Personerne i bogen ”Kaldet til kærlighed” lægger deres eksistentielle dybder åbent frem. Og Malene Fenger-Grøndahl viser en enestående evne til at lytte og spørge videre i en given fortælling, skriver vores anmelder.
I bogen ”Kaldet til kærlighed” får læseren mulighed for indsigt i det globale fællesskab, som Frans af Assisi forkyndte: en ægte tro, et fast håb og en fuldkommen kærlighed, tre holdepunkter, der betegner alle deltagerne i Malene Fenger-Grøndahls samtaler, hvad enten samtalepartneren er franciskaner eller tilhører andre ordener.
Denne bogs katolske kirke er Moderkirken efter Frans’ reform, som tydeligt har præget alle de variationer, der kom frem i århundrederne efter det trettende århundrede.
Fælles liv på tværs af traditioner
Denne læser, som selv er medlem af Folkekirken, finder de 17 menneskers livsfortolkning, deres særlige form for Gudhengivenhed, der er grundlag for deres livsvalg, deres etik og deres holdning til den tid de – og vi andre – lever i.
Samtalerne giver et helt særligt perspektiv, som inspirerer til at tænke med og reflektere over egne erfaringer. Egentlig er det 17 ’romaner’, der kunne fortjene hver sin anmeldelse. Her skal kun nævnes enkelte eksempler.
De undertryktes pædagogik
Søster Johanne-Marie, der som 20-årig sluttede sig til Jesu små søstre, fortæller at hun særligt har været optaget af befrielsesteologien, hvor brasilianeren Paulo Freire udviklede ’de undertryktes pædagogik’:
”Jeg så befrielsesteologien som et konkret udtryk for grundfortællingen i kristendommen – og sådan set også i jødedommen: en frelses- eller befrielsesberetning, der handler om udfrielse fra et slaveri, som mennesket er underlagt eller har underlagt sig selv, og som fjerner os fra vort egentlige væsen.” (s. 407)
Kæmpede for at finde muligheder
En af de personer, der har gjort uudsletteligt indtryk på hende, er den unge polske præst, som hun passede på hospice.
”Han var lammet fra brystet og ned i forbindelse med en operation, der var mislykkedes. På grund af ulykken var alle hans planer kuldsejlet. Han skulle have været i Afrika som missionær. Det gjorde et dybt indtryk at se, hvordan han tacklede sit liv – at han kæmpede for at finde muligheder i en situation, hvor alt havde ændret sig fuldstændig, og han var blevet helt afhængig af andres hjælp.” (s. 413f.)
Det frie menneske
Søster Johanne-Maries mest øjenåbnende sætning er hendes tale om respekten for det andet menneskes frihed: ”Guds almagt viser sig ved, at han giver slip på al magt, og vil vi virkelig forstå det, må vi slippe det at ville noget bestemt med relationen.” (s. 431)
Fælles for alle de mennesker, vi får lov at stifte bekendtskab med, er at de lægger deres eksistentielle dybder åbent frem, som her Søster Johanne-Marie, selv om det selvfølgelig kun kan blive glimtvis.
Det skyldes forfatterens enestående evne til at lytte og spørge videre i en given fortælling.
Det verdensvendte klosterliv
Søster Emmanuela, der lever i et tysk benediktinerindekloster, fortæller om sit arbejde for flygtninge og siger:
”Vi har haft flere flygtningefamilier boende i et lille hus, der hører til klostret. En syrisk familie boede der i to år, mens de ventede på, at deres sag blev behandlet. Den syriske kvinde arbejdede næsten hver formiddag i vores køkken. Senere boede der en afghansk familie med fem børn (…) (s. 168).
Her spørger Malene Fenger-Grøndahl: ”Det lyder, som om I er meget orienterede om og engagerede i verden uden for klostret. Hvordan har jeres kontakt med omverdenen udviklet sig?”
Det leder samtalen ind på gæstfriheden via den benediktinske spiritualitet ind på forholdet til Hildegard af Bingen, og den læser, der har åbnet bogen for at gøre sig bekendt med en eksotisk og ret ukendt verden, får derved et holdepunkt i Hildegard, der også gennem anden litteratur er kendt uden for klostermurene.
Musikkens vej til Gud
Sindets dybder finder man også i musikken: Broder Jakobus, der elsker al klassisk musik, lægger vægt på at han er født den 27. januar, Mozarts fødselsdag: ” Bachs kantater er helt vidunderlige. De har nogle fantastisk smukke arier, hvor jeg stadig finder overraskelser. De afspejler alle menneskelige følelser ligesom salmerne i Gamle Testamente, som vi synger ved vores tidlige morgenbøn. Mozarts smukkeste værker har også den karakter. Musikken er ligesom bønnen en vej til Gud, der kan hjælpe os med at mærke Guds nærvær og lære os selv at kende (…)” (s.65-66)
At stå ved sin identitet
Der præsenteres altså både udadvendt liv og levende bønsliv, ofte hos de samme personer: Antonia Holstein, der er uddannet Mensendieck-lærer, skal omtales her, fordi hun arbejder i Paris, hvor hun er ansvarlig for Emmanuel-kommunitetet.
Frankrig er et land hvor der lægges vægt på at religion skal være væk fra det offentlige rum. Søster Antonia siger bl.a.: ”En af vore søstre er læge og har en privatklinik, hvor hun bærer kors, og hun er blevet chikaneret på grund af det. En anden er læge og arbejder med alkoholmisbrugere på et offentligt hospital, og der må hun ikke bære kors eller tale med patienterne om Gud. Men hun kan være til stede som Guds nærvær uden at sige noget og så bede for dem i sit stille sind. Det er en balance. Vi skal følge reglerne og forstå samfundet og ikke være i opposition til alt og alle. Men vi skal stå ved hvem vi er.” (s. 491)
Sindets eventyr
To særlige livsløb har betaget denne skribent: Broder Theodor, som man kan få en rundvisning af i Assisi. Han er nu franciskanerbroder men har også været kok, bager, højskolelærer og pædagog.
Som en helt anden slags repræsentant for katolsk ordensliv har Søster Teresa Ignatia Tran, der er sygeplejerske, gjort indtryk med sin skildring af den smertefulde rejse, der er hendes imellem vietnamesisk og europæisk forståelse af kristendommen. Hun lever et sandt sindets eventyr.
Det skal også nævnes, at de mange fotos – især portrætterne – gør stort indtryk. De virker lige så åbne som teksterne og er således med til at gøre bogen til den skatkiste, den er blevet.
Inspirationens udspring
I bogens indledning skriver Malene Fenger-Grøndahl, der er konverteret til katolicismen som voksen, at hun fik ideen til bogen, fordi hun tit var blevet stillet over for kritiske spørgsmål om, hvorfor der findes kloster- og ordensliv.
De spørgsmål tog hun den helt rigtige konsekvens af, og når man har læst bogen, får man lyst til at stille de samme kritiske spørgsmål til alle de andre måder, mennesket indretter sig på i tilværelsen. Den bedrift at kunne tale med folk, så de vil åbne sig om deres personlige åndsliv, er forfatterens sjældne evne. Det er der blevet 17 autentiske vidnesbyrd ud af.
Bogen er udstyret med ordforklaringer og har desuden en glimrende indføring i Det Gudviede liv af Sebastian Olden-Jørgensen.
Læs bogen. Giv dig god tid til at lære 17 kloge personligheder at kende. Fordybelse i deres beretninger og tanker er tiden værd.
Malene Fenger-Grøndahl Kaldet til Kærlighed - en bog om katolsk ordens- og klosterliv 622 sider Katolsk forlag, 2022