Minoritetskvinder med tørklæde bliver fravalgt på arbejdsmarkedet
Minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Og selv om de minoritetsetniske kvinder ikke bærer tørklæde skal 18 procent af kvinderne alligevel sende flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale.
Det viser ny forskning ph.d. Malte Dahl lavede for Københavns Universitet og Institut for Statskundskab.
I undersøgelsen blev 1.350 fiktive ansøgninger sendt afsted som svar på en række stillingsopslag inden for et bredt udvalg af brancher. Den eneste forskel på ansøgningerne var, om kvinden bag ansøgningen var etnisk dansk eller var en etnisk minoritetskvinde henholdsvis med og uden tørklæde, skriver Institut for Menneskerettigheder.
Brancherne omfatter handel og service, industri og håndværk, salg og kommunikation, undervisning, kontor og økonomi, samt social og sundhed).