”Lad os få det ægte frisind tilbage”

Nyborgrektor Henrik Vestergaard Stokholm modtog Menneskerettighedsprisen for sin kamp for somaliske og syriske elevers ret til ophold og skolegang i Danmark. Trods massiv politisk modstand insisterer han på skole- og kulturfolks historiske ret og pligt til at præge samfundsudviklingen.

Henrik Vestergaard Stokholm er taknemmelig for prisen, men ked af at det skal være nødvendigt at kæmpe for elevers opholdstilladelse og skolegang. Foto: Marianne Olsen.

SAMEKSTISTENS er til møde i Rådet for Menneskerettigheder 1. december. Mødet finder sted i Demokratigaragen på Rentemestervej i København og indledes med en perlerække af kompetente taleres indlæg om etiske problemstillinger.

Et vigtigt indlæg var forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder Pernille Boye Kochs foredrag om Rådets forskning. Den skal være både praktiskorienteret og samtidig have bredde. Den skal være internationalt orienteret og konkret. Disse dilemmaer står organisationerne midt i, når de i deres kamp for menneskerettigheder for alle – også for minoriteter – skal henvise til fakta og holde sig fra partipolitik.

Et højdepunkt er overrækkelsen af Menneskerettighedsprisen, der i år går til Henrik Vestergaard Stokholm, rektor for Nyborg Gymnasium. Han er allerede kendt for at have reddet flere af sine elevers ret til at blive her i landet og dermed faktisk at have reddet deres liv.

Og han bliver ved, selv om de politikere, der endnu har mandat til at bestemme, ønsker at han skal acceptere at hans elever risikerer tortur, voldtægt og død. For det er konsekvensen af at sende somaliere og syrere ’hjem’, selv om disse elever ikke har andet hjem end Danmark.

Taknemmelig og ked af det

I sin takketale sagde Henrik Vestergaard Stokholm bl.a.:

- Jeg er så dybt taknemmelig, beæret, stolt og rørt. Men jeg er også ked af det. For det burde ikke være nødvendigt at give en rektor i Nyborg en pris for at passe sit job, passe på sine elever og sætte ord på den måde, vi behandler udsatte mennesker og flygtninge på i det her samfund.

- Grunden til jeg står her i dag er jo egentlig rigtig sørgelig, fordi de sager og søde elever, jeg har kæmpet for, grundlæggende skyldes et værdimæssigt og politisk jordskred, som truer retsstaten, ytringsfriheden, menneskerettighederne og de værdier, vores samfund bygger på. Det er så trist, og jeg siger tit undskyld på Danmarks vegne, når jeg taler med syrere, somaliere, afghanere eller de mange udenlandske elever fra 40 nationer, som bor på min skole. De forstår ikke den hårde tone eller den hjerteløse behandling af de mest sårbare i vores land.

Opbakning fra undervisningsministeren

Henrik Vestergaard Stokholm fortalte om begivenhederne tilbage i 2018, da han involverede sig for første gang. Her kom sagen op i Folketinget, hvor Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti 6. december spurgte daværende undervisningsminister Merete Riisager: “Hvad er ministerens holdning til, at rektor på Nyborg Gymnasium vil trodse Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ophold til en somalisk familie (…) mener ministeren, at en rektor kan se stort på Udlændingestyrelsens afgørelse, og hvilke følger mener ministeren, at dette bør have for hans ansættelse?”

- Efter juridiske granskninger konkluderede Undervisningsminister Merete Riisager, at jeg ikke havde gjort noget ulovligt - tværtimod. Hun udsendte efterfølgende et hyrdebrev til alle landets 98 kommuner, der skulle sikre, at børn og unge aldrig igen blev meldt ud skolerne på den måde. Ministeren slog fast, at det var imod reglerne, at børnene blev nægtet undervisning, og sagen endte med, at alle børnene kom tilbage i skole – og familien fik permanent opholdstilladelse.

Henrik Vestergaard Stokholm sammen med eleven Aya. Foto Marianne Olsen

Egenrådig dansk vurdering af Syrien

Historien gentog sig to år senere, da eleven Aya fra Damaskus i Syrien fik frataget sin opholdstilladelse tre måneder inden studentereksamen. Hun og hele familien fik dog omgjort afgørelsen i Flygtningenævnet i juli måned efter en heftig kamp og voldsom debat.

- Både jeg selv, skolens elevråd og mange andre med os satte nemlig spørgsmålstegn ved den egenrådige danske vurdering af sikkerheden i Syrien, som er stik imod vurderinger fra FN, USA, Amnesty, EU-parlamentet, Den europæiske menneskerettighedsdomstol og det meste af den vestlige verden, fortalte Henrik Vestergaard Stokholm.

- Samtidig problematiserede vi det faktum, at vi sender syriske flygtninge til udrejsecentre på ubestemt tid, hvor de kommer til at rådne op. Jeg tillod mig kort sagt at ytre mig i medierne om Ayas urimelige situation og den umenneskelige behandling af de syriske flygtninge, og jeg tillod mig at have en klar mening – både som rektor og som borger i Danmark.

Det affødte massiv kritik, trusselbreve og beskyldninger om politisk indblanding fra både Stoklund, Tesfaye og Messerschmidt.

Tilbage til ægte frisind

Rektoren fortsatte talen med at påpege skolelederes ret og pligt til at udtale sig på egne og skolens vegne. Ja, at det op igennem det 20. århundrede var skole- og højskolefolk, der var drivkræfter i udviklingen af det lokale og nationale demokrati, folkeoplysningen og kulturarbejdet i land og by.

- Lærere og skoleledere fra gymnasier, højskoler, seminarer og grundskoler skrev kronikker og debatindlæg, de stod på landets talerstole og i landets forsamlingshuse og havde klare meninger og holdninger til samfundets udvikling. Mange af dem var organiserede i forskellige partier og medlem af kommunalbestyrelser, amtsråd og også Folketinget. Flere blev også ministre og vendte tilbage til deres gerning efterfølgende.

- Dengang var det ikke et problem, for man så dem som demokratiske forbilleder og ikke anonyme administratorer, der ikke måtte mene noget om noget. Det var ægte frisind.

- Lad os få frisindet tilbage og en kærlig skole, der igen må mene noget og lyse op. Lad os få et samfund, hvor der er samme rettigheder for Ali og Aya som for Anders og Anna.”