeligst brugt der, hvor den retter sig mod magthavere, og dårligst, faktisk ubrugelig der hvor den bliver til diskrimination. Det kræver tankevirksomhed at bruge ytringsfriheden, så den bliver etisk forsvarlig og stadig ikke krænker den enkeltes rettigheder.
Den 11. marts: Artikel 20.
Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
Kommentar: Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed er en menneskeret. Ingen forening kan forpligte nogen til at være medlem.
Den 12. marts: Artikel 21.
Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
Kommentar: Ingen har noget privilegium frem for nogen anden til at udøve landets ledelse.
Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
Kommentar: Ingen har særlige privilegier til at beklæde offentlige embeder.
Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.
Kommentar: Der skal være lige ret til at stemme. Afstemningen skal være hemmelig. Denne artikel 21 er også en svaghed i dagens Danmark, da ca. en tiendedel af landets voksne indbyggere, der betaler skat, ikke har nogen stemmeret!
Den 13. marts: Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.
Kommentar: Det er menneskets ret og opgave i samfundet at sørge for frihed og social tryghed. Ingen skal overlades til sig selv, men alle skal være med til at skabe et samfund med både tryghed og frihed. Når disse kvaliteter bliver til virkelighed, udtrykkes de også kulturelt. Samfund betyder at den respekt som vi forventer for vores egen person er den samme, vi viser den anden. Og det er i den hensigt at samfundet skal give love og forventer at de bliver fulgt.
Den 14. marts: Artikel 23.
Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
Kommentar: Arbejde er en af menneskerettighederne, og det skal være enhvers ret at vælge det arbejde der passer arbejdstageren bedst. Samfundet bør også indrettes sådan, at ingen bliver udsat for arbejdsløshed.
Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
Kommentar:Lige løn for lige arbejde er en rettighed uden undtagelse.
Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
Kommentar: Man skal kunne leve ordentligt af sit arbejde, og hvis det bliver nødvendigt giver arbejdet også ret til samfundets beskyttelse af den enkelte.
Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.
Kommentar: Det er en menneskeret at danne fagforening og/eller melde sig ind i en fagforening for at beskytte sine interesser.
Den 15. marts: Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.
Kommentar: Det er en menneskeret at have både fritid og ferietid med regelmæssige mellemrum, ligesom det er en menneskeret at få løn i sin ferieperiode.
Den 16. marts: Artikel 25.
Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
Kommentar: Det er en menneskeret at kunne leve sammen med sin familie og kunne stole på at have nok til sin familie og sig selv. Dertil hører mad og tøj, bolig og hjælp i tilfælde af sygdom og alderdom, tab af ægtefælle og tab af arbejde, som man ikke selv er skyld i.
Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller uden for ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.
Kommentar: Voksne med børn har et særligt behov og derfor også en særlig ret til hjælp og opmærksomhed. Ethvert barn har uden forskel krav på beskyttelse.
Den 17. marts: Artikel 26.
Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
Kommentar: Det er en menneskeret at modtage undervisning. Elementær undervisning skal være gratis og obligatorisk. Mere avanceret undervisning skal være tilbud for alle.
Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De Forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
Kommentar: Det er en menneskeret lære om sine grundlæggende rettigheder og friheder, ligesom man har ret til at få støttet og styrket sin tolerance og forståelse for venskab mellem alle nationers befolkninger. Læreren skal vise eleverne respekt og således være en rollemodel, og undervisningen skal fremhæve værdien af De Forenede Nationers arbejde for fred.
Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.
Kommentar: Det er de voksne, som har forældremyndigheden, der har ret til at bestemme hvilken slags undervisning barnet skal have.
Den 18. marts: Artikel 27.
Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
Kommentar: Det er en menneskeret at deltage i samfundets kunst- og kulturliv, og enhverhar ret til at få at vide hvilke videnskabelige goder samfundet har opnået, der kan gavne den enkelte.
Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.
Kommentar: Ophavsret er en menneskeret.
Den 19. marts: Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres.
Kommentar: Det er en menneskeret at leve i frihed og med orden både socialt og internationalt.
Den 20. marts: Artikel 29.
Enhver har pligter over for samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
Kommentar: Det er enhvers ansvar og pligt at sørge for den enkeltes frie og fulde udvikling – det er grundlaget for det menneskelige samfund, vi ønsker for hinanden og for os selv.
Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
Kommentar:Loven fastsætter kun de begrænsninger for vores frihed, som skal til for at andre har de samme rettigheder og friheder. Lovens formål er at den offentlige orden, moralen og det almene vel bliver håndhævet. Således kan enhver leve i et sandt demokratisk samfund
Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.
Kommentar: Voresrettigheder leves med omsorg for jeres rettigheder. Vi vil hverken have eller være slaver. Det er frihed – også til at følges ad. Det er netop De forenede Nationers principper
Nu er det DAGEN: FN’s Internationale Dag mod Racisme
Den 21. marts: Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
Kommentar: Vi fejrer og fester for alles rettigheder. Ingen – absolut ingen er undtaget.