Mennesker er mennesker. Punktum.

Af Svend Løbner, redaktør

Det vækker modsigelse, at jeg tager vores muslimske medborgere i forsvar, når 17 procent af danskerne kategorisk vil smide dem ud af landet. Tyg lige på den. Erstat ordet ”muslimer” med ”jøder”, så går der måske en prås op for visse politikere og debattører.

Men tilgiv mig. Jeg er miljøskadet. Jeg er vokset op i Tanzania, hvor 120 stammer med kristne, muslimer, hinduer, sikher og animister levede i fred og fordragelighed. Mine forældre var missionærer, men så aldrig en modsætning mellem at være medmenneskelig og tolerant over for anderledes troende og samtidig forkynde et klart kristent evangelium. Det gør jeg heller ikke.

Herhjemme virkede jeg som præst i over 20 år og havde gode samtaler med både anderledes troende og ikketroende. Samtaler, jeg blev klogere af. Og når jeg de sidste 20 år har skrevet og rejst som journalist for hjælpeorganisationer, er jeg blevet positivt smittet af, at de i hjælpearbejdet insisterer på de højeste humanitære standarder. Ud fra en kristen baggrund hjælper de alle nødlidende, uanset etnisk, kulturel og religiøs baggrund og observans.

Jeg køber derfor ikke opdelingen i ”dem og os”, indvandrere og herboende, kristne og muslimer og Vesten mod resten af verden. Vi er alle del af den menneskelige familie. Og vi skal altså finde ud af at leve sammen – og ikke kun positionere os for at samle stemmer til næste valg.

Jeg vil til enhver tid forsvare mennesker, der er udsat for diskrimination, racisme, hadtale og vold. Uanset om det er kristne, muslimer, hinduer, buddhister eller ateister. Mennesker er mennesker. Punktum.

Jeg vil også til enhver tid kritisere systemer, også religiøse systemer, enten det er kristendom, islam eller noget helt tredje. Religioner forandrer sig, udvikler sig, rejser og påvirker andre religioner. Det gælder også islam. Og det er dialogen – også den kritiske dialog – der skaber nytænkning og forandring.

På grund af mit forsvar for danske muslimer blev jeg inviteret til en spørgsmål-svar-session i en Facebook-gruppe med ca. 1000 muslimer. I oplægget blev jeg profileret som præst, og da live-sendingen gik i gang, kom det ene spørgsmål efter det andet om kristendom og sameksistens. Et spørgsmål gjorde særligt indtryk: ”Hvordan kan vi som muslimer integrere os i det danske samfund?” Her svarede jeg blandt andet: ”Forsæt med det I gør: Studér, arbejd, vær nysgerrige og ræk ud til de private danskere. Og læs Kierkegaard, Løgstrup og H. C. Andersen. Og gå så i kirke! Sæt jeg ind i kirken og prøv at forstå danskernes religiøse praksis. I vil få så meget respekt!”

I den timelange session fortalte jeg evangeliet, helt fra metaforer og typer i Gamle Testamente til hovedtemaerne i Ny Testamente med jul og påske som afgørende højtider. Gad vide om jeg havde haft den mulighed for dialog, hvis jeg havde ønsket dem langt væk hvor peberet gror? Jeg tror på en intentionelle dialog, altså den dialog hvor vi står ved os selv og vores meninger samtidig med, at vi lytter til og respekterer modpartens.

Er du muslim-elsker, spurgte en mand mig på gaden. Ja, det er jeg, for jeg er menneske-elsker. Og skal jeg lægge kristen teologi oveni, så vil jeg sige, at Gud har skabt alle mennesker, Jesus ofrede sig for alle mennesker, og Helligånden blev udgydt over alle mennesker. Gud har skabt muslimerne, Jesus døde for muslimerne, Helligånden er udgydt over muslimerne. Derfor er det min menneskelige og kristne pligt at forsvare muslimerne, når de bliver udsat for angreb.

Nu skulle skyklapperne vist være væk.

Indlægget blev bragt i Avisen Danmark den 1. november 2019.

Læs også indlægget “Alarmerende undersøgelse kalder til solidaritet med muslimer”.