Khalida evakuerede over 200 fodboldpiger fra Afghanistan

Opdateret: 15. feb.

Khalida Popal var med til at starte det afghanske kvindelandshold i fodbold. Sammen med fodboldnetværk, militær og myndigheder koordinerede den verdenskendte spiller fra FC Nordsjælland evakuering af 205 afghanske kvindelige fodboldspillere og deres familier.


Khalida Popal, Girlpowerorg.com


Et halvt år efter Talibans overtagelse af Afghanistan er det værd at hylde en af verdens modigste kvinder: Khalida Popal fra fodboldklubben FC Nordsjælland.

Med en helt overmenneskelig indsats og et verdensomspændende netværk i fodboldverdenen er det lykkedes hende at evakuere 205 kvindelige fodboldspillere og deres familier fra Afghanistan kort efter Talibans overtagelse.


Pigers og kvinders liv i fare

”Det gør ondt. Jeg har trykken for brystet. Jeg har svært ved at trække vejret, svært ved at sove i bevidsthed om at mange pigers og kvinders liv i Afghanistan er i fare.”

Sådan indleder Khalida Popal et indlæg på det sociale medie LinkedIn den 15. august, da det stod klart, at den islamistiske, militante gruppe Taleban havde overtaget hendes hjemland Afghanistan.

Da den nye regering var på plads i Kabul den 7. september, meldte Taliban klart ud, at piger og kvinder ikke måtte deltage i sport. Det var hverken nødvendigt eller sømmeligt for kvinder, mener de.

Det knuser 34-årige Khalida Popals hjerte, for hun var med til at starte Afghanistans kvindelandshold i fodbold. Og siden magtovertagelsen har hun stået i spidsen for at få alle spillerne og deres familier evakueret til Australien – 75 personer i alt. Den 18. november lykkedes det at evakuere yderligere 130 kvindelige fodboldspillere og deres familier til England.


En kraftpræstation af dimensioner

En kraftpræstation, der blev mulig takket være den internationale fodbolssammenslutning FIFPRO’s forbindelser til amerikanske og australske myndigheder.

Imens var Khalida i telefonkontakt med spillerne døgnet rundt, opmuntrede dem og guidede dem i de lange køer mod Kabuls Lufthavn, gennem Talibans kontrolposter, hvor pigerne fik både slag og pisk, og endelig fik dem frem til de amerikanske marinesoldater, hvor de med kodeordene ”fodbold, evakuering, Australien” fik adgang til fly.

Khalida Popal kan i dag ånde lettet op – operationen lykkedes trods den lange afstand mellem Danmark og Afghanistan. Men der er stadig op til 4.000 piger og kvinder i Afghanistan, som er engagerede i fodboldsporten, og hvis lokale ledere nu frygter forfølgelse fra de nye islamistiske magthavere.


Flygtede fra Afghanistan to gange

Khalida er tydeligt stresset, da vi kontakter hende for interview. Adrenalinen pumper i kroppen, og det er ikke på grund af en fodboldkamp i FC Nordsjælland, hvor hun er koordinator for klubbens kvindelige spillere. Hun er træt, spændt til det yderste, taler hurtigt, og skuffelsen over Vestens svigt er til at tage og føle på. Hun ved, at piger og kvinder i Afghanistan går en mørk tid i møde, hvor hjemmet bliver deres fængsel, og mange familier derfor bliver nødt til at flygte fra det undertrykkende styre.

”Min barndom gentages for mine øjne gennem skærmen på min iPhone, og denne gang forstår jeg, hvad der sker, og jeg mærker det, og smerten fordobles,” skriver hun på LinkedIn med tanke på, at hun selv og hendes familie måtte flygte fra Afghanistan da hun kun var 9 år.

De flygtede til Pakistan, hvor de boede i otte år, indtil Vesten greb ind i Afghanistan for 20 år siden og lovede frihed og sikkerhed. I Pakistan var hun offer for børnearbejde og overgreb, men nu tegnede fremtiden lys. Og derfor havde hun også mod til at være med i opstarten af det kvindelige fodboldlandshold i Afghanistan.

”Jeg kæmpede hele mit teenageliv for kvinders udvikling, bemyndigelse og inklusion,” fortæller Khalida, da jeg ringer hende op.



Girl Power Organization

Kvindelandsholdet var en protest mod Taleban, der mener kvindens plads er i hjemmet, og at hun ikke må færdes i det offentlige rum uden et mandligt familiemedlem.

Med Talebans stigende indflydelse i samfundet måtte Khalida flygte igen – denne gang til Danmark, hvor hun ud over engagementet i FC Nordsjælland også har startet en ngo ved navn Girl Power Organization. Og det var herfra hun søsatte den storstilede evakueringsaktion, som har fået bevågenhed verden over. På mirakuløs vis fik hun med samarbejdspartnere hele hold af piger helt ned til 16-årsalderen og deres familier evakueret fra Kabul til Australien og England, hvor de nu er i sikkerhed.

