Svend Løbner
- 28. sep. 2015
- 9 min læsning

Kristen gift med muslim: ”Det ville være meget sværere for mig at være gift med en ateist”

Når 19-årige Hannibal Al Awssi skal ud at rejse, har han altid en katolsk rosenkrans med i kufferten. Hans mor, Lone Skov Al Awssi, har købt den i Vatikanet, og i mange år har det været en vane, at sønnen får den med på sine rejser. Som regel husker Lone Skov Al Awssi selv at give ham den med, men glemmer hun det, kommer han selv og spørger efter den. Så tager hun den ned fra dens plads i et lille værelse, hvor hun har indrettet en ”krog” med en Maria-statue, bønnekranse og religiøse bøger. Hun er praktiserende katolik og har altid troet på Gud og bedt meget.

Som ung begyndte hun mere aktivt at søge kirken, og da hun for 30 år siden mødte sin mand, Ali Al Awssi, var hun med det samme helt klar i mælet over for ham:

”Jeg gjorde det klart fra begyndelsen, at jeg havde min tro, og i den indgik der ikke nogen Allah. Jeg var og er troende og praktiserede katolik, og det ville ikke ændre sig. Jeg ville ikke konvertere for at blive gift med ham eller blive accepteret af svigerfamilien. Vores forhold har fra begyndelsen været bygget på meget klare udmeldinger fra begge sider,” siger hun.

Ali er muslim fra Irak

Ali Al Awssi er vokset op i Irak i en muslimsk familie og har ligesom Lone altid troet på Gud og anset bøn for at være en naturlig og uundværlig del af tilværelsen. Hans familie er shiitter, og de har lidt under Saddam Husseins undertrykkende styre, men også under det kaos, der har bredt sig i Irak, siden diktatoren blev væltet fra magten. Da han og Lone mødtes og indledte et forhold, blev religion hurtigt et tema.

”Vi talte om politik og religion, fordi det interesserede os begge, ikke fordi vi anså det for et problem i vores forhold. Det var bare en fælles interesse, som vi kunne tale om nætter igennem. Men selvfølgelig begyndte vi også at tale om, hvordan vores forskellige religiøse ståsteder ville få indflydelse på et eventuelt ægteskab – og ikke mindst talte vi om, hvordan vi ville opdrage eventuelle børn,” husker Lone Skov Al Awssi.

Kompromis om børneopdragelse

De havde derfor talt sig frem til et kompromis omkring børneopdragelse, allerede inden de blev gift, og da sønnen Hannibal blev født, var der derfor ikke så meget at diskutere, når det kom til de store linjer.

”Ali havde gjort klart, at hvis han fik en søn, skulle han omskæres og være muslim, og det accepterede jeg. Hvis jeg kunne være gift med en muslim, kunne mit barn også blive omskåret. Jeg stod til gengæld fast på, at vores barn skulle i dansk børnehave og skole og have lov at gå med mig i kirke, og at han som voksen skulle have lov selv at vælge sin religion,” fortæller Lone.

Hun erkender, at det var hårdt for hende at se sin søn blive omskåret, ”for det gjorde jo ondt på ham, og jeg sad med ham hele natten bagefter”. Men hun var ikke i tvivl om, at aftalen skulle holdes.

”Siden er omskærelse også blevet et meget mere følsomt emne, og jeg er ret sikker på, at omskærelse ville blive forbudt i Danmark, hvis det ikke var for det jødiske mindretal og dets status i Danmark. Det samme gælder religiøs slagtning. Det er trist, men jeg tror, at det alene er tilstedeværelsen af et jødisk mindretal i Danmark, der beskytter muslimerne mod, at disse praksisser bliver forbudt,” siger Lone Skov Al Awssi.

Hun tilføjer, at hun ofte oplever, at folk, som er forargede over omskærelse af drenge, ændrer holdning, når de bliver klar over, at også jødiske drenge omskæres. ”Der er en helt klar forskel. Der er mange fordomme og ofte direkte fjendtlige holdninger til muslimer. Jeg forsvarer på ingen måde krigeriske fortolkninger af islam, men muslimer er mennesker, der ligesom os andre fortolker deres religion forskelligt. Men det er, som om mange glemmer det, når det drejer sig om muslimer.”

Undren og kritiske spørgsmål

Lone har mødt undren og kritiske spørgsmål fra sine kristne trosfæller. ”Katolikker har spurgt mig, hvordan jeg dog kan være gift med en muslim, og nogle har spurgt mig, hvad biskoppen dog siger til det. Mit svar har som regel været, hvad de tror, at biskoppen ville mene, hvis jeg blev skilt. Jeg er gift med en god mand, der tror på Gud, og det er for mig at se det afgørende,” siger Lone Skov Al Awssi.

