top of page

Landefakta om religionsfrihed i Sydsudan

Historie

Sydsudan er en republik i det østlige Afrika. Landet fik sin uafhængighed i 2011, og det er verdens yngste land. Det var oprindeligt en del af Sudan, som blev selvstændigt i 1956. Allerede på det tidspunkt var der uroligheder mellem den nordlige, muslimsk dominerede del af landet, og den sydlige, hvor hovedparten af befolkningen er kristne eller animister. Det førte til en borgerkrig, som sluttede i 1972, hvor Sydsudan fik delvist selvstyre. I begyndelsen af 1980’erne blussede urolighederne op igen. Blandt de kristne i syd var der utilfredshed over, at flertallet i nord gjorde landet mere og mere islamisk. I 1983 blev oprørsbevægelsen The Sudan People’s Liberation Movements (SPLM) dannet, og der udbrød en ny borgerkrig, hvor SPLM kæmpede for, at Sydsudan skulle blive selvstændigt. Borgerkrigen varede frem til 2005, og den var meget blodig. Den kostede omkring to millioner mennesker livet, og dobbelt så mange blev drevet på flugt. I 2005 blev der indgået en fredsaftale, som sikrede Sydsudan udstrakt selvstyre. Samtidig fik de ret til at holde en folkeafstemning seks år senere, hvor befolkningen kunne afgøre om landet skulle være uafhængigt. Ved folkeafstemningen den 9. januar 2011 stemte omkring 99 % for en løsrivelse fra det øvrige Sudan, og seks måneder senere erklærede landet sig selvstændigt ved en ceremoni i den nye hovedstad, Juba. Samtidig blev lederen af SPLM, Salva Kiir, taget i ed som landets præsident. [1]

Den 14. juli 2011 blev landet optaget i FN som land nummer 193. [2]

Forfatning og styreform

Kort tid før landets selvstændighed ratificerede Den Sydsudanesiske Lovgivende Forsamling en overgangsforfatning. Den Sydsudanesiske Lovgivende Forsamling blev oprettet i 2005 i henhold til den midlertidige forfatning, der blev indført samme år efter fredsaftalen med Sudan. Overgangsforfatningen blev underskrevet af Sydsudans præsident på uafhængighedsdagen den 9. juli 2011. [3]

Oprindeligt bestod Sydsudan af 10 stater, men det blev ændret i 2015, hvor landet blev delt op i 28 stater. I 2017 kom yderligere fire stater til, så der nu er 32 stater. Grænserne for de nye stater følger i højere grad end tidligere fordelingen af de etniske grupper i landet. [3]

Den lovgivende magt Den lovgivende magt er fordelt på to kamre. Det ene er Den nationale lovgivendeforsamling. Det andet kammer er Staternes Råd. [3] [4]

Den lovgivende forsamling har pt. 400 medlemmer, som er valgt på forskellige tidspunkter. 170 blev valgt i 2010, hvor landet stadig var en del af Sudan, men havde et udstrakt selvstyre. 96 medlemmer er fra den tidligere forsamling, 66 medlemmer er udpeget efter uafhængigheden, og 68 medlemmer er kommet til efter en aftale i 2016. Det andet kammer, Staternes Råd, har pt. 50 medlemmer. 20 af dem er fra det tidligere råd. De øvrige 30 medlemmer er udpeget af staterne. [2] [3] [4]

Den udøvende magt Ifølge forfatningen præsidenten statschef, regeringschef og øverstbefalende for de væbnede styrker. Præsidenten udpeger regeringens ministre, som derefter skal godkendes af den lovgivende forsamling. Præsidenten vælges for fire år ved direkte valg. [3] [4]

Den dømmende magt Den dømmende magt ligger hos domstolene, med Højesteret som den øverstedomstol. [4]

Sydsudan befinder sig på mange områder stadig i en overgangsfase. Det skyldes blandt andet, at landet siden december 2013 har været hærget af en blodig borgerkrig. Både et præsident- og et parlamentsvalg er blevet udskudt, så præsidenten og parlamentet har fået forlænget deres valgperioder med flere år. Efter planen skal der holdes valg i 2018, men det er uvist, om det kommer til at ske. [4] [5]

Flag

Sydsudans flag er fra 2005 – og dermed ældre end selve landet. Flaget var oprindeligt oprørsbevægelsen The Sudan People’s Liberation Movements (SPLM) flag. Den sorte farve symboliserer Sydsudans befolkning, den røde farve symboliserer blodet, der blev udgydt under kampen for selvstændighed, og grøn symboliserer landets naturlige ressourcer. Den hvide farve symboliserer freden, og blå symboliserer Nilens vand. Den gule stjerne skal symbolisere enhed og vise vejen frem for landet. [1] [6]

Befolkning og sprog

Der bor 13 millioner mennesker i Sydsudan (2017). [4]

De største etniske grupper er dinka (36 %) og nuer (16 %). Herudover findes mange andre grupper. [4]

