Svend Løbner
- 12. okt. 2015
- 7 min læsning

Kristent-muslimsk par: Det bankende hjerte var stærkere end frygten

Hun anede ikke, at hun havde fordomme om muslimske mænd. Men da Helle Bjørnskov blev klar over, at hun havde forelsket sig noget så eftertrykkeligt i en egyptisk-muslimsk mand, opdagede hun, at fordommene var der. Et sted inden i hende lå de gemt og dukkede nu op til overfladen.

”Jeg var faktisk lidt bange for, hvad der gemte sig inde bag det venlige og høflige ydre. Jeg havde et billede af, at der lå noget farligt på lur. At han ville vise sig at være meget firkantet og fordømmende i sin tro og have et undertrykkende syn på kvinder,” siger Helle Bjørnskov. Hun smiler ved tanken om de forestillinger, hun havde om sin mand, Zedan, da hun endnu ikke havde lært ham rigtigt at kende. For de viste sig at være temmelig langt fra realiteterne om den mand, hun nu har kendt i over 10 år og været gift med i otte et halvt år.

”Han har så mange sider, jeg beundrer. Han står solidt plantet med begge ben på jorden og har en stærk bevidsthed om, at vi mennesker må overlade en masse til Guds vilje. Samtidig er han stædig og tålmodig, når det gælder om at opnå noget, han har sat sig i hovedet,” siger 56-årige Helle Bjørnskov.

”Scoretrick”

Tålmodigheden og stædigheden fik hun at mærke, da Zedan dengang for over ti år siden havde udset sig den slanke, kortklippede kvinde i naboopgangen og flere gange forsøgte at indlede en samtale med hende. De første gange foregik samtalen på engelsk, for Zedan, som er født og opvokset i Kairo, havde kun boet et par år i Danmark.

”Han spurgte mig om vejen indtil Christiansborg, og jeg forklarede ham det selvfølgelig. Allerede under den samtale bankede mit hjerte helt vildt, og jeg var forvirret over, hvad der skete med mig. Jeg havde en anden kæreste og tænkte slet ikke i de baner i forhold til Zedan. Men da han var cyklet af sted, slog det mig, at han havde løjet; han vidste helt sikkert godt, hvor Christiansborg lå,” siger hun og griner lidt ved tanken om det ret harmløse ”scoretrick”, som siden blev fulgt op med flere andre små tricks.

”På et tidspunkt løb han efter mig ned i vaskekælderen, og vi faldt i snak. Jeg kom til at nævne, at jeg ikke anede, hvilken slags mad man spiste i Egypten, og så svarede han selvfølgelig straks, at det kunne han vise mig, hvis jeg ville komme op og spise hos ham,” siger Helle Bjørnskov.

Afslog tanken om et forhold

Hun er uddannet håndarbejdslærer og mønsterdesigner og arbejder og har i mange år undervist på Designskolen, men arbejder nu hos tøjdesigneren Ole Yde. Da hun mødte Zedan, havde hun lange arbejdsdage og brugte længe travlheden på arbejdet som undskyldning for at afvise middagsinvitationen. Men Zedan lod sig ikke afvise, og efter et halvt års tid tog Helle imod invitationen.

”Efter den aften kunne jeg mærke, at jeg måtte afslutte forholdet til min daværende kæreste. Det var simpelthen det eneste at gøre, når jeg kunne sidde med bankende hjerte over for en fremmed mand.” Helle Bjørnskov afviste dog stadig over for sig selv, at hun kunne indlede et forhold til Zedan. Han var 17 år yngre end hende, muslim og fra Egypten.

”Jeg kunne slet ikke rumme det og sagde meget klart til ham, at der ikke var nogen fremtid i det. En af mine veninder, som jeg betroede mig til, sagde også til mig, at jeg da bare skulle hygge mig og nyde det, ’for du skal da helt sikkert ikke giftes med ham’”.

I dag er Helle Bjørnskov glad for, at hun tænkte sådan om sine første møder med Zedan, for havde hun vidst, at hun var på vej ind i noget, der snart udviklede sig til kærlighed og ægteskab på tværs af religioner, ville hun have afsluttet forholdet.

”Men heldigvis indså jeg først alvoren i vores forhold, da det ’var for sent’. Jeg havde lært Zedan at kende som et utroligt rummeligt, intelligent og ordentligt menneske med stor retfærdighedssans. Det menneske, han viste sig at være, havde fortrængt fordommene, og jeg kunne se den stærke kærlighed, der var vokset frem,” siger hun.

Negative forestillinger faldt tilbage på frikirke

Det paradoksale var, at de negative forestillinger om muslimer, som Helle havde haft, viste sig at passe på den frikirke, hun hidtil havde været et engageret medlem af.

”Jeg opdagede, at det i virkeligheden var mine medkristne i menigheden, der var fordømmende og firkantede i deres tro. Zedans væremåde og væsen var som et spejl, der viste mig snæversynet og selvoptagetheden i det miljø, jeg havde færdedes i,” siger hun. Tydeligst blev det, da hendes daværende bedste veninde, som også var aktiv i frikirken, kommenterede hendes forhold til Zedan med ordene: ”Han er sendt af Fanden”. Helle reagerede ikke i første omgang ret meget på det udsagn, men vidste med sig selv, at det var nogenlunde, hvad de fleste i menigheden ville mene og tænke.

