Mindre tilfredshed med myndigheders behandling af sager om brud i samlivet
Opdateret: 29. dec. 2020
Problemer med lange ventetider forklarer formentlig en del af udviklingen.
I 2019 blev det familieretlige område reformeret. Hensigten med reformen var at sikre et stærkt fokus på børnenes trivsel, og at børnene blev inddraget på en tryg måde i konfliktfyldte skilsmissesager. Desuden skulle reformen sørge for, at familierne blev mødt med enkle og forudsigelige forløb tilpasset den enkelte families behov.
Analyseinstituttet VIVE har undersøgt tilfredshed og trivsel før og efter reformen i henholdsvis i 2019 og 2020. Undersøgelsen viser, at forældre er blevet lidt mindre tilfredse med, hvordan myndighederne behandler deres sager om samvær, bopæl og forældremyndighed. Det gælder især samværsforældre, der er den forælder, som barnet ikke bor hos.
Reformens formål var desuden at hjælpe familierne til at håndtere samarbejdet og få en bedre hverdag. Men det er ifølge undersøgelsen ikke sket endnu.
“Efter reformen vurderer forældrene, at konfliktniveauet stadig er højt mellem dem, og at mange børn trives dårligt. Formålet med reformen var at sætte børnenes behov i fokus og øge deres trivsel i de sager, som ofte er meget svære og som handler om, at deres forældre har behov for bistand i forbindelse med, at forældrene er gået fra hinanden. Men her er reformen ifølge undersøgelsen ikke i mål”, siger senioranalytiker Karen Margrethe Dahl.
Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til, at forældrene er mindre tilfredse efter reformen. 63 procent af forældrene angiver efter reformen, at forløbet har været for langt. Før reformen gjaldt det 50 procent.