'Tro er at respektere og være gode ved hinanden'

Ortodokse kirker fejrer påske verden over søndag den 2. maj. Det giver værdighed at kende sine rødder, siger Pece Dimitrijevski.

Verden over fejrer de ortodokse kirker påskedag på søndag den 2. maj. I Danmark gælder det blandt andet eritreanere, etiopere, koptere (egyptere), rumænere, serbere, makedonere, armeniere og russere.

En af de ortodokse makedonere er Pece Dimitrijevski. Hver sommer tager han sin familie med på ferie til den tidligere jugoslaviske delstat Makedonien på Balkanhalvøen *). Det er nemlig vigtigt for Pece Dimitrijevski, at familiens to børn på 12 og 13 år, der begge er født i Danmark, oplever det land og den kirke, deres familie kommer fra, og lærer at være stolte af deres rødder.

- Det giver værdighed at kende sine rødder, siger den 40-årige mesterbager fra Herlev, der også er formand for den makedonsk-ortodokse migrantmenighed Skt. Kliment Ohridski på Frederiksberg.

’Jeg er stolt af mit land’

Vi taler ikke om politik. På Balkan er historieskrivning en kompliceret sag og følelserne mange. Men Pece Dimitrijevski fortæller gerne om opvæksten i det gamle kristne kulturland, der indtil 1992 var en delrepublik i det tidligere Jugoslavien. Her voksede han op i kommunisttiden i en mindre by i den sydligere del af landet.

- Jeg er stolt af mit land. Vi har en rigtig flot natur med høje bjerge. Om sommeren er det et dejligt varmt sted, og om vinteren har vi masser af sne og populære skicentre. Heldigvis blev Makedonien adskilt fra Jugoslavien på en fredelig måde, så jeg har ikke oplevet krigen.

- Da jeg var barn, var det ikke velset at gå i kirke. Kommunismen var imod kirken, og hvis en i familien var kommunist, skulle alle andre gemme deres følelser for kirken.

Røgelse, lys og klokker

Kirken har altid været en del af Pece Dimitrijevskis liv.

- Hvert år gik vi i kirke til jul og påske. Det meste foregik på kirkeslavonsk, så jeg forstod ikke så meget, men jeg husker stadig duften af røgelse, de mange lys og klokkerne, der ringede. Der var noget særligt ved bygningens arkitektur. Kirken var en varm verden, hvor man følte sig sikker og beskyttet. I kirken tænkte man ikke på sine problemer. Man tænkte på gode ting.

- For mig handler troen om, at vi skal være gode mod hinanden og respektere hinanden. Vi har alle noget sort i os, men jo bedre vi kan kontrollere det, jo bedre et liv får vi. Jeg prøver at behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles.

Mødte sin makedonske hustru i Danmark

Pece Dimitrijevski havde ikke planlagt en fremtid i Danmark. Men for snart 20 år siden mødte han en makedonsk pige, der kom fra Danmark.

- Hendes familie rejste til Danmark som gæstearbejdere i 1968. Det viste sig, at vores familier kom fra den samme by i Makedonien. Tre år senere mødtes vi igen til en grillfest i kirken, da hun var på besøg i min by. I dag er vi lykkeligt gift, fortæller han med et smil og forklarer, at det var et bevidst valgt, at den fælles fremtid blev i Danmark.

- Jeg tænkte, at jeg bedre ville kunne finde mig selv i Danmark end hun i Makedonien. Men det var da megasvært i begyndelsen. I Makedonien drev jeg et vandboringsfirma, som jeg havde arvet fra min farfar. Det gav gode penge. I Danmark startede jeg helt forfra og fik arbejde som bowlingtekniker.

’Det svære holder jeg for mig selv’

- Jeg var vant til at have en masse venner omkring mig. I Danmark var der ingen. Kun min kone og mig. Da vi fik børn, var vi alene med børnene. Det var meget travle år med arbejde, sprogskole, børnehave og regninger, der skulle betales. Men jeg overlevede! Og efterhånden fik jeg både danske og makedonske venner. For mig har det vigtigste altid været, at min kone og mine børn havde det godt. De svære tider har jeg holdt for mig selv.

- I dag er vi en ganske almindelig kernefamilie med to børn og såmænd også en hund. For fem år siden købte vi vores eget hus, som vi er rigtig glade for. I mange år havde jeg to jobs, men efter at jeg blev færdiguddannet som mesterbager og konditor, behøver jeg kun ét job. Min kone er social- og sundhedsassistent og arbejder på et rehabiliteringscenter. Vi har et godt liv.

Fakta:

Det skønnes, at der bor omkring 90.000 ortodokse kristne i Danmark. Størsteparten er arbejdsmigranter fra Østeuropa. Godt 7.000 er flygtninge fra Eritrea, der har fået asyl siden 2015. I Danmark findes der mindst 50 ortodokse migrantmenigheder.

Alle af makedonsk herkomst udgør 5.990. Omkring halvdelen er født i Danmark.

*) En navnekonflikt med Grækenland resulterede i, at den tidligere jugoslaviske delrepublik Makedonien i 2019 skiftede navn til Nordmakedonien.