Niels Bohr måtte altid have en eller flere at overveje sine opdagelser med. Det afslører ny bog om videnskabsmanden i anledning af Niels Bohr Institutets 100 års-jubilæum.
Illustration: Unsplash
I anledning af hundredåret for indvielsen af Niels Bohr Institutet den 3. marts 1921 udgav Strandberg Publishing en samling artikler om den nyeste forskning fra instituttet.
”Lyset fra Bohr - den nyeste forskning fra Niels Bohr Instituttet” er en samling, der med sine resultater og sin store lærdom ellers ville kunne skræmme denne læser væk, fordi hun mangler viden om formler og målinger af både de mindste partikler og de største afstande i universet.
Fra mudder til menneske
Men de lærdeste naturvidenskabsfolk har heldigvis de samme spørgsmål til vores planet og jordens væren i universet, universets alder og størrelse og partiklens lidenhed og indvirkning på menneskets tilværelse – emner som må interessere hvert menneske og altid har gjort det, sådan som vi kan læse det hos Ovid (43 f.Kr. 17):
”Ellers går dyrene bøjet, med blikket rettet mod jorden, men mennesket bød han at rejse sit åsyn og skue mod himlen og hæve sit hoved i vejret, op imod stjernernes vrimmel. Sådan blev det, der just var råt og uformeligt mudder, forvandlet til noget nyt: til menneskeskikkelsens former”. (citeret af Johan P.U.Fynbo).
Samarbejdet er hovedhjørnestenen
Det særligt vidunderlige ved Niels Bohr – og efter ham hans instituts forskere – er samarbejdet. Også andre kilder beretter, hvordan Niels Bohr altid måtte have en eller flere at overveje sine opdagelser og tanker sammen med.
Det hænger godt sammen med at han ønskede – og rejste verden rundt for så at sige forkynde - at videnskaben skulle være åben og fri. Derfor blev det også et chok for ham at måtte erkende, at samarbejdet med Heisenberg viste sig umuligt i den nazistiske epoke.
En genial redningsmand
Mange har sikkert hørt om ENIGMA, ”det kodesystem, som tyskerne brugte til at kommunikere lokationer af ubåde, angreb og andet information”. Det var den britiske ’matematiker i absolut topklasse’ der ”var den helt centrale figur i kapløbet om at dechifrere ENIGMA”.
Morten Kjaergaard skriver: ”Turings bidrag til krigen – på trods af afstanden til flyvende kugler- reddede millioner af allierede soldaters liv.”
Den yngre Niels Bohr
Robert Sunderland viser i sin artikel med citatet fra 1912 to uger før Bohr giftede sig, hvor grundlæggende samarbejdet var for ham.
Han citerer et brev til broderen Harald: ”Det kunne være at jeg måske har fundet ud af en lille Smule om Atomernes Bygning. Du må ikke tale om det til nogen, for ellers kunne jeg jo ikke skrive saa tidligt til dig om det. Skulde jeg have Ret, saa vilde det ikke være en Antydning af Karakteren af en Mulighed (Saadan som J.J. Thomsons Theorie) men maaske et lillebitte Stykke af Virkeligheden. (…)”
Klimaet
Der forskes også i klima før og nu: Dorthe Dahl-Jensen og Peder Steffensen fortæller, at klimaet tidligere ”har været præget af store og meget bratte klimaændringer”. Så spørgsmålet er ”Hvis vi – mennesker – nu ændrer klimasystemet, risikerer vi så bratte ændringer igen?”
Med beskrivelsen af instrumenter til iskerneboringer i Arktis får den matematisk-fysiske begavelse indsigt i metoderne, men enhver følger åndeløst processen, så spændende er den - som i øvrigt teksterne i det hele taget.
Menneskehjernen og computeren
Det kan bjergtage læseren at få nogen viden om supercomputere og endnu stærkere instrumenter der kan regne hvad som helst ud – uden brug af tid.
Per Hedegård skriver:
”Naturen er ofte kommet langt før mennesket, når det drejer sig om høj-teknologi. Tænk på computeren. Mennesket opfandt den første nogenlunde brugbare computer for cirka 70 år siden. Men naturen har bygget hjerner og nervesystemer i mange millioner af år, og de kan sagtens sammenlignes med computere:
I hjernen benyttes elektriske signaler til at flytte rundt på information, ligesom det er elektriske signaler, der bærer information i de menneskeskabte computere.”
Instituttet – selve ånden
Videnskab er en af de menneskeligt muntreste måder at leve på, fordi vi opdager og erkender noget. Poul Henrik Damgaard hylder begejstret selve Institutet, når han skriver om tavlen som det sted, hvor en ung forsker udkaster et problem og sine metoder til at appellere til dets løsning :
”[..]to forskellige måder at foretage den samme beregning på burde føre til det samme resultat. Det gør de næsten. Men ikke helt. Sådan er forskning, og vi ved, at vi nok skal forstå, hvorfor der er uoverensstemmelse. Men før det er opklaret, sidder vi uhjælpeligt fast (…)”
Et lille forbehold – eller afsæt til ny erkendelse?
Men noget er galt, når Uffe Gråe Jørgensen inddrager religion:
”Før i tiden skippede man ofte det skridt, hvor man efterforsker, om ideen medfører noget, man kan teste. Man anså, at det ikke var nødvendigt at teste ideen, hvis det var en tilstrækkelig stor autoritet, som for eksempel Aristoteles, der havde fremsat den. Det er i mange henseender, den måde man stadig arbejder på inden for religion (redaktionens fremhævelse), og bestemt også, når det drejer sig om UFO’er.”
Mens denne læser ikke tør udtale sig om UFO’er, kan hun bestemt afvise at man inden for religionsvidenskaben arbejder med henvisning til en autoritet som indiskutabel autoritet. Måske menes der dogmatik? Det kunne nok også være en samtale værd!
Lad denne varme anbefaling slutte med bogens egen slutning: ”Det handler om, hvad det vil sige at være menneske: hvad det er for en verden, vi er sat i – i den afmålte tid, hver af os nu er begunstiget med.” (Johan P.U. Fynbo)
Anja C. Andersen (red):
Lyset fra Bohr
- den nyeste forskning fra Niels Bohr Instituttet
Strandberg Publishing 2021.