Igen og igen hører man Taliban omtalt som mørke middelaldermænd. Det er stærkt misvisende at drage sammenligninger med en så fjern historisk periode, mener forfatter.
Leif Hjernøe, privatfoto
Af Leif Hjernøe, forfatter og fhv. højskolelærer
Vi må aldrig glemme, at megen terrorisme er affødt af de fortvivlende eksistensvilkår i store områder af kloden, som vi i den velhavende demokratisk indrettede del af verden er medskyldige i.
Uden at jeg på nogen måde vil bagatellisere endsige vise sympati for udviklingen i Afghanistan, så må jeg protestere mod den udbredte negative omtale af forholdene der som værende middelalderlige. Igen og igen hører man Taliban omtalt som mørke middelaldermænd. Det er stærkt misvisende at drage sammenligninger med en så fjern historisk periode. Og hvad værre er, der er dermed tale om en noget letkøbt ansvarsforflygtigelse!
Middelalderen var jo slet ikke så mørk endda. Med katolicismens kirkebyggeri, kloster-, hospitals- og skolevæsen samt stærkt ekspanderende bogproduktion over alt i Europa, skabtes i løbet af få århundreder et solidt fundament for det, der helt op til i dag ofte omtales som den kristne kulturkreds og den frie vestlige verden. Så vidt så meget godt.
Men hvis vi endelig vil sammenligne den aktuelle situation i Afghanistan med andre mørke historiske epoker, så behøver vi ikke at gå længere tilbage end til det 20. århundrede. For vi må ikke fortrænge, at vores såkaldte kristne kulturkreds også har dannet grobund for to uhyrlige Verdenskrige, for militaristisk imperialisme, racisme, fascisme, nazisme, mere eller mindre perverterede former for marxisme og grådigt forurenende udgaver af kapitalisme.
Hvad barbarisk brutalitet, hensynsløshed og uansvarlig omgang med såvel menneskelige som materielle ressourcer angår, så skal den vestlige verden vogte sig for at forstå sig selv som uskyldig og fremstille sig selv som noget entydigt efterlignelsesværdigt. Vi må aldrig glemme, at megen terrorisme er affødt af de fortvivlende eksistensvilkår i store områder af kloden, som vi i den velhavende demokratisk indrettede del af verden er medskyldige i.
Meget beskæmmende har den vestlige verden i en ubegribelig mangel på respekt for utallige antropologers feltarbejde (spørg blot den etnografiske afdeling på Moesgaard Museum!) handlet mod bedre viden. Hvordan har en så fatal fejlvurdering af de politiske magtforhold i et så ekstremt fragmenteret samfund som det afghanske vundet udbredelse? Skyldes det visse magthaveres udtalte mistillid til eksperter?
Leif Hjernøe, forfatter og fhv. højskolelærer
Krogsgade 10
8300 Odder
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.