Før brylluppet undersøgte hun, om det var muligt at blive gift katolsk, men ifølge katolsk tradition skal et ægtepar love at opdrage eventuelle børn i kristendommen, og det kunne eller ville Lone Skov Al Awssi ikke kræve af sin mand.

”Det er vigtigt for mig, at vi begge er gået ind i forholdet med noget, som vi tror på, og som ikke lader sig rokke af socialt pres eller smålige praktiske hensyn. Det havde da været nemmere, hvis vi havde haft samme tro, for der kan ligge en stor styrke i dele religion i familien. Men jeg har aldrig opfattet forskellen i religion som en trussel mod vores kærlighed,” siger hun.

Politisk karriere

Lone Skov Al Awssi kunne godt have ønsket sig et kirkebryllup, men løsningen blev i stedet en borgerlig vielse efterfulgt af en islamisk vielse. Begge dele fandt sted i lejligheden i Løvstræde, som ligger lige oven over Alis forretning, hvorfra han sælger møbler, mindre interiørgenstande og smykker i eget design samt vintageglas. Lone er salgskonsulent i SAS og har desuden tidligere været aktiv i politik som medlem af De Konservative. Den politiske karriere sluttede dog, da hun som modstander af dansk deltagelse i Irakkrigen gik imod partilinjen og blev mødt med stærk intern kritik.

”Hannibal syntes, at jeg gav for let op, men jeg havde simpelthen ikke kræfter til at fortsætte kampen. Det kan godt ærgre mig, og jeg savner stadig politik. Men jeg kan også blive meget træt af at skulle forklare mig og fx gøre opmærksom på, at islam ikke er lig med, hvad Islamisk Stat laver af ugerninger,” siger hun.

Religiøs dannelse

Sønnen Hannibal er netop blevet færdig med 3.g med en flot studentereksamen – hvor han fik 12 i religion. ”Jeg er så stolt af ham, og jeg er meget glad for, at han har samme levende interesse for religion som Ali og jeg. Da de fik kristendom i skolen, blev han meget interesseret i det med det samme og kom hjem og fortalte og spurgte. Vi har diskuteret religion i timevis herhjemme; han har nok næsten fået en overdosis,” siger Lone Skov Al Awssi med et smil.

Hun er nu først og fremmest glad for, at sønnen har fået en religiøs dannelse med sig og har fået indsigt i både muslimsk og kristen tradition og teologi.

”Jeg har haft ham med i kirke, fra han var lille, og det er blevet en tradition, at vi går til gudstjeneste sammen påskenat. Ali støtter det og siger, at det er godt, at Hannibal ledsager mig, når vi skal hjem midt om natten,” siger Lone Skov Al Awssi.

Sønnen med i moské

Ali Al Awssi tager kun sjældent i moské for at bede, ”især, fordi han ikke bliver højstemt af at ligge på et tørreloft og bede”, som Lone siger med henvisning til, at der først for nylig er blevet opført en moské i København, og at de fleste muslimske bederum er indrettet i fx gamle lagerhaller og kælderlokaler.

”Men Ali er meget stolt af islamisk kultur og tradition og kan fx recitere store dele af Koranen, og han har fortalt Hannibal meget om islam og også reciteret Koranen for ham,” siger Lone Skov Al Awssi. Det er dog især hende, der har taget sønnen med på rejser og på den måde har introduceret ham for religiøs mangfoldighed i andre lande. De har rejst en del sammen i muslimske lande som Egypten og Iran, typisk i forbindelse med Hannibals deltagelse i internationale stævner i kårdefægtning, hvor han har været en af Danmarks bedste.

”Jeg holder meget af at høre kaldet til bøn fra minareterne. For mig repræsenterer det åndelighed og giver mig en følelse af at være i den eksotiske orient,” siger hun og fortæller, at det var hende, der første gang tog Hannibal med i en moské.

”Han var omkring fem år, og jeg syntes, at det var på tide, at han oplevede en moské indefra. Så jeg tog ham med til Malmø og besøgte moskéen der. Ali havde travlt med arbejdet, så han var ikke med.”

Polariseringen i samfundet er vokset

Hannibal kommer op i stuen og hilser på, og Lone tilbyder nogle muffins til ham og hans kammerater, som hele dagen har siddet og arbejdet i et værelse nedenunder. De er i gang med at starte et telemarketingfirma op, og desuden arbejder Hannibal i en skobutik og har netop fået deltidsarbejde i et forsikringsselskab. Så Lone Skov Al Awssi er ikke bekymret for, om sønnen kan klare sig. Men hun er ret sikker på, at han til tider skal kæmpe hårdere end andre for at bevise sit værd, fordi der er udbredte fordomme mod mennesker med muslimske og arabisk-klingende navne.

”Da han blev navngivet, spurgte nogle af mine kolleger, om jeg ikke burde give ham navnet Skov, så han blev fri for problemer med et ”fremmed” navn. Det kunne jeg ikke se ideen i. I dag er jeg i tvivl, om jeg var lidt for kæk på mit barns vegne, for situationen har jo ændret sig, og polariseringen i samfundet er vokset.”

