Kristne og muslimer har mere til fælles, end politikerne tror

Af Svend Løbner, redaktør

Muslimske medborgere står for skud igen og igen, når politikere og såkaldte ”samfundsdebattører” skal positionere sig. I debatten bliver islam ofte stillet op som kristendommens diametrale modsætning. Muslimer beskrives som ekstreme mørkemænd, der opfordrer til vold og undertrykkelse. Kristne er moderne, oplyste mennesker, som altid er omgængelige og tolerante.

Det kan man vist kalde lemfældig omgang med sandheden. Man glemmer fuldstændig de mørke kapitler i kristendommens historie, hvor kirken i uhellig alliance med magthavere netop brugte vold til at undertrykke anderledes tænkende. Og man overser fuldstændig, at islam har mere til fælles med kristendommen end nogen anden religion, og at kristne og muslimer har levet fredeligt sammen i hundredvis af år og stadig gør det i det meste af verden.

Pålidelige samarbejdspartnere

Jeg er kristen, opvokset i Tanzania som barn af missionærer og genkender ikke det billede af muslimer, som visse politikere præsenterer. Når jeg tænker på muslimer, tænker jeg på den pålidelige vagtmand, som trofast passede på vores hus i landsbyen Sanjaranda, mens vi var på orlov i Danmark. Jeg tænker på de dygtige murere, som byggede hundredvis af kirker for min far. Jeg tænker på en sheik, en imam, en koranskolelærer, jeg mødte ved min seneste reportagerejse i Tanzania. Muslimske ledere, der går i partnerskab med kristne kirker for at hjælpe landets børn og unge til en bedre fremtid. Og jeg tænker på den åbenhed og gæstfrihed, jeg møder hos mine muslimske venner herhjemme.

Jeg bliver derfor nødt til at protestere mod den opdeling i ‘dem’ og ‘os’, hvor de er de onde og vi de gode, som ligger til grund for megen politisk indvandrerdebat herhjemme. Og jeg vil bidrage med nuancer, som viser, at kristne og muslimer ikke står så langt fra hinanden i troen, som visse politikere fra især Dansk Folkeparti vil have os til at tro.

Samme Gud

I min fritid studerer jeg religion og er nu i gang med at læse Koranen for anden gang. Tænk engang: Kristne og muslimer tror på den samme Gud. Bibelens hebraiske ord for Gud er “El” eller “Elohim”, Koranens arabiske ord er som bekendt “Allah”. Begge ord stammer fra det sumeriske ord “Ila”, som betyder Gud. Kristendommen udspringer af jødedommen, men gudsbegrebet er det samme. Islam opstod i 600-tallet e.Kr. under stærk påvirkning af både jødedom og kristendom. Arkæologiske udgravninger på den arabiske halvø afslører arkitektur og ornamenter fra både den nordvestlige katolske kirke, den østlige ortodokse kirke og den sydvestlige koptiske kirke.

Tænk videre: Kristne og muslimer trækker på det samme teologiske grundstof. Koranen består af en serie prædikener, som tager afsæt i Det Gamle og Det Nye Testamente. Som i alle prædikener er der en vis fortolkning af de gamle tekster. Disse fortolkninger kan man være enig eller uenig i, men det er afgjort noget, man kan mødes om og diskutere. Desværre får vi ikke den teologiske diskussion i det offentlige rum herhjemme, fordi politikere og andre meningsdannere skyder på hinanden fra hver deres grøft. Den respektfulde trossamtale er jeg til gengæld vant til fra Tanzania, senest da en muslimsk restaurationsejer i Dar es Salaam satte sig ved mit bord for at diskutere treenighedslære!

Respekterer Jesus

Tænk dybere: Koranen lægger sig overraskende tæt op ad det Nye Testamente i beskrivelsen af kristendommens hovedperson, Jesus Kristus. Her er nogle eksempler: Jesus er født af en jomfru. Maria bebudelse beskrives næsten ordret fra Lukas-evangeliet. Der er nok flere muslimer end kristne verden over, der tror på jomfrufødslen. Jesus kaldes Guds ord, præcis som hos apostlen Johannes. Han kaldes Guds ånd, som det fremgår af Paulus’ breve. Han kaldes Messias, som er det gennemgående tema i hele Det Nye Testamente. I min bog “Kristus i verdensreligionerne” siger en imam endda, at Jesus på sin vis er større end Muhammed. Muhammed blev ikke født af en jomfru; det blev Jesus. Muhammed gjorde ingen mirakler ud over Koranen; det gjorde Jesus. Muhammed kommer ikke tilbage for at dømme jorden; det gør Jesus!

Jeg tænker: Der må da være noget at samles om her! Der ser ud til at være ret meget, der forener os! Om ikke andet, så kan vi få meget spændende samtaler om tro. Blive klogere. Og måske også få pudset kristendommen af, så vi kommer ind til kernen.

Afgørende forskelle

For ja, der er forskelle, og disse forskelle kan hjælpe os kristne med at stive vores kristne tro af. Som en dansk biskop udtalte en gang: “Islam er sandpapir for min tro!” Og som jeg sagde ved et foredrag for pædagogstuderende for nylig: I skal faktisk blive mere kristne for at kunne forholde os til islam. Dels er vi fælles om at tro, dels tror vi fælles om mangt og meget, og dels tror vi så forskelligt, at det pirrer vores nysgerrighed, så spørgsmålene står i kø, og vi kan få en masse herlige, frugtbare samtaler hen over aftensmaden.

Der er afgørende forskel: Kristne tror, at Jesus er Guds søn, som døde på et kors. Her tænker muslimer: Hvordan kan Gud have sex med en kvinde og få en søn? Hvordan kan Gud tillade, at en så stor profet som Jesus bliver henrettet?

Så lad os da tale sammen om det. Studere helligskrifterne sammen. Det kan vi, når vi bruger vores sunde fornuft til at finde nuancerne og mane politikernes forsimplede fjendebilleder i jorden.

Indlægget bringes i anledning af årsdagen for angrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001. Det er opdateret fra det blev bragt i Avisen Danmark den 7. september 2018.