Konference: Medierne har medansvar for den strukturelle racisme

NYHEDSANALYSE: Radio, tv, aviser og digitale medier har ansvar for at forvandle det politisk negative sprog til et upolitisk neutralt sprog. Vi trænger til rigtig journalistik, for ingen kan i længden holde den frygtbaserede fjendtlighed ud. Det var nogle af konklusionerne ved Christiansborgkonference for nylig.


På talerstolen moderatoren Iram Khawaja. I panelet Elias Ramadan,Mohamed Yassin, Knud Lindholm Lau, Lotte Rosdahl, Mette Mut Andreasen og Silja Thøgersen. Foto: Stine Riis


Da Sikandar Siddique (Frie Grønne) lørdag den 28. maj kl. 10 bød velkommen i Landstingssalen på Christiansborg, kom en helt ny friskhed ind på borgen. 150 mennesker havde meldt sig til konferencen om mediernes medansvar for den strukturelle racisme, der karakteriserer det mentale miljø her i landet. Både oplægsholdere og publikum repræsenterede det multikulturelle Danmark.

Både publikum og oplægsholdere krydsede klinger for slutteligt at komme frem til delløsninger, og der var udbredt enighed, om at man kunne have brugt flere dage – og nætter – på at vende racismens supertanker til lette fartøjer, der en dag forhåbentlig vil følges ad.


Ytringsfrihed – ytringsadgang?

Ytringsfrihed er en underlig størrelse, for man har med sin negative tale så let ved at forurene det offentlige rum; samtidig kan man få svært ved at få ytringsadgang, når man tilhører en berigtigende minoritet.

Konferencen behandlede racisme i medierne, hvor minoriteter helt almindeligt bliver præsenteret for andre læsere, seere og lyttere som arbejdsløse, kriminelle og uintegrerbare mennesker, man skal tage sig i agt for.

Statsministerens tale om unge mennesker af ’anden’ eller ’ikke-vestlig’ herkomst er et af de virkelig grelle eksempler og det i særlig høj grad, fordi de bliver udtalt af et menneske med magt.


Årets københavner modtaget med godt humør

Fjendskabet opstår, når politikerne med deres mandater bliver nødt til at erkende, at der er en dynamisk bevægelse i samfundet – også på Nørrebro i København.

I forbindelse med at alle disse samfundsnedbrydende eksempler fra politisk hold blev opregnet, var der et strålende modspil, for årets københavner, Aydin Soei, var inviteret med som taler.

Humøret var demonstrativt højt, fordi man i godt selskab kan se mange fortrædeligheder i øjnene, og han turde påpege sagens kerne: Politikere er bange for at der skal opstå fællesskaber på tværs af etniske og religiøse grupper, og det er lige det, der er ved at ske.


Vinkling afgør behandling af minoriteter

Det handler om vinkling: Hvordan vil man behandle folk i medierne? Det er tilsyneladende banalt at sammenligne minoritetsgrupper over for majoritetsgrupper, men på den måde skaber man i virkeligheden noget andet, nemlig mekanismer i stedet for grupper: ’generende forskelligheder’, som bruges strategisk.

Selve den uvidenhed som ligger til grund for racisme bliver brugt strategisk. Det bliver til en ideologi, og det er et faktum at ideologi er immun over for fakta. Det er den slags ’mikrofonholdere’ løber rundt med.

Her kom retoriker Knud Lindholm Lau med en skarp alalyse: [der skal være] ”et beslutningsgrundlag, der bygger på facts og kvalificerede beslutningsanalyser, og det må være journalistikkens inderste væsen, dens raison d’être. Det er ikke et spørgsmål om, at journalistikken overlader mikrofoner til holdningsdannere, der praktiserer journalistikken i journalistikkens navn, men i virkeligheden ikke er journalister. Det er et spørgsmål om at tilbageerobre journalistikken til journalisterne,” sagde han.


Den ekstreme midte

Det skræmmende er, at partier i det ekstreme højre nu er rykket, så vi har en ekstrem midte. Lyt til de folk, der har ytringsadgangen. Det varer længe før man kan høre godt nyt om fællesskaber på tværs af sprogligt-politiske fastlagte grupperinger.

De sociale medier viser sig også at være diskriminerende. Også her får minoriteter mindre ytringsadgang end majoriteter. De bliver ”shadowbannet”, og når ellers enhver er blevet fortrolig med at kommunikere via sociale medier, bliver det endnu et eksempel på at de folk der bestemmer, hellere vil se minoriteterne som skygger end som virkelige mennesker, der kunne have ønsker og drømme ligesom majoriteten.


