Markering af krystalnat tjener til advarsel mod dagens racisme
”Aldrig mere en Krystalnat” den 9. november er både en samling om mindet og en advarsel mod segregering i samfundet i 2020.
Den 9. november i år er det 82 år siden nazistiske terrorister overfaldt tyske og østrigske landsmænd, fordi de var jøder. I år markeres det mest mærkbart i Odense. I København er der en stilfærdig højtidelighed på Kultorvet kl. 17, hvor forskellige netværk mødes om det der ikke må glemmes.
En aktuel advarsel Vi har i år rig lejlighed til at mærke gruen fra dengang, for der er racisme i vores samfund. Fra højeste sted udtrykker man vrede mod drenge, hvis udseende adskiller sig fra andres. Man taler vedholdende om ”ghettoer”, og er med nedrivning af boligblokke i såkaldt udsatte boligområder i færd med at nedbryde det gode danske beboerdemokrati. Derfor er vores markering den 9. november både en samling om mindet og en advarsel mod segregering i samfundet i 2020.
Den umiddelbare baggrund Efter første Verdenskrig var Tyskland blevet syndebukken som taber af krigen, ydmyget og ødelagt. Hos de allierede, der havde vundet, var indstillingen den, at de store vanskeligheder, tyskerne fik med bl.a. hjemvendte soldater, måtte de selv klare. Soldaterne skulle integreres i industrien. Økonomien var katastrofal. Den franske premierminister Clemenceau er citeret for at have kaldt situationen for ’Tysklands indre anliggende’.
Det blev ikke et indre anliggende I 1933 blev Tyskland nazistisk. Den nazistiske ideologi fandt en anden syndebuk, jøderne. I samfundet talte man også hadefuldt om alle de andre grupper som var erklæret anderledes. Tonen blev stadig voldsommere. Sproget, der blev mere og mere vulgært, udviklede sig til vold, og natten mellem den 9. og 10. november 1938 mistede 90 mennesker livet. Jødisk ejede forretninger blev raseret og de mange glasskår, der flød på gaden, har givet navn til rædslerne, der er blevet kendt som Krystalnatten. Nazisterne ville af med jøderne. Mange jøder prøvede at flygte. Antisemitismen var latent i samfundet. Hvad var det man afskyede hos jøderne? Lad os se på de beskyldninger, man lagde til grund for sit had:
De var rige
De var fattige
De var kapitalister
De var kommunister
De isolerede sig
De infiltrerede alle steder
De havde en primitiv tro
De var rodløse kosmopolitter
Hitler mente at jøderne, der fik de ovenfor nævnte karakteristikker hæftet på sig, kontrollerede både De forenede Stater og Sovjetunionen, og grunden til at de kunne gøre det var, at de var jøder. Ofrene udslettes. Problemerne bliver tilbage I bogen Ikke i Guds navn fortæller Jonathan Sacks i kapitel fire om begrebet syndebukken. Han skriver om den propaganda, som fører til ny vold: ”Og når volden er forbi, bliver problemerne ved med at være der, for syndebukken var aldrig årsagen til problemet fra begyndelsen. Så folk dør. Håb bliver ødelagt. Hadet kræver flere ofre på sit alter. Og Gud græder.” (Not in God’s name p.86) Der er god grund til at mindes Krystalnatten og til at love hinanden: Aldrig mere en Krystalnat.