Rummelighed og respekt

Hannibal takker sin mor for kagerne og går ud i køkkenet for at finde tallerkener. Ved siden af espressomaskinen står et par specialøl, bl.a. en Hannibal Påskebryg.

”Nogle af kvinderne i Alis familie begyndte på et tidspunkt at tale om haram og halal og var utilfredse med, at der blev serveret alkohol, når de var til middag herhjemme. Men i mit hjem kommer man kun, hvis man kan acceptere, at der er rødvin på bordet til middagen, og de skal heller ikke blande sig i, om Hannibal går ud og får et par drinks med sine venner. Til gengæld har jeg aldrig svinekød i huset og kunne ikke finde på at spise det, når jeg er sammen med Ali og hans familie. Det er en naturlig konsekvens af respekten for den anden,” siger hun.

Ali er, som Lone Skov Al Awssi siger, ikke fanatisk eller rigid i sin praksis og tro, og svigerfamilien er generelt også meget tolerant.

”De fandt hurtigt ud af, at de ikke kunne omvende mig. Jeg sagde til dem, at det aldrig ville ske, at jeg blev muslim. En af Alis onkler sagde til mig, at en god kristen var bedre end en dårlig muslim, og det er meget karakteristisk for hans familie.”

Forskelle – men fælles åndelig dimension

Ali drikker gerne et halvt glas rødvin, og han tager med i kirke ved dåb, bryllup og begravelse. Til gengæld går han ikke med i kirke ved højtiderne. Lone Skov Al Awssi kan godt savne, at hele familien kan deltage i samme religiøse ceremonier.

”Jeg kan godt blive ked af det, når jeg tænker på, at Ali skal begraves far en moské og med en ceremoni, som ikke er hjemmevant for mig. Jeg kan godt lide at besøge moskéer, når jeg rejser, og jeg holder meget af bønnekaldet; det er for mig noget fredfyldt og spirituelt. Men jeg er ikke fortrolig med begravelsesceremonier i islam, og jeg synes også, at det er en trist tanke, at vi ikke skal begraves ved siden af hinanden,” siger hun.

”Men det vigtigste er, at vi har den åndelige dimension med i hverdagen begge to. Desuden er der også en del fællestræk mellem islam og kristendom, som giver os et fælles grundlag. Da vi mødte hinanden, gik vi på opdagelse i hinandens tradition og var meget optaget af de fælles fortællinger i Bibelen og Koranen,” husker Lone Skov Al Awssi.

”Jeg tror, at det ville være sværere for mig at overvinde de kulturelle og religiøse forskelle, hvis jeg var blevet gift med en shinto-praktiserende japaner. Men det sværeste for mig ville være at leve med ateist.”

Spørgsmål fra unge piger, der overvejer at konvertere

Lone Skov Al Awssi er taknemlig for, at hun havde et sikkert religiøst ståsted, da hun mødte Ali. Som panellist på kristendom.dk får hun ofte henvendelser fra unge piger, der overvejer at konvertere til islam, fordi de har mødt en kæreste, der er muslim, og hvis familie ønsker eller kræver, at de skal konvertere, hvis de skal indgå ægteskab.

”Jeg gør mig meget umage med at svare dem, og jeg lægger ikke fingre imellem. Jeg spørger dem ofte, om de overhovedet har læst Koranen. Vil de blive ved med at være muslimer, hvis de en dag bliver skilt? Ofte kender de ikke kristendommen og har ikke noget at sammenligne med,” siger hun og understreger, at mange muslimer vil have større respekt for en troende kristen end for en kvinde, der konverterer uden at overveje det nøjere.

”Mor er katolik, og far er muslim”

Men hvad med Hannibal? Efter en barndom, hvor han har fået indsigt i både kristendom og islam, er blevet omskåret og har gået på en skole med kristent grundlag og obligatorisk deltagelse i julegudstjenester, hvad har han så besluttet?

”Når nogen spørger til hans baggrund og religion, siger han, at hans mor er katolik, og hans far er muslim. Han har ikke noget kategorisk svar på, hvad han selv er. Men hvis han finder en kæreste, han vil giftes med, bliver han nok nødt til at vælge, og jeg kan ikke forudsige, hvad han vil vælge. Han er ligesom Ali stolt af den islamiske kultur. Men han har også altid bedt fadervor sammen med mig,” siger Lone Skov Al Awssi. Hun og sønnens fælles bønspraksis har imidlertid aldrig givet konflikter i familien.

”Ali har aldrig sagt noget kritisk om det. For ham er det meget enkelt. Bøn er godt, og jo flere bønner, jo bedre.” Så der er ingen protester over, at rosenkransen kommer med i kufferten.