Misghinna har ventet seks år på familiesammenføring

Hvordan bevarer man håbet, når man tre gange har fået afslag på familiesammenføring med sin ægtefælle og kun har kontakt med sin tre-årige søn via sociale medier? Misghinna Melake Gebrezgabher fra Eritrea har ikke opgivet håbet.

Foto: Birthe Munck-Fairwood

Bøn har altid været en naturlig del af Misghinna Melake Gebrezgabhers liv. Sådan var det også i de måneder, han tilbragte i et fængsel i Eritrea, inden han senere flygtede over grænsen til Sudan og for seks år siden endte i Danmark.

I den 32-årige eritreaners lejlighed ved Køge fylder musikvideoer stuen med hjemlandets kirkesange. Som diakon medvirker Misghinna Melake ved gudstjenesterne i den eritreanske menighed i Mariakirken i København så ofte, det er muligt, og sidder også i menighedens bestyrelse. Hver dag takker han Gud for, at han er i live og bor i et fredeligt land. For det kunne have været meget anderledes.

- Det var et mirakel, at jeg overlevede flugten gennem Saharas ørken og Libyen og over Middelhavet. I ørkenen mistede jeg min bedste ven. Han klarede det ikke.

Undveg nationaltjeneste på ubestemt tid

Misghinna Melake flygtede til Sudan i juni 2015 få måneder efter, at han var blevet gift med ungdomskæresten Salam. Da havde parret været forlovet i to år.

- Jeg arbejdede som gymnasielærer i biologi og biokemi, da jeg blev indkaldt til nationaltjeneste flere hundrede kilometer fra vores hjem. Det var anden gang, jeg blev indkaldt, men det gjorde ingen forskel. Man kan ikke sige nej. I Eritrea er nationaltjeneste på ubestemt tid. Derfor flygtede jeg. Jeg kender eritreanske fængsler. Jeg har tidligere været i fængsel, fordi jeg som diakon samlede andre til bøn og bibellæsning på det militærgymnasium, hvor alle skal tage det sidste år.

- Det tog tre måneder, inden jeg kom til Danmark. Min kone var gravid, så hun kunne ikke flygte sammen med mig. Efter nogle måneder på Samsø fik jeg asyl. Jeg var meget glad og turde næsten ikke tro, at jeg virkelig var i sikkerhed.

Kun sammenført med søn

I februar 2016 søgte Misghinna Melake om familiesammenføring. Kort forinden havde parret mistet deres nyfødte søn, der blev syg og døde i Eritrea. Misghinna nåede aldrig at se sin søn.

- Det var en meget svær tid for os. For at kunne indgive en ansøgning på den danske ambassade i Addis Abeba måtte Salam rejse illegalt fra Eritrea til Etiopien. Det var meget farligt for hende, men heldigvis gik det godt. Vi ventede i næsten to år. Så fik vi afslag, fordi de danske myndigheder ikke anerkendte vores kirkelige vielsesattest. I januar 2018 rejste jeg til Etiopien for at besøge min kone. Her giftede vi os igen og fik en civil vielsesattest, forklarer Misghinna.

- I november 2018 blev vores søn Abíesolom født. Hans navn betyder stor fred. Vi søgte igen om familiesammenføring, og i februar 2020 fik vores søn opholdstilladelse i Danmark. Men en måned senere fik min kone afslag. Da vores søn kun var 15 måneder, besluttede vi, at han skulle blive hos min kone. En organisation, der hjælper flygtninge, hjalp os med at klage over afgørelsen. De danske myndigheder lovede svar i januar i år, men vi har stadig ikke fået svar.

Opholder sig i konflikthærget Etiopien

I ventetiden opholder 30-årige Salam sig illegalt i Etiopien som flygtning. Her bor hun og sønnen, der i dag er tre år, på et værelse med et lille køkken. Hun må ikke arbejde og har ingen indtægt. Hver måned sender Misghinna penge, så hun kan betale for mad og husleje.

- Jeg er meget bekymret for min kone og min søn. Lige nu er alt meget usikkert i Etiopien. Alle danskere er kaldt hjem på grund af konflikten mellem Etiopien og Tigray. Men min kone har ikke noget sted at rejse hen. Hun er meget bange og tør ikke gå ud. Jeg siger til hende, at hun ikke må opgive håbet. Hver dag beder vi sammen og prøver at støtte hinanden.

Natarbejde i 5 år

Misghinna sidder i køkkenet og fortæller med rolig stemme. Han er ikke bitter, men han forstår ikke de gentagne afslag. Hvorfor adskiller Danmark en familie? Han modtog kun integrationsydelse i syv måneder og har i mere end fem år bidraget til det danske samfund med fuldtidsarbejde som forsendelsesekspedient og forsørget sig selv og sin familie. Arbejdstiden er om natten og vagterne skiftende.

- Når jeg arbejder om natten, bliver jeg meget træt. Det betyder, at jeg sover, når jeg kommer hjem. Ellers tænker jeg for mange tanker, forklarer han, mens han serverer den eritreanske nationalret injerra og watt i den lyse stuelejlighed, hvor der er god plads til Salam og Abíesolom, når de kommer til Danmark.

Et mentalt fængsel

Hvis de kommer. For Misghinna er ikke længere sikker på, at familiens fremtid er i Danmark.

- Hvis vi får afslag fjerde gang, giver vi op. Vi kan ikke blive ved på denne måde. Det er som et mentalt fængsel. Jeg taler med min kone og min søn hver dag på sociale medier. Men uden min familie giver livet ikke mening.

- Jeg er glad for Danmark og taknemmelig for, at Danmark har taget imod mig. Her er mange muligheder for et godt liv, hvis man integrerer sig. Men hvis jeg ikke kan bo sammen med min familie, er min fremtid ikke her. Det vil være svært at starte forfra i et nyt land, men Gud ved en vej. Selvfølgelig har jeg håb. Ingen kan leve uden håb. Hver dag beder jeg Gud hjælpe os. Jeg ved, at Gud hører min bøn.

Statistik

Alle at eritreansk herkomst: 7.401

Heraf danske statsborgere: 333

Heraf født i Danmark: 1.393

(Danmarks Statistik 2021)

I 2020 blev der givet 107 tilladelser og 149 afslag til eritreanere, der havde søgt om familiesammenføring med en ægtefælle.

(www.nyidanmark.dk)