Landbefolkningen i Nepals bjerge er hærget af oversvømmelser og jordskred. Dansk hjælpeorganisation hjælper med vand, sanitet og nye dyrkningsmetoder, mens unge går foran i bæredygtig livsstil. Og kommuner følger efter.
Asmitha Singh er en af de unge klimahelte. Screenshot fra Mission Østs video.
Før regnede det regelmæssigt i regntiden. Men nu regner det normalt ikke på det tidspunkt. Skulle det pludselig regne alligevel, kommer vandmasserne så voldsomt, at de medfører oversvømmelser og jordskred.
Det fortæller Mayadevi Satyal fra landsbyen Gothi i Sarkegad Kommune i Humla-distriktet.
Kæmper for en bæredygtig livsstil
Vi er i Nepal, eller mere præcist i den fattige Karnaliregion oppe ad Himalayas stejle bjergskråninger. Her er klimaforandringerne anderledes mærkbare end i mere velstillede lande med etablerede vandforsynings- og kloaksystemer.
Derfor er vand og sanitet også den danske hjælpeorganisation Mission Østs fokus i hjælpearbejdet. Ikke blot varslingssystemer, når katastrofen nærmer sig, og bæredygtig dyrkning af hårdføre afgrøder, når vandmasserne er væk, men netop rent drikkevand og ordentlige toiletforhold hele tiden. Og så inspireres unge til at leve bæredygtigt, demonstrere for en klimavenlig livsstil og påvirke de lokale myndigheder til at indføre love, der begrænser miljøforureningen.
Se video fra Karnaliregionen her:
Klimakatastrofer ødelægger samfund
- Klimaforandringer er menneskehedens største udfordring. Det ødelægger samfund og skaber fattigdom. Det ødelægger vores biodiversitet og det ødelægger vores modstandsdygtighed, konstaterer Mission Østs generalsekretær Betina Gollander-Jensen.
Derfor prøver Mission Øst at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne i nogle af verdens mest afsidesliggende og ufremkommelige egne. Distrikterne Humla og Kalikot ligger flere hundrede kilometer fra Nepals hovedstad Katmandu. Her kan befolkningen på tæt hold mærke klimaet forandre sig.
- Nogle gange bliver vores vandpost forurenet af oversvømmelser og jordskred. Andre gange ødelægger det vores rør. Det bliver ved med at ske, og kilden ligger langt væk fra landsbyen, fortæller Juntara Bam fra landsbyen Thirpi i Palanta Kommune i Kalikot-distriktet.
Må flygte for store regnskyl
Bygderne her særligt udsatte på grund af lange tørkeperioder, pludselige skybrud og jordskred. Og det går ud over familierne:
- Vi har fire små børn, og når det regner omkring kl. 1-2 om natten, er vi nødt til at søge andre steder hen for at være i sikkerhed for de store regnskyl. Jeg har taget et lån på 50.000 rupis til huset, men mit hus er sunket under oversvømmelserne, så lånet er spildt. Jeg opdrætter kaniner og høns, men det bliver også påvirket af oversvømmelserne. Og vores liv er i fare, fortæller Darmaraj Budha fra landsbyen Jair, i Sarkegad, Humla.
Klimahelte giver håb
Katastroferne står i kø, og det kan se håbløst ud alt sammen. Men for mennesker i Nepals bjerge betyder enhver hjælp alt. Mission Øst skaber opmærksomhed om probllemerne Humla og Kalikot og viser, hvad befolkningen selv kan gøre.
- Vi sorterer affald og laver gadeteater og tale-konkurrencer om klimaforandringerne, fortæller Ashmita Singh fra Sarkegad i Humla. Hun er også kåret som Climate Champion, dvs. klimahelt.
Sammen med andre Climate Champions har hun plantet træer og installeret affaldsspande og lavet affaldsgrave.
Myndigheder følger trop
Og så etablerer de bæredygtige energikilder og nye komfurer, som både nedsætte CO2-aftrykket og medfører en række sundhedsmæssige fordele.
- Solcellerne udsender ikke røg og giver ikke sorte kulpletter. De giver os god belysning og er gode for vores helbred, siger Tirtha Budha fra Sarkegad.
Kreativiteten blomstrer og smitter endda af på kommunens politik:
- Vi planter træer og forbyder brug af plastikprodukter. Vi har i stedet plantet Seto Badu i højlandet, som vi kan lave poser af, fortæller Laxman Bam, der er forperson i Palanta-regionen, Kalikot.
Fakta: Mission Østs klimatilpasning i Nepal
Rent drikkevand: regnvandsopsamling og bygning af vand- og snedamme.
Klimasmarte landbrugsteknikker: drypvanding, drivhuse, kvægstalde, kompostering, fremme af lokale frø og udnyttelse af indfødt viden om landbrug.
Lokalmyndigheders tilpasningsplaner: vurdering af klimasårbarhed, træning af landmænd i klimasmart landbrug, kampagner om klima- og miljøkrise, sanitetsstyring, skovplanteskole og frøbanker.