Men tilbage er de 4.000 piger og kvinder i Afghanistan som via kvindelandsholdet har fået mod på at spille fodbold, men nu ser deres drømme blive kastet i grus.

”Mit land falder fra hinanden og går fra slemt til værre for kvinder og mange uskyldige mennesker. Drømmene svinder, og drømmerne mister håbet,” sukker Khalida Popal.


Unge afghanere er skrækslagne

Hvad gør det ved dig, at dit hjemland nu er faldet i hænderne på Taleban?

- De første uger siden overtagelsen har været helt skøre. Det er ikke længere sikkert at opholde sig i landet for den afghanske befolkning, især for piger og kvinder. Og den nye generation af unge afghanere er helt skrækslagne. De har jo ikke oplevet Talebans regime før.

- Og for mig, som har været så dybt involveret i Afghanistans kvindelandshold i fodbold og fra Danmark har arbejdet på at styrke pigers og kvinders rolle i det afghanske samfund, er det helt forfærdeligt! Jeg har kæmpet for menneskerettigheder og kvinders rettigheder gennem et utal af programmer og projekter, men ser nu, hvor Taleban præsenterer sin regering, at der slet ikke er plads til kvinder. De ser ikke kvinder som mennesker og overser dermed halvdelen af landets befolkning. Det er virkelig trist!

- Kvinder må ikke deltage i nogen form for sport – hvilket jo er en menneskeret. De har taget denne mulighed fra os. Og for mig som medstifter af kvindeholdet er det ekstra trist, for alle disse års engagement, kamp og ofre, hvor jeg har sat livet på spil for at give piger og kvinder adgang til sport, er nu spildt. Taleban ignorerer kvinder; de siger, at vi ikke har brug for at dyrke sport, og på den måde gør de sig til menneskefjender. Kvinder skal bare gå hjemme, og den eneste motion de får fra nu af, er at gå ud og handle.


Sport giver frihed, selvtillid og kontakt

Hvad er det særlige sport kan?

- Sport giver mennesker en stemme. Sport forener. Det giver en god følelse. For mit eget vedkommende, gav fodbold en følelse af frihed og selvtillid. Fodbold hjælper os også med at skabe forbindelse til andre mennesker. At tænke nyt og anderledes. Og når man spiller på professionelt niveau, føler man sig ekstra glad og stolt, fordi man kæmper for sit land. Vi bliver godt modtaget af tilskuerne. Spillerne mærker hvor meget folk elsker dem, fordi de kæmper for kvinder over hele landet.

Khalida Popal har dannet Girl Power Organization, der vil løfte piger og kvinder i både Danmark og flere lande mod syd og øst.

- Gennem Girl Power bemyndiger vi piger og kvinder. Vi giver dem en uformel lederuddannelse gennem sport for at de kan tage ansvar og integrere sig – også udenfor banen. Vi ønsker at bygge bro, så også nytilkomne til Danmark, flygtninge og minoriteter kan bygge venskaber med danske borgere. Vi arbejder på, at alle integrerer sig og bliver positive borgere i samfundet og lever på en sund måde.


Prisværdigt at ngo’er sætter livet på spil

Ud over Danmark arbejder Girl Power også i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Iran, Indien, Pakistan og – Afghanistan.

Hvad betyder det for den afghanske befolkning at ngo’er bliver og arbejder i landet?

- Lige nu er folk meget bange og tænker kun på at beskytte sig bedst muligt. De føler ikke, at de har nogen fremtid, og derfor flygter mange fra deres hjem. Min egen ngo arbejder i flere af Afghanistans provinser, men alle programmer er lukket indtil videre. Nogle af mine medarbejdere er fordrevet og deres huse brændt ned.

En af de danske ngo’er i Afghanistan er Mission Øst, der har arbejdet i landets nordøstlige provinser Takhar og Badakhshan i over 20 år.

- Det er prisværdigt at ngo’erne bliver i Afghanistan, når nu alle diplomater og andre forlader landet. De sætter jo også deres liv og sikkerhed på spil for at hjælpe andre. Men det er begrænset, hvad de kan gøre på grund af den økonomiske situation, forklarer Khalida Popal.


Økonomisk ruin og sikkerhed på retur

Ud over sikkerhedssituationen er en økonomiske situation et stort problem i Afghanistan, fortætter hun:

- Folk mister deres arbejde, de har ingen penge, og mange har forladt landet. Det er virkelig slemt. Men de her fantastiske organisationer er blevet i landet for at hjælpe. Jeg er så glad og stolt over, at de fortsætter arbejdet, selv om landet er i økonomisk ruin og sikkerheden er på retur.

- Det er fantastisk, at der er mennesker der bare bliver ved og arbejder for at sikre humanitær nødhjælp til befolkningen. De går foran og viser: Vi skal ikke forlade det afghanske folk! Vi skal blive der og fortsætte med at støtte dem. Ambassadepersonale har forladt landet, men det er jo mennesker, der er ladt tilbage. Dem må vi ikke svigte!


Mød Girl Power Organization her.