Hensigt kontra handling

Men hvad er den racisme vi snakker om i det hele taget? Hvad siger forskningen til den majoritet af – i dette tilfælde – skandinaver, der selv synes at de er både tolerante og frisindede. Måske ’kan de komme til’ at køre minoriteten over, billedlig talt, men det var jo aldrig hensigten!

Det er lige dér konferencen er nødvendig for at lære os alle at reflektere, at holde os på vejen og lære de færdselsregler, der overbeviser minoriteterne om at de har lov til fællesskab, at det udvider horisonten at være forskellige og forskellige sammen i udvekslinger. Derfor skal hensigten forvandles til bevidst handling og således opnå et godt resultat.


Når politiske begreber bliver til upolitisk, ’normalt’ sprog

Det er her medierne har et ansvar der ikke kan overvurderes, for netop de har ansvaret for at forvandle det politisk negative sprog til et upolitisk sprog: Tænk fx på ordet ”ghetto”. Hvad enten vi taler on middelalderens udsondring af jøder i ghettoer, amerikanske slumghettoer eller det nymodens danske begreb, skabt for at udskille ’fremmede’, så er det en skændsel, at medierne uden videre overtager betegnelsen, så ureflekterede folk ukritisk overtager skældsordet.


Uundværlige for samfundet, men underbetalt

For der er en anden virkelighed, den der statistisk viser, at integrationen er lykkedes - endda i høj grad. Man kan med grafer påvise, hvordan mange andre end etniske danskere er kommet i arbejde og er blevet uundværlige for samfundet.

Her blev en replik fra salen afslørende: ”Nu vi er inviteret af 3F, er det vigtigt at påpege, at mange af de mennesker, der har fået job, bliver uanstændigt underbetalt.”

Ja, dér er det majoriteten, der er et kæmpe problem!


Den langsomme vold

Et stort antal af den tyske intelligentsia mistede i Tyskland både arbejde og borgerskab i 1935. Et nutidigt eksempel på den langsomme vold finder man i denne propaganda: ”Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark!” Hermed er man udstillet til den senere vold, der stadig ofte er en realitet og ved ordene er legitimeret.

Den slags er noget andet end ytringsfrihed. Det er ondskabsfuld uansvarlighed. Det skal luges ud.

Man måtte på konferencen konstatere, at der næsten aldrig i medierne er samtale med minoriteter, undtagen i problematiske vinklinger eller emner som integration. Hvornår har de været inviteret til at tale om nationaløkonomi, om klimaet, om miljøet eller om anden litteratur end deres egen. Er der mere end en håndfuld ’fremmede’, der får lejlighed til at gøre sig gældende i samfundet som helhed, eller er de kun underbetalte slavearbejdere?


Annoncører må også vise ansvarlighed

Den kommercielle presse finansieres i høj grad af reklamer. Der er altså et arbejde at gøre for at annoncørerne både ser deres fordel i at demonstrere antiracisme og i at vise ansvarlighed.

Men det er glædeligt at der er – om end – få medier, der hævder deres integritet og uafhængighed.

Og der er konkrete løsninger i funktion: Mediefortællingen om islam – og Mediegruppen for somaliere i Danmark gør et stort arbejde for selv at tage ordet og fortælle, hvad de tænker, noget nyt og opbyggeligt.

Det er så meget mere nødvendigt, som majoriteten af politikere hverken ved noget om islam eller andre religioner – og derved lader tungen løbe med alskens fordomme, der herefter bliver uvederhæftig tale.

I den forbindelse kan SAMEKSISTENS henvise til en replik med Mogens S. Mogensens fine artikel: Pia Kjærsgaard skal have julehjælp, hvor han viser muslimers moralske fortrin i deres gavmildhed, når de fester og gerne inkluderer fremmede.


Forandring på vej?

Så der sker noget af det, som vi har sukket efter i mange år. En lille begyndende inklusion er ved at se dagens lys, og rigtig journalistik får måske bedre dage, for ingen kan i længden holde al denne frygtbaserede fjendtlighed ud.

Det kræver meget mere vågen tilstedeværelse, åbenhed og fast forankring at holde fred end at føre krig.

Konferencen fejede en bølge af inspiration til forbedring af både ytringsfrihed og ytringsadgang. Og det var noget helt særligt at opleve denne vilje til forbedring i Christiansborgs fornemme lokale.