”Da jeg fortalte en kvindelig slægtning, hvad min veninde havde sagt, begyndte tårerne at løbe ned af kinderne på hende, og med ét kunne jeg mærke, hvor forkert det føltes for mig at være i den menighed,” husker Helle.

Blev troende som voksen

Helle Bjørnskov blev først kristen som voksen, i forbindelse med, at hendes daværende samlever, som også er far til hendes 28-årige søn, introducerede hende for et frikirkeligt miljø.

”Jeg oplevede virkelig, at jeg mødte Jesus og blev frelst, og sådan vil jeg også stadig gerne tænke om det. Men den måde at tænke om ’de andre’ på, som jeg synes, præger i hvert fald nogle af frikirkerne, har jeg det meget svært med,” siger Helle. Hun konfronterede ikke præsten eller medlemmerne af menigheden med sin skepsis, men holdt op med at komme i kirken. Hendes tidligere bedste veninde blev gift og flyttede til Jylland, og kontakten er gledet ud.

”Men vi var med til hendes bryllup, og det havde Zedan ikke noget problem med. Han bærer ikke nag, for hans tilgang til andre mennesker er, at hvis de er fordømmende, har de deres grunde til det. Han kender også mange muslimer, som han ikke synes, er gode repræsentanter for islam, og det smerter ham nok mere, end når kristne bruger troen til at fordømme andre med,” siger hun.

Troen integreret i hverdagen

Helle Bjørnskov beundrer sin mand for hans stærke tro og den måde, troen er integreret i hans hverdag.

“Jeg har oplevet det samme hos mange muslimer i Egypten. De er gode til at leve i, med og for deres tro og hele tiden have bevidstheden om Gud med sig. Det vil jeg gerne lære af,” siger hun, men understreger, at hun ikke på noget tidspunkt har overvejet at konvertere til islam.

”Men jeg har heller aldrig forestillet mig, at jeg kunne eller skulle omvende Zedan. Vi er begge stærkt forankret i vores tro, og Zedan har også lært mig, at det ikke er nødvendigt at blive enige om alt. Det kan tværtimod være en styrke at acceptere forskellighederne. Det gør ikke kærligheden mindre,” siger hun.

Da hun lærte Zedan at kende, slog det hende, at han var en god troende.

”Men i begyndelsen blev jeg lidt forskrækket over den tanke. Måtte jeg tænke det om en muslim? Jeg kommer jo fra et kristent miljø, hvor man mener, at alle muslimer må ende i helvede. Jeg tror også dybt inde, at min tro er ’den rigtige’. Men jeg tror også, at vi bliver dømt på rene hjerter og gode handlinger, og kun Gud ved, hvem der er ren i hjertet,” siger Helle.

Bliver opfordret til at gå i kirke

Zedan på sin side har lige fra begyndelsen opfordret Helle til at praktisere sin tro.

”Hvis jeg i en periode ikke er så god til at komme af sted i kirke, siger han til mig ’gå nu i kirke, Helle, du får det godt af det’. Han kender værdien af at bede,” siger hun og tilføjer, at hun ikke har været så flittig kirkegænger i en periode, fordi søndag formiddag har været det tidspunkt, hvor hun og Zedan kunne holde fri sammen.

Zedan havde en uafsluttet universitetsuddannelse i økonomi med sig til Danmark og har arbejdet hårdt for at etablere sig som selvstændig med en take away-café, som siden er blevet til en hel lille kæde med tre cafeer og 20 deltidsansatte.

”Jeg beundrer ham dybt for den måde, han har slidt på. Først for to år siden kunne han købe en bil. Indtil da kørte han rundt på cykel med sin rygsæk og købte madvarer ind og klarede stort set hele forretningen selv.”

Ingen alkohol eller svinekød

Zedan sælger ikke alkohol i sine forretninger. Han beder fem gange dagligt og faster i ramadanen. Helle var allerede, før hun mødte Zedan holdt op med at drikke alkohol, og hun har været vegetar i mange år. Så de har ingen konflikter om svinekød og alkohol i hjemmet. Det var endda Helle, der afviste at tilberede svinekød derhjemme, da hendes søn og en række andre familiemedlemmer ytrede ønske om at få flæskesteg til julemiddagen sidste år.

”Det var planen, at middagen skulle holdes hos os, og jeg havde tænkt, at vi kunne lave and. Men de andre ville helst have flæskesteg, og det havde jeg altså ikke lyst til at lave i min ovn. Så foreslog min søn, at han og hans kæreste holdt middagen i stedet, og det var en fin løsning. Zedan deltog ikke, men betalte hele gildet. Det er meget typisk for hans omsorgsfulde og åbne måde at møde andre mennesker,” siger Helle.

”Jeg beundrer den måde, han lever sin tro på. Når han tager afsked med sine venner, siger de altid på gensyn og tilføjer ’inshallah’, om Gud vil. Det kan lyde som en lille, banal ting, men det udtrykker, at han lægger sit liv i Guds hænder og stoler på, at Hans vilje sker. Jeg vil stadig gerne have kontrol med en masse ting, som jeg egentlig ikke kan eller skal styre. Men heldigvis lod jeg ikke frygten og fordommene vinde over mit bankende hjerte,” siger hun.