Engelsk og swahili er landets officielle sprog. Herudover tales arabisk og en række afrikanske sprog. [3] [4]

Religion

Hovedparten af befolkningen er kristne. Herudover er der en del stammereligioner. De statistiske oplysninger er begrænsede. [4]

Den amerikanske tænketank Pew Research Center vurderede i en analyse i 2010, at 60-61 % af befolkningen er kristne, og at 33 % tilhører afrikanske stammereligioner. Der anslås at være et muslimsk mindretal på 6 % af befolkningen. Blandt de øvrige religiøse mindretal er baha’ier, buddhister, hinduer og jøder. [7]

Forholdet mellem stat og religion

Ifølge overgangsforfatningen skal religion og stat være adskilt. Den forbyder religiøs diskrimination, og den giver religiøse grupper frihed til at tilbede, organisere sig, undervise, eje ejendom, modtage økonomiske bidrag, udgive religiøse publikationer og etablere velgørende institutioner. [7]

Religionsfrihed – hvad er status?

I Pew Research Centers 2018-rapport om religionsfrihed, der bygger på oplysninger fra udgangen af 2016, ligger Sydsudan lavt med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og moderat når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. [8]

(Niveauet for krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper: meget højt, højt, moderat og lavt.)

Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

I november 2017 arresterede hæren og det lokale politi i staten Tonj mindst 150 medlemmer af den lokale Syvendedags Adventistkirke. De blev løsladt en uge senere, efter at statsguvernøren blandede sig i sagen. Medier og menneskerettighedsaktivister oplyste, at medlemmer af menigheden blev chikaneret, slået, tvunget til at drikke alkohol og rygetobak og ikke fik mad og vand i tre dage. En kirkeleder udtalte, at tilbageholdelsen af kirkemedlemmerne efter hans mening var bestilt af områdets kommissær. Ifølge kirkelederen skete det angiveligt, fordi lokale høvdinge og åndelige ledere fra stammereligioner havde klaget over, at adventisterne ikke havde deltaget i et ungdomsmøde tidligere på måneden. Kirkelederen sagde, at han ikke kunne deltage, fordi han deltog i en sabbats-gudstjeneste. Han mente også, at lokale høvdingevar vrede over, at Adventistkirken fik unge til at tilslutte sig en ny religion. Høvdingene truede angiveligt med at dræbe Adventistkirkens medlemmer, hvis kirken åbnede igen. Religiøse ledere og menneskerettighedsaktivister betegnede denne hændelse som en isoleret begivenhed. [7]

I marts 2017 tilbageholdt oppositionsstyrker i staten Unity i den nordlige del af Sydsudan midlertidigt otte religiøse nødhjælpsarbejdere, der arbejdede for organisationen Samaritan’s Purse. Det er en amerikansk evangelisk-kristen hjælpeorganisation. De otte personer blev løsladt igen. [7]

Regeringshæren, loyale militsgrupper og bevæbnede oppositionsgrupper dræbte og mishandlede i 2017 civile, heriblandt nødhjælpsarbejdere og kirkegængere. Det skete som en fortsættelse af den blodige konflikt, der begyndte i december 2013. Ligeledes plyndrede regeringshæren og oppositionsstyrker kirker og religiøse centre, og ifølge katolske medier satte regeringshæren i januar 2017 ild til det katolske bispecenter i Lutaya. Desuden oplyste religiøse ledere, at regeringen lukkede nogle katolske radioprogrammer i bestræbelserne på at censurere programmer, der var kritiske over for regeringen. [7]

Sameksistens på tværs af religion og tro

St. Mary’s Cathedral i byen Wau i den nordvestlige del af Sydsudan gav i april 2017 husly til flere end 10.000 mennesker, som blevet fordrevet på grund af intense kampe i byen. [7]

Sydsudans Kirkeråd udsendte i august 2017 en erklæring, hvor det fordømte voldsudøvelsen, der fortsatte i landet, og kirkerådet opfordrede parterne til at vende tilbage til ”dialogens vej”. Samtidig udtrykte kristne og muslimske ledere deres vilje til at hjælpe med fredsprocessen. [7]

Artiklen er senest opdateret 28-06-2018

 

Kilder[1] Sydsudan, DenStoreDanske.dk, hentet 26-06-2018[2] Sydsudan, Wikipedia (dansk), hentet 26-06-2018[3] South Sudan, Wikipedia (engelsk), hentet 26-06-2018[4] South Sudan, CIA: The World Factbook, hentet 26-06-2018[5] Kriseramte Sydsudan skal holde sit første valg i 2018, Politiken.dk, 09-09-2017[6] Flag of South Sudan, Wikipedia (engelsk), hentet 26-06-2018[7] International Religious Freedom Report for 2017, South Sudan, U.S. Department of State[8] Global Uptick in Government Restrictions on Religion in 2016, Pew Research Center, 21-06-2018

bottom of page