Ministerens afvisning af migranter er usolidarisk
Af Marianne Olsen
Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) demonstrerer i Politiken den 8. oktober mistillid til sine EU-kolleger Tyskland og Frankrig, som har vist forståelse for at modtage flygtninge der kommer til Europa over Middelhavet i gummibåde.
De kan bare blive hjemme – eller i hvert fald blive væk fra Danmark.
”De må selv beslutte sig for, hvilken politik de vil føre, men jeg mener, det er den forkerte politik at begynde at omfordele i den nuværende situation,” siger han til Politiken.
Hvis man skal prøve at forstå, hvordan ministeren kommer til den konklusion, må man godtage at der ikke er nogen krisesituation. Derfor er der ingen grund til at modtage nogen. Men den holdning er ikke tillidsvækkende.
Når holdningen kalder på skepsis, er det fordi den er uden sammenhæng med vores EU-kollegers vurdering. De to store lande vil tage imod de flygtninge og migranter, der har vovet sig ud på Middelhavet med fare for deres liv, og de vil gerne have os andre EU-lande til at tage vores del. Når Tyskland og Frankrig vil hjælpe til, er det for at Italien og Malta skal hjælpes og ikke udfordres ud over deres muligheder.
Men vores integrationsminister mener, at de andre lande må selv om det. Han vil ikke hverken blande sig i deres politik eller forlange noget af sin egen. Den må have lov til at forblive både slap og brutal – det som den forrige regering kaldte ’stram’. At det går ud over andre europæiske lande og andre mennesker, det vil han ikke tage sig af.
Adspurgt mener han, at vi i Europa skal vogte kontinentets ydre grænser. Det vækker ikke just tillid, når han samtidig vil fastholde grænsekontrol mellem Tyskland og Danmark, hvad der jo ikke kan kaldes en ydre grænse.
Mattias Tesfaye siger om den indre grænsekontrol: ”Men der er flere forskellige hensyn at tage – selvfølgelig migrantsituationen, men der er også en sikkerhedssituation, (…).”
Hvad mener han? Det skulle vel ikke være at han er ligeglad med andres sikkerhedssituation? Det er det slappe. Eller mener han at mennesker, der lever så elendigt at de vover sig ud på Middelhavet under alle omstændigheder bare kan lade være. Mener ministeren at flygtninge og migranter lader være, hvis han afviser dem?
Det er brutalt.
Er det Danmark? Er det et Danmark, vi vil være bekendt? Er det en politik, vi kan have tillid til?